Dagdrømme og øregas?

Af
| DMT Årgang 69 (1994-1995) nr. 07 - side 287-288

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Er ånden egentlig redebon hos med-lemmerne og formanden for Dansk Komponist Forening, Mogens Winkel Holm, eller er hans tanker bare luftige dagdrømme om dynamik i den internationale udveksling af ensembler og ny musik? Er der tale om et udslip af sangvinsk øregas?

Med sprød ironi beskriver Mogens Winkel Holm (MWH) i Musica Novas sæsonprogram gamle dage i en note til koncerten 29. april på Den Anden Opera med Universal Ensemble Berlin. Det var den gang man af høflig pligt fulgte spillereglerne i det internationale musikdiplomati og udvekslede pampere og ensembler mellem København og Berlin, DDR. Jakkesæt i brunt og beige kom på genvisit fra Berlin med et par vandkæmmede og systemkonforme komponister, der afleverede en pligtkoncert med deres ensemble. Som man nu gør i enhver pæn familie.

Den affære kom der, som MWH meget præcist beskriver det, lige så meget ud af som når to impotente gnider sig op af hinanden. Men nu skal det altså være slut med de fodformede udvekslinger. I Musica Novas sæsonprogram forkynder MWH en ny æra for udvekslingen af ensembler i et samarbejde med Musica Nova, der står som garanten for et professionelt arrangement.

Efter koncerten med Universal Ensemble Berlin klinger MWHs programerklæring som tale i tunger. Koncerten blev et pinligt dementi af formandens optimistiske proklamation. Der kom ikke et øje fra Dansk Komponist Forening (DKF). OK! Koncerten havde alle odds imod sig. Tidspunktet for koncerten var ændret, programmet var ikke det annoncerede, der var kun navne og titler på et A4-ark til publikum og ensemblet indledte naturligvis koncerten med det obligatoriske pligtstykke af den loka-le formand for søsterorganisationen i Berlin. Sådan ser en fiasko ud, sagde man til sig selv efter koncerten. Men sådan lød det ikke. Ensemblet består af fremragende og engagerede musikere.

Penge og musik på cd skal promovere ny dansk musik. I det moderne management-sprog tales meget om at eksportere dansk musik til den store verden. Gad vide hvem der har udtænkt strategien, når DKF og den professionelle del af musiklivet ikke viser den ringeste interesse for de ensembler, der gæster landet. Det er næppe stimulerende for de internationale kontakter at sende et ensemble til København for at give koncert for et medlem af Musica Novas bestyrelse, et pligtbesøg fra pressen og en flok, der kunne tælles på fem fingre. Sådan skaber man næppe goodwill for dansk musik i udlandet. Ligegyldigheden var larmende. Et beskæmmende eksempel på hvordan det ikke skal gøres, hvis man bare vil bevare et gran af troværdighed. At DKF udskriver en check og sørger for, at den formelle kontrakt er på plads, giver ikke aflad. Som partner har DKF som minimum en moralsk forpligtelse til at sørge for, at rammerne om de internationale relationer er de optimale og at man helhjertet backer op om disse besøg fra udlandet. Alt andet vil være en latterlig Potemkin kulisse om den ny musiks afmagt.

Jan Andersen (på valg til Musica Novas bestyrelse ved den kommende generalforsamling)

Årgang 69/1994-1995, nr. 07