Mekanisk musik

Af
| DMT Årgang 7 (1932) nr. 01 - side 70-72

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

MEKANISK MUSIK

VED MAG. ART. JURGEN BALZER OG TORBEN GREGERSEN

GRAMMOFONPLADER

Forkortelser: Cl.: Columbia (A/S C. Stagsted og Co.). H. M. V.: His masters voice (Skandinavisk Grammofon A/S). Pol.: Polyd or og Polyphon samt Br.: Brunswick (Nordisk Polyphon).

Plader, der ikke er optagne i danske firmaers hovedkatalog eller supplementer vil som regel kunne skaffes gennem musikhandleren i løbet af 14 dage.

fi W. A. Mozart: Symfoni i g-moll. (HMV. DB 1573-75) (3 plader å 6,50 kroner).

En noget håndfast gengivelse ved Chicago symfoniorkesteret under Frederick Stock. Orkesteret er sandsynligvis altfor stort, hvad der giver en noget for massiv klang; der findes dog smukke enkeltheder i piano-stederne.

// L. van Beethoven: Violinkoncert i d-dur, op. 61. *(HNIV. DB 990-95) (6 plader å 6,50 kr.) *

Fritz Kreisler er en sjælden gæst i Danmark, si(ist spillede han Beethovens koncert i 1923 heroppe. Så meget desto bedre er det, at vil nu kan høre ham pit grammofon, hans Beethovenspil hore'r jo til noget af (let skønneste. Han ledsages af Berliner statsoperaens orkester under direktion af Leo Blech. På sidste pladeside høres adagioen af g-moll partitaen for solo-violin af Bach i en fuldendt gengivelse, et mønster på polyfont violinspil.

// Weber: »Der Freischiit-,,«. (Pol. 95234-37) (4 plader å 6,50).

Med denne optagelse af »Jægerbru~

I

den« står vi overfor det første forsøg på den såkaldte »Kurzoper«, en grammofonmæssig bearbejdelse af en opera, således at denne ved gennemspilning pi't en grammofon ikke varer mere end en time. Dette opnås ved en stærk forkortelse af alle dialogerne, hvad der især i det foreliggende værk kun kan siges at være en fordel. Ved forkortelsen af musikken opstår imidlertid visse problemer. Alle instrumentalsatser (ouverture, intermezzi, ballet o. I.) kan udelades, idet disse i reglen findes på repertoiret i forvejen. Endvidere vil en nænsom hånd kunne forkorte alle melodramatiske steder. Her er fx. scenen i ulveslugten forkortet til ca. 4 minutters varighed, hvad der er af udmærket virkning. Værre er det med forkortelsen af arierne. En arie er jo en musikalsk sluttet form, hvori de forskellige dele afvejer hinanden. Ved en bearbejdelse gælder det altså om ikke at forstyrre ligevægten. Det kan gøres, er fx. her nydeligt gjort i 2' akts terzet. Meget mindre heldig har bearbejderen været i Agathes arie: »Wie nahte mir (ler Seliluni mer -« i l' akt, der vel overhovedet ikke kan forkortes. - Udførelsen er gennemgående god, damestemmerne fortræffelige. Ouverturen findes på 27153. (1 plade å 5,00) under Herm. Weigert, der også har dirigeret operaen.

1/ Johs. Brahms: Akademisk Festouverture, op. 80. (Pol. 95210-11) (2 plader å 6,50 kr.).

Væ-rket hører vel ikke til Brahms' hetydeligste, det er jo et lejlighedsværk. Udførelsen af Berliner Philharmonikerne under Julius Prilwer er ,od; på sine steder var en noget stærkere retouche ønskelig.

1/ Bizet: »Carmen«. Introduktioner til V, 2', 3' og 4' akt samt halletmusik af 2' akt. (Pol. 27190-91) (2 plader å 5,00 kroner).

Med undtagelse af et lille uheld i slutningen af introduktionen til 3' akt er dette en virkelig god optagelse af instrumentalmusikken af »Carmen«, som jo er typisk for sin komponist. Hermann. 1A'eigert og Berliner statsoperaens kapel og kor (i balletmusik nr. 1) er de udførende kræfter.

// Moussorgsky: Udstillingsbilleder. (Pol. 27246-49) (4 plader å 5,00 kr.).

