Dansk musik i Øst og Vest. To eksempler på formidling af dansk musik i udlandet

Af
| DMT Årgang 68 (1993-1994) nr. 05 - side 165-167

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Percussion Pulse 2020

Annonce

Njord Biennale 2020

Denne beretning hører ikke til i kritikerafdelingen, men i afsnittet for opbyggelige historier. Den handler om et samarbejde på tværs af institutionelle skriveborde, som viser, at kunstens og kulturens dørvogtere kan arbejde sammen i både frugtbar og fredelig sameksistens.

Når et forbilledligt samarbejde inden for den ny musik skal trækkes frem i lyset, plejer vi at trække to kaniner op af hatten: Ultima Festivalens samarbejde med norske kulturinstitutioner og Svenska Rikskonserters samarbejde (f.eks. i forbindelse med Stockholm New Music) med svenske musikinstitutioner. I Danmark kan vi ikke brøste os af en samtidsfestival for ny musik, der formår at samle energierne på tilsvarende måde. Det betyder dog ikke, at viljen ikke er til stede. Som de følgende historier vil antyde.

I en tid, hvor penge til eksportfremstød dumper ned fra himlen, kan et par personlige oplevelser måske give anledning til at nære optimisme for den videre udvikling. Som har den slet skjulte hensigt at skubbe til en bestemt form for formidling og dermed til en nytænkning i forbindelse med anvendelse af kultur-eksport-penge.

Enfin, lad os få taget hul på sagerne. Med venlig støtte fra Demokrati Fonden og Kulturministeriet besøgte jeg i 1992 Tjajkovskij Konservatoriet i Moskva og talte dér om ny dansk og nordisk musik. Forhistorien er kort fortalt som følger: DMT lavede i 1991 et interview med komponisten Edison Denisov. Kontakten med ham og hans forbindelse med Moscow Contemporary Music Ensemble gav muligheden for, at Lerchenborg Musikdage i sommeren 1992 kunne præsentere komponister fra den tidligere Sovjetunion.

Hvorfor ikke forsøge noget tilsvarende i Moskva, hvor dansk musik kunne stå i centrum? Under besøget i Moskva i julen 1992 fandt jeg ud af, at projekterne ikke foregår så smidigt som i Danmark. Slet ikke. Dér var man nærmest målløse over, at Engstrøm & Sødring, Edition Wilhelm Hansen, Kontrapunkt, Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik, Dansk Musik Informations Center, PAULA og Da Capo uden problemer kunne overtales til at donere en ikke ubetydelig samling af musikalier til konservatoriet. Ikke for at frelse russerne med dansk musik, men for at give dem mulighed for at orientere sig.

Som følge af de varme forbindelser, opstået i kølvandet på Lerchenborg Musikdage, var der ikke desto mindre en ægte interesse for at markere de professionelle og venskabelige forbindelser. Tilfældet ville, at 1993 var 500-året for oprettelsen af de diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Rusland (traktaten For kærlighed og broderskab blev underskrevet i 1493 af Kong Hans af Danmark og den russiske Tzar, Ivan den Tredie). Det danske udenrigsministerium og ambassaden i Moskva blev derfor kontaktet og faxerne begyndte at rulle frem og tilbage.

De videre detaljer skal jeg spare læserne for; resultatet blev, at der i september 1993 blev bragt artikler om dansk musik i Kommersant, Segodnja og Moskovskij Komsomolets (de tre førende russiske aviser), desuden foromtale i de to mest udbredte engelsksprogede aviser, The Moscow Times og The Moscow Tribune. Der blev lavet udsendelser om dansk musik i russisk radio og indslag i tv-programmet Moscow News (udsendt til hele SNG-området). Og ikke mindst blev der i forlængelse af denne mediebevågenhed afholdt koncerter i Mosvka af Moscow Contemporary Music Ensemble, som spillede musik af blandt andre Carl Nielsen, Ib Nørholm, Per Nørgård, Niels Rosing-Schow, Hans Abrahamsen og Poul Rovsing Olsen. The Moscow Tribune kunne den 26. november skrive særdeles positivt om initiativet i en stort opsat artikel. Optagelser fra live-koncerterne i Radiohuset blev senere transmitteret i udsendelser om dansk og russisk musik i radioprogrammerne Contrasts og Orpheus.

