De Unge Tryllekunstnere

Det Unge Tonekunstnerselskab har haft problemer med regnskabet. Foreningens bestyrelse lod sig angiveligt forføre af et formandsskab, der tilsyneladende kunne trylle hvad som helst op af hatten. DUT havde ondt i pengepungen, så ondt at nogen fik så ondt i røven, at boulevardpressen skulle orienteres om sa-gen. Den lille koncertforening kom i mediernes søgelys, som var problemerne truende for landets sikkerhed. Og med beskyld-ninger, der ikke er set magen til siden en socialdemokratisk politiker huggede Piratos i Brugsen.

Det havde været lettere også af DUT-sagen at trække på smile-båndet, hvis det handlede om lakrids eller peanuts og ikke en gæld i millionklassen. DUT-folkene har i længere tid været dem, de andre ikke har villet lege med. Og da problemerne ikke kunne løses internt i foreningen, væltede korthuset og skandalen rullede. Nu kører sagen, måske endog med retligt efterspil. Dansk Musiktidsskrift har fået adgang til det belastende materiale. Læs mere om sagen længere inde i bladet.

Det er meget godt, at der bliver kastet lys over problemerne i DUT. Men pressen bør så også følge op med konsekvent at vie spalteplads til alle de andre dårligheder i dansk musikliv. Så kunne en del problemer løses, hurtigt og effektivt. Hvornår skriver man om forholdet mellem forskningsresultater/kvalitet i undervisningen/produktionen af kandidater og de penge, der de sidste ti år er givet ud til musikvidenskaben på universitetet? Eller hvornår skriver pressen lige så entusiastisk negativt om de mange millioner af kroner Danmarks Radio bruger på idioti-ske musikalske sportslege? For nu bare at nævne et par områder med skandale-potentiale.

I tilfældet DUT er der med den nye bestyrelse grund til at tro, at tilliden til foreningen kan genoprettes. Det nye DUT må se at få gjort regnskabet op, få placeret et ansvar, og så komme igang med at lægge en langsigtet strategi. Frem for alt må DUT igang med den grundige planlægning af Verdensmusikdagene i 1996.

Til efterkommerne: DUT's forhenværende ledelse havde alle de egenskaber, der gør en karriere umulig i dansk musikliv: am-bitionerne var synligt tårnhøje, situationsfornemmelsen lillebitte, selvpromoveringen ulidelig. Landsbytossementalitet og megalomani i en pærevælling. Dén går ikke i Danmark. Men alt andet lige, så lykkedes det faktisk foreningen at stable nogle aktiviteter på benene, som gav genlyd. Der var både hekseri og behændighed, fandenivoldsk attitude og rablende galskab bag DUT, som ikke må få lov at uddø.

Musikrådet reagerede fornuftigt, da det gav meldingen om, at DUT faktisk i løbet af de seneste ti år har formået at synliggøre foreningen i kraft af spændende projekter. Med andre ord en vilje til at holde liv i foretagendet på trods af den belastende sag. Musiklivet bør følge Musikrådets holdning op og bakke op omkring den nye bestyrelses arbejde.