MIC og kunsten

Af
| Årgang 69 (1994-1995) nr. 02 - side 108-108

Anders Beyer skriver i DMT, nummer 8, 1993/94 om forholdet mellem kunst(musik) og markedsføring. Han harcelerer på vanlige kritiske facon over det forhold, at det er lykkedes MIC, Musikinformations Centeret, at få en cand. merc. ansat for turistmidler til bl.a. at markedsføre dansk musik - mens at Lerchenborg Musikdage mangler en festivalsekretær. Måske er forbruget på Storebæltsbroen eller indtægterne fra vandledningsafgiften også faktorer, der burde med, når Lerchenborgs problemer skal løses?

Han får endvidere vækket endnu en gammel mølædt kanin i kulturdebatten (for nu at blive i Anders

Beyers eget sprogbrug): Er (de uvidende og markedsorienterede) formidlere ved at tage overhånd i forhold til kunstens (ægte og ædle) skabere og udøvere??

Svaret kunne være lige så enkelt som kulturminister Jytte Hilden gav det ved kulturkonferencen i Ebeltoft for nylig: »Når først kunsten og musikken er skabt, kan man ikke få formidling nok.« En ganske klar og klog udtalelse, bag hvilken der ligger to basale erkendelser:

1. Kunsten skal have et publikum

2. Det skal formidlerne hjælpe med at skaffe

Støtten til musik i Danmark foku-serer helt overvejende på kvalitet og indhold og i meget ringe grad på formidling og markedsføring. Det har gennem årene afstedkommet mængder af hel- og halvgode støvsamlende fonogrammer, som dårligt nok har kunnet foræres væk og fornemme, nyskabende koncertprogrammer uden publikum.

Nu er der heldigvis, også i Sta-tens Musikråd, en voksende forståelse for at markedsføring og distribution er nødvendigt og meningsfuldt at støtte. Se bare på Element X-forsøget under dacapo og vægtningen af markedsføring og præsentation i den nye musiklovs afsnit om musikeksport.

Formålet er at skaffe opmærksomhed, indtjening og publikum til den nye danske musik. Det skulle Anders Beyer og DMT glæde sig over, i stedet for disse studentikose bemærknnger. Og husk: en enkelt cand. merc. gør altså ingen strålende sommer for musiklivets festivaler. Ligesom hun ej heller tager en eneste krone fra musiklivets bevillinger til indholdet. Men ad åre kan MIC (og turistlivet) forhåbentlig bidrage positivt til markedsføringen af musikken.

Flemming Madsen