Den danske musik blev imidlertid ikke kun formidlet til den såkaldt brede befolkning. En af koncerterne foregik i komponisternes hus og indgik i den vitale studiekreds, hvis medlemskreds består af komponister og musikvidenskabsmænd. Jeg oplevede en af seancerne i studiekredsen under mit besøg i Moskva; efter koncerten diskuterer man musikken og opførelserne - og det med lange indlæg og diskussioner i en til tider hvidglødende ophidset æstetisk debat, der nok kan få misundelsen frem hos de, der efterlyser en musikfaglig kritik i det hjemlige miljø.

I Moskva er der nu lagt et lille frø, som kan vokse sig større, eller det kan visne, hvis ingen giver det lidt væde en gang imellem. Men muligheden for at studere dansk musik i Rusland er til stede nu: de mest interesserede kan gå videre med at gå på opdagelse i materialet, som ligger på hylderne i konservatoriet. - (8. februar indløber fax fra Yuri Kasparov, kunstnerisk leder af Moscow Contemporary Ensemble: værker af bl.a. Nielsen, Nørgård, Nørholm, Rovsing Olsen, Abrahamsen, Rosing-Schow, Sørensen, Ruders ligger nu indspillet på masterbånd - ensemblet tilbyder danske plademærker at udgive musikken på cd, evt. sammen med russiske værker. Hvem kommer først?).

Hvorfor denne rapportagtige plamamse? For at give et signal til kulturens bevillingsgivere i almindelighed, de nedsatte eksportudvalg i særdeleshed; et signal om, at mindre end guldrandede Scandinavia Today-projekter eller ambitiøse Barbican Center-manifestationer, kan gøre det. Ja faktisk oftest burde foretrækkes. For de kæmpe store og kæmpe dyre blitz-begivenheder, med deltagelse af dronninger og brugtvognsforhandler-smilende kulturministre, er imponerende balloner (når det fungerer!), der stiger til vejrs, men som desværre er glemt når det glimtende guld er forsvundet i det blå.

Det man må turde satse på, er hvad jeg kalder 'det lange, seje træk', som ikke nødvendigvis 'giver pote' i form af store salgstal og mange opførelser med det samme. Jeg taler om et vedholdende samarbejde med personer og institutioner rundt om i verden, med henblik på at etablere en kulturudveksling, hvor man ikke må glemme at give de faglige miljøer mulighed for at spille med og mod hinanden. »En investering, som kommer igen om måske 20 år«, som en forlægger sagde, da hun donerede værdifulde partiturer til konservatoriet i Moskva. Denne fremsynede holdning kunne passende tjene som ledestjerne for eksportfolkene i forbindelse med deres arbejde i de kommende år.

Center i USA

I Louisville, Kentucky, bor en kvinde, som til naboernes store forundring helt bogstaveligt hejser det danske flag, hver gang der er den mindste anledning. De tror, hun er lidt skør. Det er hun så sandelig også, denne Jean Christensen. Men også lidt genial, for hun har sat sig for, at inden hun går af på pension som professor og leder af musikafdelingen på University of Louisville, skal der være etableret et forskningscenter for dansk musik på universitetet. Man skal være både lidt skør og genial for at tro på, at et sådant foretagende kan lykkes. Nu ser det ud til, at projektet bliver til noget.

I sommeren 1993 kontaktede prof. Jean Christensen er par danske kolleger for at diskutere muligheden af at oprette Center for the Study of Danish Music i Louisville. Dansk Musik Informations Centers energiske Flemming Madsen tændte på ideen, og en dansk komité til at støtte projektet blev oprettet.

Hvorfor overhovedet støtte et initiativ om at formidle musik i U.S.A.? Der findes i U.S.A. ikke noget sted, hvor adgangen til informationer om dansk musik og musikliv er tilfredsstillende. Det vil være af stor betydning for udbredelsen af dansk musik, at man får etableret et brohoved og kraftcenter i U.S.A., som kan være udgangspunkt for forskere, medier, komponister og udøveres kontakt med dansk musik.

