Nye bøger

Af
| DMT Årgang 69 (1994-1995) nr. 04 - side 177-179

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

De bøger, der i det følgende skal omtales, omhandler hver især en enkelt komponist, og de er alle for-anlediget af en årsdag. Men bortset herfra er de yderst forskellige i udformning, perspektiv og kvalitet.

1993 har været et travlt år for norske musikforskere og -skribenter. 150-året for Griegs fødsel har givet anledning til imponerende tiltag i form af symposier, publikationer, koncerter med Griegs egne værker samt bestillingsværker i anledning af jubilæet; ja sågar disketter med fortegnelser over arrangementer i forbindelse med feståret foreligger.

Naturligvis må denne festligholdelse have det største omfang i kom-ponistens fødeland; men set i lyset af at Danmark reelt var Griegs foretrukne opholdssted næst efter Norge, og at Grieg her komponerede mange af sine betydeligste værker, ja så må den danske markering af Grieg-året siges at være beskeden.

Mogens Wenzel Andreasen: Grieg og Danmark. Engstrøm & Sødring 1993.

171 sider, Kr. 178,-

Griegs forhold til Danmark er temaet for Mogens Wenzel Andreasens bog om komponisten. Hvis man vil være venlig over for Wenzel Andreasen, så kan man sige, at bogen er en grundig opremsning af Griegs gøren og laden i de lange tidsrum, han opholdt sig i Danmark. Her trækker forfatteren, ifølge den seneste udgave af Musik og Forskning, blandt andet på Dan Fogs kildemateriale. Der er mange pudsige anekdoter og morsomme billeder, en værkfortegnelse, et personregister, samt et titelregister, der henviser til tekstlig omtale af givne værker. Til gengæld mangler der en indholdsfortegnelse.

Mindre venligt kan det siges, at det ikke er det akademiske, der tynger Wenzel Andreasen - men det er formodentligt heller ikke meningen. Bogen fungerer som en populær indføring til Griegs liv og værk, set gennem tilknytningen til Danmark, og som sådan kan den sikkert nok gøre en vis gavn hos lægmand.

Wenzel Andreasen besidder en omfattende faktuel viden om musik samt et velsmurt snakketøj, hvilket han demonstrerede i TVs Kontrapunkt-udsendelser. Disse egenskaber præger også denne bog - for meget. Sproget er ofte talesprog uden bremser, hvilket har medført en del gentagelser. Desuden er afsnittet, Grieg som komponist - forsøg på en karakteristik, temmeligt intetsigende, da vurderingen af Griegs musik stort set undgår musikteoretisk argumentation, og istedet manøvrerer sig gen-nem hovedværkerne med small-talk. Trangen til grundig opremsning tager i denne bog magten fra forfatteren. Kvaliteten af en beskrivelse af Griegs 'danske liv' bliver ikke nødvendigvis større ved at inddrage et mylder af detaljer - mange af disse er nemlig i denne sammenhæng inderligt ligegyldige. Således får vi en omtrent komplet fortegnelse over forlæggerne til de af Grieg i Danmark komponerede værker. Mange af bipersonerne udstyres desuden med totalt unødvendige curriculum vitae, der sine steder nærmest virker komisk malplacerede i forhold til en linie i beretningen.

Wenzel Andreasen ved en masse, ingen tvivl om det. Men som et gammelt ordsprog siger: »Et urs fortræffelighed består ikke i at gå hurtigt - men i at gå præcist«. I forordet takkes John Bergsagel og Dan Fog for råd og dåd.

Musik og Forskning, bind 19/1993-94.

Årbog for Musikvidenskabeligt Institut ved Københavns Universitet. Redaktør, Jan Maegaard. I kommision hos Reitzels Boghandel.

125 sider, Kr. 150,-

Så er der mere substans og perspektiv i dette års udgave af Musik og Forskning, der er helliget Grieg.

De 7 artikler er aftryk af taler holdt ved Grieg-symposiet på Musikvidenskabeligt Institut i efteråret 1993, forsynet med forord af programkomiteens formand, professor John Bergsagel. Omfanget er beskedent i sammenligning med den norske pendant, Studia Musicologica Norvegica, bind 19, der rummer 29 artikler fra et fire-dages symposium i Bergen. Men mindre kan vel også gøre det. Listen over bidragydere ser lovende ud, og de 7 artikler dækker da også et bredt spektrum.

En udmærket indledning gives af Ole Feldbæk, der skitserer centrale begivenheder i Danmark og Norge, samt i de to landes indbyrdes forhold, i 1800-tallet. Norges frigørelse fra statsfællesskabet med Danmark styrkede den norske nationalfølelse. Og Grieg var stærkt national, hvilket hans musik også umiddelbart vidner om. Dette nationale sindelag hos Grieg uddybes og nuanceres i Finn Benestads og Siegfried Oechsles indlæg. Sidstnævntes (tysksprogede) indlæg bærer undertitlen, oder Warum aus Grieg kein Symphoniker wurde, en problematik, der netop belyses godt af Griegs forhold til de mellemeuropæiske musikalske strømninger, repræsenteret ved den modne Gades værker. Griegs indflydelse på senere generationer af norske komponister beskrives af Nils Grinde. En kort og lidt overfladisk artikel. Så mener jeg, at der er mere at hente i Harald Herresthals artikel From Grieg to Lasse Thoresen i Nordic Sounds, nr. 2/1993.

