Verden vokser videre ...

I mit debatsvar Verden ifølge Sørensen udtrykte jeg min ulyst til videre diskussion på Møller Sørensens gummipræmisser. Men i et efterfølgende PS uddybede jeg min påstand om, at min 20 år gamle tale ikke var politisk - anende at MS ville tage fat på dén pølsepind. Desværre kom dette tillæg for sent, men redaktøren lovede mig at placere det senere - såfremt min anelse om MS' reaktioner holdt stik. Det gjorde den, som man kunne se i forrige nummers 'Svar til PN'. Og derfor følger nu mit - forudgrebne - svar til MS:

Ganske vist var udgangspunktet for min tale "tidens mange opfordringer til kunstneren om engagement", men mine "20 år gamle argumenter" (stadig aktuelle, åbenbart!) er svar på det senere, specifikt stillede spørgsmål: "Hvordan forholder det sig egentlig med koncertmusikkens 'virkelighedskorrelat'" (i talens tekst tilmed kursiveret1).

Forbindelsen til Peter Bruuns udsagn i Musik og Politik er iøjnespringende: "(Svend Hvidtfeldt Nielsens opfattelse) taget for sit fulde pålydende gør det enkelte musikværks relation til verden tilfældig og dets dialektiske forhold internt og ligegyldigt". PB påstår mao. at udsigterne for koncertmusikkens virkelighedskorrelat, set ud fra SHNs udsagn, ser sløje ud. I mit indlæg tager jeg til genmæle til forsvar for SHN. Hvilket Sørensen ikke begreb.

1. PN artikler 62-82, udgivet af Ivan Hansen. 1982, s. 46

Per Nørgård

Supplerende oplysninger

I mit forlags reklame for 'PN-begivenheder' savnes i højeste grad, at der under Trondheim-festivalen i oktober står "hovednavn - sammen med Pelle Gudmundsen-Holmgreen". Denne udeladelse er så særlig pinlig for mig, som at det faktisk var Pelle, der skulle være (eneste) 'hovednavn', men at han (typisk for ham!) undså sig for at være det alene - og foreslog mig som 'med-navn'! (Så i virkeligheden er jeg bare 'med' - som man siger i bagerbutikken ...)

Per Nørgård