Etiske overvejelser

Det er med ulyst, at jeg atter griber pennen i en frustrerende debat med udgangspunkt i noget, der minder om Don Quixotes kamp med vejrmøllerne (februar-nummeret s. 184). Men når jeg i april-nummeret må se mig beskyldt af AB for at tage fejl »på det overordnede plan såvel som i detaljen«, må jeg nødvendigvis rette ABs våben mod ham selv.

Det var altså ikke meningen, som der ellers stod i det oprindelige indlæg, at »musikhistorien [for mig] stopper i 1945,« nej, det var min undervisning, der var tale om, siges det nu. Også det er imidlertid forkert. Jeg har ved flere lejligheder givet kurser i den musikalske modernisme 1945-60 - netop på basis af den bog, som AB åbenbart alligevel kender.

AB undgår omhyggeligt at gå ind på min begrundelse for ikke at »undervise i mig selv og mine kolleger« (de ovenfor nævnte kurser handlede om den internationale scene). I stedet nøjes han med at slynge beskyldninger for »uacceptabelt krukkeri og faglige skyklapper« imod mig. Min begrundelse skal jeg ikke gentage her (den står i samme nummer af DMT), men blot præcisere, at det ikke er bekvemmelighedshensyn, der har dikteret min holdning, men etiske overvejelser, som for mig vejer tungere end ABs ønsketænkning. Den påståede »særbehandling« er resultatet af respekt for faget fra min side, og den tjener utvivlsomt alle parter i denne sag, ikke mindst de studerende - for slet ikke at tale om instituttets renom-mé, hvis jeg skulle kunne beskyldes for at propagandere for egne synspunkter på dagens musikliv i Danmark.

Jan Maegaard