Rundt om en komponist

Ulrich Dibelius, Ligeti. Eine Monographie in essays. Schott. Pris 68 DM.

Wolfgang Burde, György Ligeti. Eine Monographie. Atlantis Musikbuch. Pris 58 DM.

Ligeti og kultdyrkelse er som vand og olie. Måske er dette en af grundene til, at litteraturen om komponisten og hans musik ikke fylder mange hyldemeter, trods hans uomtvistelige placering som central personlighed i det 20. århundredes kompositionsmusik. De publikationer, der er kommet, har til gengæld været præget af grundighed og slidstyrke. Det viser sig gennem års anvendelse af bøgerne.

I formidlingssammenhæng kan man således pege på en række udgivelser med stof til eftertanke: Den gamle Three Aspects of New Music af Ligeti, Lutoslawski og Lidholm (Nordiska Musikförlaget 1968). Fra en af Ligetis første biografer, Ove Nordwall, kom Aventures & Nouvelles Aventures. Musikalisk-dramatisk handling i fjorton bilder av György Ligeti (Norstedts 1967), Salmenhaaras afhandling Das musikalische Material und seine Behandlung in den Werken Apparitions, Atmospheres, Aventures und Requiem von György Ligeti (Gustav Bosse Verlag 1969), interviewbogen György Ligeti in conversation på Eulenburg Books 1983. Paul Griffiths György Ligeti kom i 1983 i serien The Contemporary Composers på Robson Books, og i 1987 kom bøgerne György Ligeti. Personalstil - Avantgardismus - popularität forfattet af forskellige videnskabmænd under redaktion af Otto Kolleritsch i Studien zur Wertungsforschung, og Herman Sabbes studier i kompositorisk fænomenologi hos Ligeti i Musik-Konzepte 53. På tidsskriftsfronten trykte Vindrosen i 13. årgang nr. 6, 1966 Ligetis essay om musikalsk form, Musik Texte havde et Schwerpunkt på komponisten i nr. 28/29, marts 1989, og dette tidsskrift lavede et temanummer om Ligeti i anledning af, at komponisten modtog Sonningprisen (DMT nr. 7, 1989/90), og vi bragte et længere interview, da komponisten fyldte 70 år (nr. 8 juni/juli, 1992/93).

Hvis De står og skal formidle Ligetis musik, eller blot ønsker at orientere Dem i musikken af en af nøglefigurerne i efterkrigstidens nye musik, så er disse bøger og tidsskrifter gode at have ved hånden. Og nye indfaldsvinkler kommer til. For ikke længe siden kom Ulrich Dibelius' Ligeti. Eine Monographie in essays og Wolfgang Burdes György Ligeti. Eine Monographie.

Med andre ord to nye monografier, forfattet af to kendere af århundredets musik med en bred produktion bag sig. Især Dibelius har markeret sig som en særdeles produktiv herre med adskillige bøger og talrige tidsskriftsartikler bag sig. Ikke mindst hans bøger om moderne mu-sik efter 1945 på forlaget Piper-Schott findes på ethvert musikbibliotek med respekt for dette århundredes musik.

Dibelius' nye bog om Ligeti er udformet kronologisk i så høj grad, det har vist sig muligt. Med brug af videnskabens metode og grundighed, men isprængt essayets karakter og tone. Det gør bogen til vedkommende læsning for folk ud over den snævre fagkreds. Med krydsreferencer og blik ud til anden musik og musikalsk praksis. Men bogen hænger sammen og læseren får en meget indsigtsfuld historie: Hvad var betingelserne for den eller hin komposition? Hvordan kom den til verden? Hvilke vanskeligheder var der med fødslen? Hvem bestilte den? Hvordan var den historiske situation omkring skabelsen?

Vi ser på miljøet i Darmstadt med før læste historier og før sete billeder, men Dibelius gør genfortæl-lingen elegant og overbevisende i detaljen.

Bogen slutter ved klaveretuderne, nonsensmadrigalerne og violinkoncerten. Hvilket betyder, at læseren får en rimelig opdateret bog om Ligeti. Da komponisten ikke sprøjter værker ud i store mængder, vil bogen holde en del år fremover. Som læserservice er tilføjet biografiske data i kort form, en værkfortegnelse, en bibliografi og en diskografi.

Burdes bog er mere traditionel i opbygningen. Vi begynder med Kindheit und Jugend in Siebenbürgen og arbejder os derefter gennem mandens liv. Bogens styrke er i de første år af Ligetis kunstneriske løbebane. Det er sjældent, vi har mulighed for at læse udførligt om de historiske omstændigheder omkring Ligetis flugt fra Budapest, opgøret med Bartók-traditionen, de første frie kompositioner, Capriccio nr. 1 og 2. Og det er faktisk også sjældent, vi hører om tiden i Stockholm, hvor Ligeti var lærer. For slet ikke at tale om perioden i Hamburg, hvor Ligeti virkede som professor.

Alt dette skriver Burde interessant om. Og i kapitlet om komponistens forhold til Adorno, skrives et stykke musikhistorie, som er nok så spændende læsning. Med Søren Møller Sørensens artikel Ligeti i Darmstadt (fra DMTs ovenfor nævnte temanummer) som parallellæsning, vil De som læser have et grundigt close up på den tids reflektioner og æstetiske positioner.

Burde fører Ligetis værk op til dato med kapitlet om operaen Le Grand Macabre som punktum. Kun efterfulgt af en biografi med værkudvalg, priser og ærestitler og værkliste.

To nye bøger om Ligeti, som supplerer hinanden og begge kaster nyt lys over person og værk.