Gade, Nielsen og Foltmann

Artiklen i DMT nr. 2, 1994/95 om udgivelsen af Niels W. Gades og Carl Nielsens værker giver mig anledning til et par kommentarer. Ikke fordi jeg på nogen måde tror, at Bo Foltmann har villet give Gade-udgaven et par små spark; men fordi jeg af andre er blevet gjort opmærksom på et par formuleringer, der kunne læses sådan. Og efter at have læst artiklen, må jeg give vedkommende ret i, at nævnte formuleringer er lidt uheldige.

1) »Hensigten med Gade-udgaven var vel netop at gøde jorden for en Carl Nielsen-udgivelse«, står der i artiklens første spalte. Denne udtalelse, der gør Gade-udgivelsen til et øvelsesstykke, er helt ufyldestgørende. Gade var i sin samtid mere internationalt anerkendt, end det indtil videre er lykkedes Nielsen at blive, og en langt større andel af Gades værker end af Nielsens kan i dag ikke skaffes. Den helt primære begrundelse for Gade-udgaven var slet og ret et stort og selvstændigt behov for en moderne udgave. At Gade rent udgivelsesmæssigt er nemmere at have med at gøre - der er simpelthen mere orden i tingene og musikken er enklere end Nielsens - var en begrundelse for at gå i gang med Gade først. Men det er ikke helt sådan, det fremstår i artiklen.

2) »... siger Bo Foltmann, der dog kalder Gade-udgaven et discount projekt sammenholdt med Carl Nielsen-projektet ...«.

Discount er et ord med udpræget negativ ladning. Discount har en tydelig konnotation i retning af lav-kvalitet. Det er naturligvis helt hen i vejret - og en udsøgt fornærmelse mod de involverede udgivere - at karakterisere Gade-udgaven sådan. Discount signalerer også, at der er tale om et lav-pris produkt. Nu er det jo ikke i sig selv nogen dyd ved Nielsen-udgaven, at den er dyrere end Gade-udgaven. Det er bare et spørgsmål, om det er rigtigt. De to udgaver er forskelligt organiseret. Nielsen-udgaven har tilknyttet en fast åremålsansat stab af hovedsageligt unge forskere, der arbejder samlet i udgavens domicil på Højbro Plads. Gade-udgaven er decentralt organiseret med forskere fra universiteterne i København, Århus, Aalborg og Kiel, der udfører udgivelsesarbejdet som en del af deres forskningsforpligtelse.

Hvis man synes, det er interessant at vide, om den ene eller den anden af de to udgaver er dyrest pr. udgivet side, må lønnen, der medgår til disse forskningsandele, tælles med. Og da der er flere højtlønnede professorer med i Gade-projektet, vil det være mit gæt, at ordet discount også i denne sammenhæng er fejlanbragt. Men i øvrigt mener jeg, at det er et uinteressant spørgsmål. Det gælder for begge udgaver, at de er finansieret på en måde, der ikke går på kompromis med noget rimeligt krav til udgavernes kvalitet og praktiske brugsværdi. Der er ikke tale om discount-udgaver.

Finn Egeland Hansen

Formand for Fonden til Udgivelse af Niels W. Gades Værker.