Verden synger i København

Af
| DMT Årgang 69 (1994-1995) nr. 05 - side 206-207

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Spor Festival
  • Annonce

    Man skal høre meget

En regnbue af vokalmusik med internationale solister og ensembler blander og forener verdens forskellige kulturer på en måde, man næppe har hørt før herhjemme

København bliver igen centrum for en musikfestival, der på sin helt egenartede måde behandler sit tema. Efter Copenhagen Early Music Festival, komponisternes Nordiske Musikdage og den danske Guldalder-festival i det forgangne år åbner sangstemmens festival den 16. februar.

Festivalen Verdens Stemmer er arrangeret af Københavns Internationale Teater. I denne festival råder ikke én bestemt stil eller tendens. Stilen kendetegnes af den individualitet, som præger tidens aktuelle musikliv, ligesom navnet 'Verdens Stemmer' skal tages bogstaveligt: Ved 17 koncerter og forestillinger kan man høre 18 forskellige solister og ensembler fra 14 lande.

Inspireret af tilsvarende festivaler i udlandet, Stockholm blandt andre, søger Verdens Stemmer at spænde en stor regnbue af vokalmusik ud. På denne bue med internationale solister og ensembler blander og forener verdens forskellige kulturer sig på en måde, man næppe har hørt før herhjemme.

Lørdag den 3. marts i Christians Kirke på Christianshavn optræder en usædvanlig sammensætning af traditionsrig musik fra to forskellige verdener. Inderen Veena Sahasrabuddhe synger indiske ragaer ledsaget af tre indi-ske musikere, hvorefter koncerten fortsætter med gammel gregoriansk kirkesang fra Europa, tolket af en ny dansk korgruppe, der har specialiseret sig i genren. Gruppens fire medlemmer, der har baggrund i vokalgruppen Ars Nova og Radiokammerkoret, er Jørgen Schou-Pedersen, Stefan Haugland, Bo Anker Hansen og Stefan Cushion. Og hvem har nogensinde før hørt indiske ragaer og gregoriansk kirkesang side om side ved en og samme koncert?

Ved to koncerter samme sted den 3. og 6. marts man man høre afrikaneren Lokua Kanza. Han kommer fra Zaire, men har de senere år haft Paris som base for sin internationale virksomhed som sanger, guitarist og komponist. Det er første gang, at han synger i Skandinavien. Han kommer hertil efter en ubrudt kæde af successer, der placerer ham som det, man kalder 'verdensmusiker'.

Traditionernes brydning

Siger man så, at Lokua Kanza giver 'Verdens Stemmer' et anstrøg af underholdning, er det absolut ikke - og slet ikke i denne sammenhæng - negativt ment. Lokua Kanza udfolder sig med personlig sensualitet, ledsaget af æggende rytmik, båret af varme klange i både elegant og medrivende stil. Måske ikke helt så 'rå' afrikansk som ventet af en afrikaner, hvis barndom udspillede sig i den zairiske Kinshasa-gademusik - i hvert fald at dømme efter hans seneste pladeindspilninger - men som en blanding af international orientering og rødderne i Afrika.

Originaliteten ved programmet til Verdens Stemmer er netop disse sammenstød mellem lokale etniske udtryk, traditionernes brydning, og eksperimenterne med stemmer og koncertformer. I den mere traditionelle ende af programmet hører man The Bulgarian Voices Angelite med de 25 berømte kvinder. De dyrker både balkanmusikkens rige folkelighed og den moderne kompositionsmusik med forbløffende præcision og farverigdom i udtryk og fortolkning.

Andre kvindestemmer med etniske rødder er den samisk-norske Mari Boine, der ledsages af sin usædvanligt sammensatte instrumentalgruppe, og 'den sibiriske nattergal' Sainkho i duo med Irene Becker fra det danske New Jungle Orchestra.

Vestens avantgarde er også med. Fra USA kommer den amerikanske multikunstner Meredith Monk og synger tre koncerter den 21.-24. februar i Kanonhallen. Vi vil her høre værkerne Songs from the Hill og Music for Voice and Piano.

Andre kendte avantgardister er den amerikanske Sussan Deyhim, født i Iran, det virtuose engelske vokalensemble Electric Phoenix, der præsenterer et nyt program, duoen Phil Minton og Roger Turner, der betoner de humoristiske strenge, mens man fra Danmark kan høre trompetisten Palle Mikkelborg, Helen Davies og vokalgruppen Voices.

Midt på den vokale regnbue - og for første gang herhjemme - optræder den belgiske operasangerinde Judith Vindevogel. Hun er lige fortrolig med Mozarts Papagena fra Tryllefløjten som med Olivier Messiaens indiansk inspirerede sangcyklus Harawi, som hun synger 5. marts ved en koncert på Glyptoteket.

Nutidens mangfoldighed

Den menneskelige stemme er kendetegnet ved udtryks- og variationsmuligheder, som musikinstrumenter ikke ejer. Det behøver man blot høre børnenes sanglege på gårdspladsen for at opleve. Hvad enten sangeren er klassisk skolet, etnisk vokalist eller performancekunstner, forstærker sangstemmens personlige udtryk vores oplevelse. Det er en af grundtankerne i Verdens Stemmer, og det kan vel både de mange Pavarotti-fans og det mere nysgerrigt lyttende publikum skrive under på.

Men ved at betone verdens stemmer bevæger man sig ind i den mangfoldighed af stilarter og udtryk, hjemlige som internationale, seriøse som poppede, vi har lært at leve med som den naturligste ting i verden.

Festivalens åbningskoncert den 16. februar er også udtryk for dette. På færgen Kronborg præsenteres vokalmusik fra den største del af indvandrer- og flygtningekulturerne i Danmark. Her mødes indiske, pakistanske, kurdiske, arabiske og tyrkiske stemmer for første gang i et samarbejde med danske musikere.

Verdens Stemmer danner optakt til FNs Sociale Topmøde i København i marts, ligesom flere af festivalens koncerter indgår i mødets kulturelle program.