Fordomsfri debat ønskes

Af
| Årgang 69 (1994-1995) nr. 08 - side 318-318

Nu hvor debatten om de unge komponister og deres urebelsk bløde profil er løbet ud, vil jeg, med fare for at trætte unødvendigt, drage et par linier frem.

Det var oprindeligt fremme fra forskellig side at der var god plads til forskellige synspunkter i det danske komponistmiljø, navnlig hos studerende. Men med en stribe debatindlæg fra Per Nørgård og Søren Møller Sørensen blev det klart, at rammerne for diskussionen, når det kom til stykket, skulle lægges i forvejen af Per Nørgård, før man fx kunne diskutere kompositionsstuderende ved Det Jyske Konservatorium Peter Bruuns synspunkter. Dette er ikke et udtryk for en åben og fordomsfri debat.

Dertil satte Dansk Musik Tidsskrift Peter Bruun og Karl Aage Ras-mussen sammen i en samtale, men snarere end at afdække og udvikle Peter Bruuns forestillinger, mundede det ud i Karl Aage Rasmussens synspunkter og de krav han ville stille til Peter Bruuns ræsonnementer for at tage dem alvorligt. Samtidig med at Karl Aage Rasmussen afviste, at de ældre har særlig magt og indflydelse...

Hvis der en dag skulle åbne sig mulighed for påny at forsøge at tage hul på diskussionen om de yngre generationers særlige karakteristika, må man appellere til Dansk Musik Tidsskrifts redaktion om at tænke i andre baner end modstillingen Per Nørgård/Karl Aage Rasmussen.

Og der kunne være god grund til at tage diskussionen op en anden gang, fx med udgangspunkt i den oppositionsløse forståelsesmodel Peter Bruun var inde på, hvor udbrydertrangen er over-flødiggjort, uden at man dog, som han, behøver at konkluderer, at der er tale om resignation. Den pluralistiske opfattelse er nemlig nu helt der nede, hvor accept af andre standpunkter ikke længere kan nøjes med at gælde, hvad der er på komfortabel afstand. Derfor bliver tabuiserede spørgsmål om provokation, komponistrolle, publi-kum etc. påny aktuelle, og derfor kan svar ikke søges de velkendte steder.

Det er vigtigt, at de ældre ikke får lov til at skygge for en diskussion, som rettelig hører de yngre til. Og hvem ved, måske kan man endda få de unge til selv at deltage?

Lars Graugaard