Lionel Carley skriver - indimellem lidt pjattet - om Griegs forhold til England og engelsk musikliv, medens Dag Schelderup-Ebbe skitserer Griegs indflydelse på impressionismen. Berg-sagels afsluttende Grieg og Danmark er en lettere redigeret udgave af en artikel, der tidligere har været bragt i den nævnte udgave af Studia Musicologica Norvegica. Således har Bergsagel i noteapparatet indføjet et par henvisninger til Mogens Wenzel Andreasens Grieg-bog, formodentlig for at henlede opmærksomheden på denne nye danske udgivelse. Men grunden til at inddrage Wenzel Andreasens bog på bekostning af den i den norske udgave nævnte bog af Finn Benestad og Dag Schjelderup-Ebbe er ikke umiddelbart indlysende. Så god er Wenzel Andreasens bog heller ikke.

Iøvrigt er det et irritationsmoment, at redigeringen af det danske symposiums indlæg til en trykt udgivelse har været så lemfældig. Bergsagels forord fremstår som det uredigerede manuskript til velkomsttalen, og ikke som et egentligt forord til en videnskabelig publikation. Det samme forhold gælder for Schjelderup-Ebbes artikel, der begynder med »Når vi nu idag ...«, medens et musikeksempel præsenteres med indledningsordene »Før vi nu hører ...« Der følger nu ikke noget bånd med bogen. Det er lidt for nemt at komme rundt om en sådan udgivelse.

Peter Ryom: Vivaldis koncerter. Engstrøm & Sødrings Musikbibliotek 1994.

141 sider, Kr. 150,-

Mere beskeden i udformningen, men ikke i indholdet, er Peter Ryoms bog om Vivaldis koncerter.

Ryom fremstår i disse år som en af de største autoriteter med hensyn til Vivaldis musik. Velkendt er hans systematik af komponistens værker, hvor RV-betegnelsen hentyder til dels Repertoire des Oevres d Antonio Vivaldi, dels Ryom-Verzeichnis. Også Ryom har benyttet en årsdag som anledning til at skrive sin bog. I dette tilfælde var det Vivaldis 250 års dødsdag i 1991, der afstedkom denne udgivelse, udsendt i 1994.

Som det fremgår af titlen, er det Ryoms anliggende at give en indføring i Vivaldis koncerter, og denne indføring foretager han med stor grundighed og konsekvens, og med overvældende detailviden og overblik.

Bogen er disponeret på ganske klassisk vis: der indledes med Den historiske baggrund, efterfulgt af Koncertbegrebet, hvorpå der stilles skarpt på Vivaldis koncerter. Disse grupperes og dissekeres efter alle kunstens regler, så der næppe kan være uafklarede punkter vedrørende det rent analytiske efter endt læsning. Alt er da placeret på rette hylde, eksemplificeret med et væld af form-skemaer og en del nodeeksempler. Bogens analytiske betragtninger er spækkede med krydsreferencer, der påpeger i hvilket omfang, et givet element optræder i andre værker, og da altid med angivelse af hvilke værker.

I sin grundighed og konsekvens kan formen efterhånden virke lidt monoton, men bogens ærinde er disse påvisninger, resultaterne perspektiveres kun antydningsvist. Det kan man så mene er et savn, men den side af sagen findes der andre kilder til belysning af. Bogen fremtræder i et beskedent håndbogsformat med uprætentiøst omslag, og et spartansk layout med håndskrevne nodeeksempler og nogle få illustrationer. Valgte overskriftstyper til kapitler og afsnit har en så begrænset variation, at der et par steder kan opstå forvirring om de enkelte afsnits placering i hierarkiet.

Kapitlet Koncertformen er underdelt i tre afsnit (med overskrifter i kursiv), hvoraf det andet og det tredie igen er underdelt. Disse underinddelinger har imidlertid nøjagtig samme overskriftstype som selve kapitlet. Og da kapitlerne ikke er nummererede, kan der opstå uklarhed om, hvorvidt man er igang med et nyt kapitel eller et underafsnit. En anden skrifttype samt evt. anvendelse af decimaltal til underafsnit, fx 2.1, 2.2, ville have øget overskueligheden.

Der er ganske få trykfejl, men et par af disse er relativt forstyrrende, da det er sidehenvisninger, der er ukorrekte.

Bortset fra disse småting er dette en vægtig udgivelse.

Årgang 69/1994-1995, nr. 04