Ny kompositionsmusik i gymnasiet?

Af
| DMT Årgang 69 (1994-1995) nr. 05 - side 186-186

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Det kan lade sig gøre

Udgangspunktet for DMTs enquete er, at gymnasielærerne i musik: »Stort set ikke beskæftiger sig med det 20. århundredes kunstmusik.« Jeg har ikke mulighed for at be-tvivle denne påstand, men jeg vil godt kvalificere forbeholdet »stort set« en smule. Af de 500 gymnasielærere, som DMT omtaler som de ansvarlige for musikundervisningen i gymnasiet, har jeg inden for de senere år haft den fornøjelse at undervise over 100 på efteruddannelseskurser herhjemme og i ud-landet i netop det 20. århundredes kunstmusik. Ialt har det stået på fire gange, herhjemme i Skælskør, og på udenlandske kurser i Berlin og to gange i Wien.

Derfor stemmer det ikke med mit subjektive indtryk, at gymnasielærerne skulle være uinteresserede i moderne kunstmusik. Nogle er det sikkert, men andre - måske et mindretal, men et stort! - yder en personlig indsats og gør et beundringsværdigt arbejde for at inddrage den moderne kunstmusik i deres faglige repertoire. De til-bagemeldinger venlige kursister har givet mig om deres forsøg på at inddrage den moderne kunstmusik i undervisningen er selvfølgelig usystematiske og spredte. Men de tyder på, at det kan lade sig gøre - endda i nogle tilfælde med imponerende resultat. Jeg blader med fornøjelse i det flotte materiale om Poul Ruders symfoni Himmelhoch jauchend ... som to gymnasielærere sendte mig som en 'kvittering' for en gennemgang af symfonien på et efteruddannelseskursus. Og tillader mig at citere fra ledsageskrivelsen:

»Tolerancen over for kammeraternes kommentarer var total. ... Flere elever skulle høre torsdagskoncert - sammen med deres forældre ... To elever bad om girokort til at abonnere på P2musik ... Andre i klassen fandt ud af, at der i november (1990) er en symfonikoncert i Århus med et Ruders-værk, som vi burde valfarte til ... En matematiker-dreng skrev dansk stil om symfonien ... Fona i Horsens (et hul i jorden) havde pludselig en Ruders- indspilning stående ...«

En svale gør som bekendt ingen sommer, og det er ikke meningen med denne kommentar at modsige DMTs påstand om, at ny kompositionsmusik præger gymnasieundervisningen for lidt. Det er utvivlsomt rigtigt, også selv om den skal ses i sammenhæng med, at næsten halvdelen af en ungdomsårgang går i gymnasiet nu. Så mange unge har med garanti aldrig stiftet bekendtskab med ny kunstmusik nogensinde før i musikhistorien.

Tværtimod er beretningen medtaget for at eksemplificere, at den ny kunstmusik i hvert fald i nogle tilfælde opfattes som spændende og engagerende af gymnasieungdommen, når kombinationen af musik og præsentation er den rigtige. Det er den på Horsens Statsskole, og også andre steder efter min formening. Derfor er det måske mere hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt dér, hvor den ny kunstmusik findes i gymnasieundervisningen end i det fravær, der ligger til grund for DMTs enquete.

En anden ting, som måske også kan være hensigtsmæssig, er at sætte parentes om ordet kunst i begrebet 'den ny kunstmusik'. Og besinde sig på, at den halve ungdomsårgang, som man vil introducere kunsten for, ikke kommer fra en baggrund i 'gammel kunstmusik'. Men fra en baggrund i ny musik - rock, pop, jazz, og alle mulige andre stilarter, der har nyheden som det (måske eneste) fælles kendetegn. Måske er afstanden fra denne musik til den ny musik, som DMT interesserer sig for, kortere og lettere at tilbagelægge for dem end den vej, der fører fra ny musik til gammel kunst og videre til ny kunstmusik som en afart af noget i forvejen musealt.

Jens Brincker

Årgang 69/1994-1995, nr. 05