Ny Musik til Undervisningsbrug

Ny Musik til Undervisningsbrug - I England er man med på noderne

Jeg skriver dette indlæg på baggrund af redaktørens opfordring til at indsende 'situationsrapporter fra andre musikvidenskabelige institutter' i debatten om 'Ny musik i gymnasieskolen?' (DMT, Februar 1995).

Diskussionen, om ny musik hører hjemme i gymnasiet, er ikke blot et principielt spørgsmål, men også et spørgsmål om prioritering. Med kun fem timers tildelt undervisning på højt niveau i 2. og 3. gymnasieår, er det begrænset, hvad der kan blive tid til, når ikke blot musikhistorien, men også praktisk musikudøvelse, gruppesammenspil, sang, hørelære, teori, m.m, skal dækkes. Presset for at nå alle disse emner, som er krav fra direktoratets undervisningsplan, er stort og kræver nøje planlægning af den enkelte lærer. Det er fristende at sætte ny musik lavt på listen, når det ikke indgår i pensakravene.

Det er nødvendigt, at begynde undervisningen i musikhistorie på gymnasiet fra bunden (dvs. med middelalderen), for kender man ikke sin baggrund, kan man heller ikke forstå de udviklinger, som sker i dag. Det har været populært blandt komponister i det 20. århundrede - siden den neo-klassiske Stravinsky - at bruge materialer og ideer fra tidligere tiders musik, og derfor ville det være svært for en gymnasieelev (i det hele taget for enhver) at forstå ny komposition uden kendskab til den forudgående musikhistorie. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt at skære noget af musikhistorien fra til fordel for ny musik. Hovedårsagen til at der generelt ikke undervises i det 20. århundredes musik i gymnasiet (musikhistorie på højt niveau stopper oftest ved Debussy og tidlig Stravinsky), er ganske enkelt, at man ikke når det, bl.a. fordi populærmusikken fra dette århundrede: jazz, blues, rock og pop indtager en højt prioriteret plads i pensumet. Dette ikke mindst fordi disse emner er meget populære blandt eleverne.

Det er vigtigt at lære om populærmusikken, fordi den optager en stor del af hverdagen, men det er ærgerligt, at der ikke også kan blive plads til den mere 'seriøse' eller 'klassiske' musik fra dette århundrede. Den kunne inkluderes, hvis musikfaget blev tildelt flere timer, men det er usandsynligt, eftersom den ny gymnasiereform blev indført for kun få år siden (undertegnede blev student i den første årgang under den ny reform i 1991).

Dog ser det ikke helt sort ud; det er oplivende at høre, at musiklærerne på Horsens Statsskole havde held med deres Ruders-projekt, selv om det også er ved at være længe siden (1990, og hvad har andre gymnasier gjort i mellemtiden?). Ny musik er sjældent let at gå til for den uerfarne, men hvis undervisningen gøres spændende ved hjælp af workshops med komponister, foredrag og koncerter, vil eleverne også blive mere modtagelige og interesserede i emnet.

Danmark har i øjeblikket en række komponister, hvis musik opføres ofte i både ind- og udland, og det er ikke svært at få fat i partiturer og indspilninger. Undertegnede var glædeligt overrasket over at finde et stort udbud af cd'er og partiturer med ny musik på det lokale hovedbibliotek i Esbjerg, og hvad de ikke havde, kunne skaffes, så mangel på materialer er ingen undskyldning for ikke at undervise i den ny musik. Der er masser af materiale at hente, og artikler/interviews med ny komponister kan findes i diverse dagblade og tidsskrifter.

Hvis gymnasielærerne har mod på at lave et projekt om ny musik for klassen, kan det lade sig gøre, blot tiden også kan findes. Det ville være ideelt, om man kunne kombinere projektet med indstuderingen af for eksempel et vokalværk af komponisten, for at slå to fluer med et smæk. Det ville ikke blot give eleverne føling med den ny musik, det kunne også indgå i pensumopgivelserne. Nogle vil måske argumentere, at den ny musik er alt for svær for gymnasieelever at opføre, men det er ikke nødvendigvis tilfældet, for der findes også lettere sange og korværker af nye komponister. Adskillige komponister har endda lavet workshops med gymnasieelever og komponeret specielt for dem (Holten, o.a.); eller lærerne kun-ne indhente oplysninger og vejledning fra Dansk Musik Informations Center i København om værker af passende sværhedsgrad. Komponisterne er ofte meget samarbejdsvillige, og det at møde en komponist kan være en stor oplevelse, hvilket en gymnasieelev bl.a. gav udtryk for i sit indlæg om Niels Viggo Bentzons besøg på Fåborg Gymnasium (DMT, nr. 4, 1988/89).

