Redaktionelt. Vedr. artikel om DUT i DMT

Af
| DMT Årgang 68 (1993-1994) nr. 06 - side 214-215

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf
  • Annonce

    Modtag nyhedsbrev

Her følger Jan Andersens svar til dementiet:

Svar til advokat Leif Djurhuus ved advokat fuldmægtig Eivind Einersen:

Som advokat for Lone Ømann og Kuno Kjærbye Kristensen har advokatfuldmægtig Einer Einersen på sine klienters vegne krævet et dementi af forhold omtalt i artiklen Om kunsten at årelade en musikforening bragt i sidste nummer af tidsskriftet.

For at få belyst indholdet i de dokumenter, rapporter fra Det Unge Tonekunstnerselskabs revisorer m.m., som min artikel om DUT's bankerot tog udgangspunkt i, henvendte jeg mig telefonisk til DUT's forhenværende formand, Kuno Kjærbye Kristensen. Da det af henvendelsen fremgik, at jeg ønskede at stille en række spørgsmål vedrørende hans dispositioner som formand, for at kunne belyse årsagen til foreningens pludselige og dramatisk voksende underskud, afbrød Kuno Kjærbye Kristensen samtalen. Han ønskede ikke at udtale sig til undertegnede. Som det fremgår af dagspressen udtaler Lone Ømann sig af forståelige årsager heller ikke i sagen grundet sin stilling som fuldmægtig i Kulturministeriet.

Ifølge de tre medlemmer af den bestyrelse Kuno Kjærbye Kristensen var formand for, komponisterne Anders Nordentoft, Lars Graugaard og Sunleif Rasmussen, var Lone Ømanns indflydelse på DUT's forhold i almindelighed og formandens synspunkter i særdeleshed så dominerende, at beslutninger tiltrådt af formanden på efterfølgende bestyrelsesmøder blev søgt ændret.

I bank-sproget er der en svag nuance mellem prokura og kontofuldmagt. Prokura giver lidt videre beføjelser end en fuldmagt. Det er korrekt, at Lone Ømann og Kuno Kjærbye Kristensen ikke havde prokura til at kunne disponere over DUT's midler. Det kan derimod dokumenteres, at ægteparret som de eneste havde kontofuldmagt til at kunne hæve og disponere over de kulturpenge, der kom ind på DUT's slunkne konti. Konto-fuldmagten i Den Danske Bank til DUT-konsulenten Lone Ømann og formanden Kuno Kjærbye Kristensen blev udstedt og underskrevet 7. oktober 1991 af vennen og det daværende medlem af DUT's bestyrelse, videokunstneren Pablo Llambias. Og af DUT-formanden Kuno Kjærbye Kristensen. Som vidner er der anført musikeren Elsebeth Speyer og komponistens Eva Noer Kondrup. Ægtefælle gav ægtefælle fuldmagt.

442.276 kr. af en samlet sum på 762.693 hævdes nu at være dokumenteret udbetalt til momsregistrerede firmaer. Det svar afskar Kuno Kjærbye Kristensen sig fra at få med i artiklen ved at afbryde samtalen med undertegnede. At beløbet nu på lovlig vis er udbetalt til momsregistrerede firmaer fremgår blot ikke af den revisor-rapport, DUT's nyvalgte bestyrelse lod en revisor udfærdige for at få overblik over foreningens skæbnesvangre dispositioner og regnskabsmæssige kaos. Et interessant spørgsmål rejser sig i den forbindelse. Kan de pågældende firmaer identificeres eller er det kulturministeriets fuldmægtig, DUT-konsulenten og ægtefællernes firma, Koncerthus I/S, der har modtaget de omtalte beløb?

Honorarer på 80.000 kr. og 179.000 kr. blev ikke udbetalt til Koncerthus Initiativet ved Lone Ømann. I artiklen er der sket en forveksling med ægteparrets eget produktionsselskab, Koncerthus I/S. I ansøgning af 16.12.92 til Dansk Komponistforening om honorar for at fundraise 700.000 kr. fra Kulturministeriets Tipsmidler fremgår det, at ægteparret i fællesskab har oprettet selskabet Koncerthus I/S, der modtog de betydelige honorarer, den ene ægtefælle tilsyneladende selv var med til at foreslå og vedtage i DUT's bestyrelse. Det bestrides i øvrigt af de tre daværende og tidligere nævnte medlemmer af bestyrelsen, at disse honorarer har været forelagt til godkendelse. Formand og bestyrelse førte ikke protokol over foreningens beslutninger og bevillinger.

Baggrunden for at Kuno Kjærbye Kristensen valgte at forlade formandsposten og lod komponisten Sunleif Rasmussen sætte sig i den varme stol, var det stærkt kritisable forhold, at han som formand udskrev store checks til sin egen hustru, Lone Ømann. Revisorfirmaet Ove Nielsen Aps kan nu bekræfte, at de over for Kuno Kjærbye Kristensen har påpeget det kritisable forhold, hvilket Sunleif Rasmussen af Kuno Kjærbye Kristensen blev orienteret om som motivation for at vælge Sunleif Rasmussen som ny formand in absentia.

Komponisten og forhenværende DUT-formand Sunleif Rasmussen fastholder, at han kort før afrejse til Færøerne underskrev blanke papirer og overdrog dem til ægteparret med det formål, at de skulle anvendes til et eller andet vedrørende Musikrådet. I januar 94 modtog DUT's nyvalgte formand, Lars Fenger, en række bilag fra DUT's tidligere formand, Kuno Kjærbye Kristensen, der tilsyneladende redegør for disponeringen af kulturpengene til foreningen på 375.000 kr. Med tilbagevirkende kraft vedrører kontrakter og bilag forskelligt arbejde udført af Lone Ømann. Af datoen ved Lone Ømanns underskrift fremgår det, at disse udaterede kontrakter skulle være tiltrådt af Sunleif Rasmussen i en periode, hvor han opholdt sig på Færøerne.

I et notat af 20. januar 1994 afviser dele af den forhenværende bestyrelse, at der er indgået et ansættelsesforhold med Lone Ømann, sådan som kontrakterne tilsyneladende beskriver. I skrivelse af 2. marts 1994 fra advokat Mikael Bernhoft, hvor han anbefaler bestyrelsen at fratræde øjeblikkeligt, fremgår det, at der er sket en løbende a conto afregning for bistanden udført af Lone Ømann. For at rense de involverede for enhver mistanke om dokumentfalsk eller svig burde der indledes en politimæssig undersøgelse af dette forhold. Ikke mindst af hensyn til det renommé de uafklarede forhold omkring DUT's bankerot må efterlade hos musiklivets bevilgende myndigheder og sponsorer.

Arrangementet i Forum med støtte på 150.000 kr fra Kulturministeriets Tidsskriftstøtteudvalg blev ifølge daværende medlemmer af DUT's bestyrelse af Kuno Kjærbye Kristensen forelagt som et forretningsmæssigt sundt initiativ, som DUT skulle tjene penge på. Ved at lade DUT hæfte for arrangementet blev foreningen påført et underskud på ikke under 75.000 kr. I DUT's andel af Forums Bogmesse indgik der ikke en eneste tone. At fremme komponisternes interesse på denne måde, må siges at være en meget vidtgående tolkning af vedtægterne.

Jan Andersen

Årgang 68/1993-1994, nr. 06