Ny musik på Musikvidenskabeligt Institut i København

I sit indlæg i sidste nummer af DMT, der hilser initiativer omkring styrkelsen af ny musik i gymnasiet velkommen, langer redaktør Anders Beyer påny ud efter Musikvidenskabeligt Institut ved Københavns Universitet. Det gør han ofte, men denne gang voldsommere end før. Med den tone og det niveau, redaktøren anlægger, tjener det næppe noget formål at tage til genmæle.

Her skal blot gives nogle oplysninger omkring instituttets engagement i det emne, som den pågældende enquete egentlig handlede om, nemlig ny musik, og som redaktøren altså mener, vi som universitetsinstitut misrøgter.

Instituttet vedtog i 1992 en langtidsplan, som bl.a. indeholder bemærkninger om satsningsområder, som skal udmøntes i forskerrekruttering og nyansættelser. Musik fra det 20. århundrede er nævnt først blandt disse satsningsområder, og det har bl.a. ført til nyansættelse af en adjunkt med speciale inden for den ny musik og yderligere et stillingsopslag pr. 1.4.95, hvor de ønskede kvalifikationer ligeledes skal falde inden for dette århundredes musik, enten kompositionsmusikken eller den rytmiske musik.

Videre skal det fremhæves, at der gennem de seneste 5-6 år - bl.a. i kraft af initiativer og bidrag fra Anders Beyer selv - er oparbejdet et meget frugtbart studentermiljø omkring netop ny musik: Animation, særlige kurser, studiekredse, ekskursioner osv. Hertil kommer bidrag fra lærere ved dette institut til gymnasiets efteruddannelse i ny musik samt en række gæsteforelæsninger om emnet ved udenlandske komponister og forskere og besøg af danske komponister.

Sådanne initiativer er en helt naturlig ting for et musikvidenskabeligt institut, og de fremhæves her udelukkende for at dementere DMT's forfejlede diagnose af instituttets virksomhed på dette felt.

Niels Krabbe, institutleder