Ifølge Anders Beyer og Torben Hendriksen (DMT, nr. 5, Februar 1995) er undervisningskrisen i ny musik på gymnasiet et resultat af mangel på kvalificerede undervisere, eftersom kandidaterne på de danske musikvidenskabelige institutter ikke uddannes i det 20. århundredes musik. Til gengæld kan jeg oplyse, at undervisningsforholdene m.h.t. ny musik ved de engelske universiteter er fremragende. De fleste musikstuderende på bacheloruddannelsen i England gennemgår et obligatorisk og detaljeret kursus i det 20. århundredes musik fra Debussy til 1990'erne, med forelæsninger, grundige skriftlige opgaver, eksaminer, og seminarpræsentationer. Derudover prioriteres vort århundredes musik højt på koncertprogrammerne, hvor det indgår i repertoiret hos universitetets ensembler på lige fod med musik fra andre perioder.

Ved mange musikvidenskabelige institutter findes der desuden en 'ny-musik-gruppe' specielt oprettet og ledet af lektorer og studerende til opførelse og støtte af ny musik. Komposition er siden 1980'erne blevet prioriteret på lige linie med andre musikalske discipliner; selv de gamle universiteter som Cambridge og Oxford tilbyder efter bachelor overbygningsuddannelser i komposition.

Der undervises således i komposition på alle niveauer, fra førsteårs-studerende på bachelorgrad til Master og ph.d. studerende, ved langt de fleste universiteter i England, selv om tilsvarende uddannelser i komposition også kan tages ved konservatorierne. Komposition er, ligesom det historiske område 'det 20. århundredes musik', et fag, som alle musikstuderende kommer i kontakt med, som regel allerede i det første studieår, hvorefter det bliver et valgfrit område på linje med andre emner.

Som følge af denne ligevægtning af de forskellige fagområder, har de fleste musikinstitutter lektorer, som er aktive komponister, der underviser i komposition og andre fag. Selv om disse ofte beskrives lidt nedsættende som 'universitetskomponister', så er der faktisk mange talentfulde, etablerede og internationale navne blandt disse. Der er således et meget 'sundt' miljø af komponister og ny musik ved de engelske universiteter.

Mange studerende komponerer, hvad enten komposition er et af deres linjefag eller ej, og der er generelt gode muligheder for at få værker opført. Der afholdes workshops for kompositionsstuderende og performere (de fleste musikfakulteter har en strygekvartet in residens), og instituttet arrangerer offentlige koncerter, hvor værker hovedsageligt opføres af egne studerende og lektorer. Sådanne opgaver varetages ofte af ny-musik-gruppen, som engagerer studerende til at opføre værker skre-vet af andre elever eller lektorer. Da standarden af performere er høj, kommer der mange fine koncerter ud af dette samarbejde mellem studerende, og som regel giver lektorerne også deres bidrag enten ved at dirigere eller ved at spille med.

Udover dette blomstrende kompositoriske engagement blandt både lektorer og elever, kommer der ofte mange gæstelærere ved de engelske universiteter. Der er ugentlige seminarer for postgraduates, specielt for dem med speciale i komposition, (men også for studerende med andre spe-cialer), som gives skiftevis af studerende, lektorer eller besøgende kom-ponister. Her fremlægges materiale, lyttes og diskuteres ny musik, hvilket er meget inspirerende også for studerende med speciale i ny musikhistorie og/eller analyse.

Ny 'klassisk' musik prioriteres højt ved de engelske universiteter; ofte højere end anden musik. Det er inspirerende at studere i et miljø, som er 'med på noderne', da det åbner ens ører for uanede mængder af vidunderlig og spændende musik fra samtiden. Det er dette aktive miljø, som giver en interesse til og ikke mindst mod på at specialisere sig i ny musik. Der er masser af ideer at hente i England, hvad angår undervisning i ny musik, så måske skulle man i Danmark lade sig inspirere heraf.

Helle Munksgaard Petersen

Helle Munksgaard Petersen er studerende ved The University of York, England, på postgraduateuddannelsen Master in Music, og skriver p.t. speciale i Poul Ruders' musik. Hun studerede til Bachelor i musik ved The University of Nottingham fra 1991-94).