Fortid og fremtid

På døren til Det Unge Tonekunstnerselskabs kontor er klistret en lap, hvorpå der står: »I welcome whatever happens next« (John Cage). Det er en af disse befriende kommentarer, som midt i en alvorlig situation giver plads til humor af stor værdi. DUT blev lukket på en ekstraordinær generalforsamling den 29. maj. Ud af asken kom en ny forening, Musica Nova, der med renvasket tavle skal forsøge at skrive nye dagsordener i musiklivet. Vi tegner et portræt af den nye forening og dens leder, Lars Fenger, der indtil for ganske nylig var en ukendt mand i dansk musikliv.

Man kan mene, at det er uden historisk betydning, at Det Unge Tonekunstnerselskab er gået nedenom og hjem, nogle vil måske endog mene, at DUT fik et tiltrængt dødsstød - i lange perioder har foreningen jo ikke været omdrejningspunkt for noget som helst. Et historisk tilbageblik retfærdiggør dog en vis høflig ærbødighed; DUT har på godt og ondt været med til at præge udviklingen inden for den ny musik i Danmark, især i første halvdel af århundredet, hvor den lille musikforening stort set var ene om at præsentere den ny musik i Danmark.

Hvor vi skal hen i den ny musik, kan det være svært at udtale sig om i den nuværende historiske situation. Det var ikke desto mindre et af de spørgsmål, som blev udstukket ved en nyligt afholdt kulturkonference i Ebeltoft. I samarbejde med Nordisk Kultur Institut søsatte Kulturministeriet i maj den kulturpolitiske udredning, 'Kulturens politik'. Målet er at beskrive og analysere væsentlige forandringer i dansk kulturliv siden Kulturministeriets oprettelse i 1961. Projektet skal være med til at skabe rammerne for en bedre kulturpolitisk debat. En række publikationer om kulturens udfordringer og problemstillinger skal udkomme i 1994. De første bogudgivelser er allerede kommet. Vi vender tilbage med en nærmere præsentation, når musiklivsbogen udkommer til september.

På baggrund af kulturdebatten - eller hvad man nu skal kalde det - bragte vi i sidste nummer en samtale med en af deltagerne i diskussionen, filosoffen Arno Victor Nielsen. Anden del af samtalen bringer vi på de følgende sider, hvor vi går tæt på det politiske spil, de kunstneriske kriterier, musikkritikkens mulighed, sport og kunst. Blandt mange emner. Filosoffens opgør med modernismens historiebevidsthed, der kom til udtryk i første del af interviewet, perspektiverer vi i dette nummer ved at lade Erling E. Guldbrandsen skrive om den musikalske efterkrigsmodernisme og traditionen, i artiklen Modernisme, tradition og paradokser - belyst ud fra Pierre Boulez.

Dette nummer af DMT afrunder årgang 68. Vi vender tilbage efter sommerferien med et kraftigt udvidet blad i anledning af Nordiske Musikdage i København til september. Her vil vi udelukkende koncentrere os om nordisk musik og musikliv.