Sidste nyt fra musikvidenskaben

Af
| Årgang 69 (1994-1995) nr. 08 - side 312-312

Musik & Forskning, bind 20, 1994-95. Redigeret af Jan Maegaard. I kommision hos C.A: Retzels Boghandel A/S, København 1995. 121 sider.
Pris 150 kr.

Dansk Årbog for Musikforskning, bind XXII, 1994. Redigeret af Jens Henrik Koudal og Niels Bo Foltmann. I kommision hos Engstrøm & Sødring Musikforlag, København 1995. 160 sider.
Pris 187,50 kr.

De to hovedstadsbaserede musikforskningsårbøger er udkommet nogenlunde samtidigt, hvilket gør det nærliggende at omtale dem samlet. Hvor Musik & Forskning som bekendt skal afspejle den musikalske forskning ved Københavns Universitet, så giver Dansk Årbog for Musikforskning (DÅFM) et billede af dét danske musikforskningsmiljø, der ikke primært udfolder sig i forbindelse med universiteterne.

DÅFM er i den foreliggende udgave ekstraordinært blevet udvidet med 32 sider, hvilket har muliggjort optagelsen af en længere - tysksproget - artikel om den oversete tysk-danske komponist F.L.Ae. Kunzen (1761-1817). Det er så afgjort en styrke for publikationen, at et af indlæggene får mulighed for at folde sig ud, uddybe og perspektivere.

Artiklen, der er skrevet af professor Heinrich W. Schwab, er i lettere redigeret form, identisk med et foredrag, som forfatteren afholdt på Musikvidenskabeligt Institut i september 1994, hvor et stort anlagt forskningsprojekt vedrørende Kunzen blev beskrevet. Dette forskningsprojekt inde bærer bl.a. en biografi, en værkfortegnelse, udgivelse af udvalgte værker, og en nærmere studie af stilistiske træk i disse i et forsøg på at indkredse elementer i en karakteristisk personalstil.

Det er forfatterens håb, at dette omfattende projekt ikke blot vil føre til en genopdagelse af en idag - ifølge Heinrich W. Schwab med urette glemt og overset komponist, men også til en nuancering af den udbredte opfattelse af Kunzen som en Mozart-epigon.

Ét af Kunzens absolutte hovedværker er operaen Holger Danske (med tekst af Baggesen), der af flere skribenter - bl.a. Nils Schiørring - fremhæves som et helt centralt værk i dansk musik i 1700-tallet.

Fremkomsten af denne opera blev iøvrigt årsagen til en indædt litterær strid, kendt som "Holger-fejden", hvor fremtrædende danske digtere og forfattere opponerede mod den nye operasmag og i det hele taget mod den fremspirende tysk-romantiske smag i litteraturen.

Blandt kritikerne af Baggesens og Kunzens opera var Knud Lyne Rahbæk, der er emnet for en artikel af Sten Høgel i Musik & Forskning. I denne artikel gennemgår Høgel Rahbæks indsats for den folkelige danske sang, dels som forfatter, dels som oversætter - af bl.a. mange af Kunzens sange.

Det er en artikel uden det store musikvidenskabelige eller sociologiske perspektiv, men sober, redelig og oplysende, og som sådan udmærket. Den forbindelse mellem de to artikler, der repræsenteres ved Rahbæk, er blot én af flere, der giver en form for - formodentlig utilsigtet - sammenhæng mellem flere af artiklerne i de to årbøger.

Således er det også en tekst af Baggesen, der er udgangspunktet for Niels W. Gades syngespilsfragment Agnete og Havmanden. De uafklarede forhold vedrørende tilblivelsen af dette fragment samt dets senere anvendelse i andre værker søges belyst af Anna Hedrick Harwell i anden del af hendes artikel i DÅFM. Den første - meget kortfattede - del var trykt i forrige udgave af denne årbog. Den samme periode i dansk musikhistorie berøres også af Jarmila Gabrielova i en tysksproget artikel i Musik og Forskning Oehlenschläger Hartmann - Smetana: Hakon Jarl, hvor bl.a. Smetanas inspirationskilder til værket søges opsporet, og efter al sandsynlighed primært må tilskrives Oehlenschlägers tekst og ikke Hartmanns musik.

Blandt de detailanalytiske artikler finder vi i Musik & Forskning

Morten Topps When Handel fails, der behandler opførelsespraksis i forbindelse med Händels musikdramatiske værker, heri især fortolkningen af uensartede punkteringer. Et anvendeligt close-up i forbindelse med den megen snak om 'originalindspilninger' o.lign.

Detailanalytisk er også Tore Mortensens Thelonius Monk-artikel i DÅFM, hvor Mortensen ganske fint på den begrænsede plads indkredser Monks personalstil.

I samme udgivelse bliver en hellig ko forøvrigt ført til slagtebænken. Knud Arne Jürgensen mener således i sin engelsksprogede artikel at kunne påvise, at Pas de deux'en fra Bournonvilles og Paullis Blomsterfesten i Genzano - ærkedansk balletklenodie - kun i ringe grad er frembragt af disse to herrer, men snarere er tillempet fra eksisterende (udenlandsk) forlæg.

Mere sociologisk i sin tilgang er Inge Brulands Kvinder og klaveret. København l900-1950 (i Musik og Forskning), hvor der gives et underholdende og overraskende billede af kvindelige pianisters fremtrædende position i Københavns musikliv i den nævnte periode. I begyndelsen til stor irritation for mandlige musikerkolleger, der endog søgte at holde kvinderne ude af deres faglige sammenslutninger af angst for at blive rendt over ende.

Sluttelig må nævnes to artikler i DÅFM, der er centreret om Telemann, samt en jazz-forskningsbibliografi af Erik Wiedemann i M&F.

DÅFM er den mest indbydende og vægtige af de to udgivelser og er også værdifuld i kraft af gode rapporter fra forskningsmiljøet - fx konferencer og udgivelsesprojekter (Weyse og Nielsen) men også udmærkede og grundige anmeldelser. Musik & Forskning er mere spartansk - ikke engang et forord er det blevet til. Og når det kommer til beskæftigelsen med dette århundredes kunstmusik, er Musik & Forskning endnu engang ude af trit med den omgivende verden. Som en dagbladsanmelder skrev i sin kritik af Musik & Forskning: På filmvidenskab beskæftiger man sig dog også med talefilm. Hvilket er et vink med en vognstang til Musikvidenskabeligt Institut og dets vægtning af forskningsområder. I den sammenhæng har man en fornemmelse af, at Musik & Forskning er drevet af sur pligt, snarere end at udgivelsen er båret af indre nødvendighed.

Fornyelsen i form af unge medarbejdere til redaktionen af DÅFM har tilført denne publikation nyt liv - man har elementært lyst til at åbne bogen. Det nye Musik & Forskning indeholder også læseværdige artikler, men du godeste, hvor trænger der til at blive luftet ud og strammet op.