Jean Christensen har igennem mange år interesseret sig for dansk musik. Hendes interesse inden for den ny kompositionsmusik har ført til et indgående studie af dansk musikkultur og historie. Og hun har gennem en årrække ledet og arrangeret jazz festivalen i Louisville. Rammerne er også i orden: Universitetet i Louisville er kendetegnet ved en markant vægtning af det 20. århundredes musik og har et bibliotek med plads til udvidelse i form af et center for dansk musik. Man administrerer her uddelingen af den årlige Grawemeyer Composition Award, der med sine 150.000 US$ er en af verdens største priser for komponister. Byen har et omfattende kulturliv med faste institutioner, f.eks. opera, ballet og symfoniorkester.

Men skal der etableres tre hyldemeter bagest i biblioteket, eller skal der bygges et nyt tempel for the Study of...? Centret er lagt ambitiøst an fra starten. Jean Christensen håber, at centret bliver så udbygget, at også danskere kommer til centret for at studere dansk musik. Praktisk set er der tale om tre overordnede moduler:

- oprettelsen af en så komplet samling som muligt af noder, partiturer, lydmedier og litteratur om dansk musik.

- initiering af kulturel udveksling (lærer-studerende-kunstnere) mellem byen/regionen/universitetet og tilsvarende institutioner i Danmark.

- hjælp til at øge synliggørelsen af dansk musik i USA.

Første fase af arbejdet er allerede begyndt; udover at etablere en støttekomité fra dansk side, er indsamlingen af noder, partiturer, bøger, bånd, plader og cd'er allerede igang. Ved 'indvielsen' af centret i november 1993, hvor undertegnede talte om dansk og nordisk musik på universitetet, var det muligt at overrække musikalier fra fem danske forlag.

Der skal nu etableres en tilsvarende komité i U.S.A., som sammen med universitetet giver centret mulighed for at indkøbe materialer på normale betingelser; endvidere skal fakultetet søge fondsmidler lokalt. De danske bidrag er ment som et opmuntrende skub til at sætte projektet igang.

På nuværende tidspunkt er der ved at blive udarbejdet en handlingsplan med budgetter og der søges fonde, ministerier etc. om støtte til alle tre punkter i projektet. I oktober 1993 blev New Jungle Orchestra sendt til Louisville som led i orkestrets U.S.A.-turné, og der er indgået afleveringsaftaler med Det Kgl. Bibliotek, som generøst har tilbudt at donere dubletter af danske musikalier til samlingen.

Den fremtidige plan angår bl.a. udvekslingsprogrammer med lærere og studerende, koncerter og undervisning med danske ensembler, plan for etablering og indretning udarbejdes, særlig afdeling på bibliotek med samlinger, lytterum og multimedier etableres, ansættelse af medarbejder/stipendiat/lektor ved centret, gæsteforelæsninger, koncertaktivitet, osv. osv.

Centret indvies officielt i 1996 med udstilling om Carl Nielsen og ny dansk musik, koncerter, konference om nutidig dansk kunst med særlig vægt på ny dansk musik. Et hold studerende og lærere fra Louisville aflægger i 1996, som afslutning på forårssemestrets tema om dansk musikkultur, en måneds besøg og studieophold i Danmark med deltagelse i workshops, Copenhagen jazz festival, NUMUS festival, osv. - Centret og en række samarbejdsaktiviteter videreføres.

Igen den lidt tørre opremsning, som har det formål at tale for nødvendigheden af 'det lange, seje træk' - langsigtet og målrettet formidling frem for kortsigtet festforestilling. I jantelovs-Danmark har det været særdeles stimulerende for initiativtagerne at nyde massiv opbakning til projektet, og det fra vidt forskellige institutioner og fra de mange forskellige mennesker med vægt og indflydelse i dansk musikliv, som har indvilget at stille navn og rygte til rådighed i støttekomiteen.

Organisationen er nu stiftet med både dansk og amerikansk deltagelse. Den videre drift er lagt i hænderne på en bestyrelse. Interesserede kan løbende få informationer om centret ved henvendelse til Dansk Musik Informations Center, tlf. 33 11 20 66.

Årgang 68/1993-1994, nr. 05