Moussorgskys udstillingsbilleder er oprindelig skrevet for klaver, men er her optaget i Maurice Ravels instrumentation, spillet af Berliner statsoperaens orkester under ledelse af Alois Melichar. Det er en morsom studie i moderne instrumentationsteknik, og orkesterklangen i disse plader er så god, at den virkelig kommer fuldt ud til sin ret.

fi Rimsky-Korssakoiv: Capriccio espagnol. (Pol. 67009-10) (2 plader å 6,50).

En smuk gengivelse af denne farvestrålende komposition, spillet med sand virtuositet af Orchestre Lamoureux, Paris, under direktion af Albert Wolff.

1/ Grieg: Klaverkoncert i a-moll (Cl. 9446-49) (4 plader å 5 kr.).

Indspillet af Ignaz Friedmann, akkompagneret af symfoniorkester under ledelse af Philipp Gaubert, har vi her et udmærket, eksempel på den romantiske koncert i en fremragende såvel kunstnerisk ~om teknisk gengivelse.

11 Claude Debussy: Prélude a Vapresmidi d'un faune. (Cl. DX 779) (1 plade å 5,00 kr.).

Dette skønne lille impressionistiske orkesterstykke foreligger her i en aldeles fortræffelig indspilning ved Walter Straram og hans orkester (Paris). Sjæl

dent har vi hørt en plade, der i så høj grad opfylder de strenge krav, impressionismen stiller til orkesterklangen.

// Gustav Mahler: Kindertotenlieder. (Pol. 66693-95) (3 plader å 6,50).

Denne cyklus på 5 sange med orkester er skrevet 1900-02, dels umiddelbart før, dels lige efter Mahlers 5' symfoni. I forhold til »Wunderhorn«-liederne er de af mere subjektiv-lyrisk karakter, med skarpe indre kontraster, mere polyfont udarbejdet. De står som det sidste exempel på den romantiske lied i Tyskland. Optagelsen er måske lidt brutal i orkesterledsagelsen, men iøvrigt, skønt sunget af Heinrich Rehkemper fra 1MUnchener-operaen.

// Bela Bartók: Suite op. 14 for klaver. (HMV. AN 468) (1 plade å 5,00). Bela Bartók: Rumænsk Dans op. 8 samt 2 folkedanse (MIV. AN 469) (1 plade å 5,00 kr.).

Moderne klavermusik er sjælden på grammofon, specielt så typiske værker som de ovenstående. Da klavergengivelse tilmed stadig er et problem, må man sige, at disse plader er noget af et fund. Særligt dansene må anbefales også til dem, der ikke er specielt interesserede i moderne musik. Bela Bartók har selv foretaget indspilningen.

// Paul Hindemith: Trio for violin, bratsch og cello. op. 34. (Pol. 6657374) (2 plader å 6,50).

Det må være en af grammofonens fornemste pligter at skaffe os optagelser af nulevende kermponisters værker under medvirkning eller under kontrol af komponisten. En sådan optagelse er den foreliggende, idet trioen er spillet af Amar-Hindemith-trioen, hvori Paul Hindemith spiller bratschen. Kompositionen består kun af to satser: toccata og fuga (dobbelt-fuga) og er et godt exempel på Hindemiths udnyttelse af de strenge polyfone former. På bagsiden af toccataen er optaget Amar-kvartettens gengivelse af finalen af Beethovens op. 95, hvis andre satser findes paa Pol. 66571-72.

fi Shine on harvest moon. Heebie jeebie. The three Boswell sisters. (Pol. A 9143) (1 plade å 3,50 kr.). Wha'd ja do to me? 1,17hen I take my suflar to tea. The three Boswell sisters. (Pol. A 9066) (1 plade å 3,50 kr.). Gee, but I'd like to make you happy. Dont tell her whal's happened to me. The three Boswell sisters. (Od. A 221321) (1 plade å 3,50 kroner).

Disse 3 plader er typiske eksempler på ~n af de retninger, der går fra jazzen over til kunstmusikken. Stykkernes længde er den samme som de almindelige danse, men adskiller sig fra brugsmusikken ved i udstrakt grad at skifte mellem forskellige 2- og 4-delte grundrytmer og samtidig forandre tempo. Udførelsen er blændende god. Den rytmiske præcision, den absolutte tonerenhed og fuldkomne sammensmeltning af stemmerne er helt ukendt fra andre områder af musikken, og disse egenskaber gør, at også teknisk studium af pladerne vil lønne sig.

11 Stardust, I surrender dear. Bruns-

wick concert orkester. (Pol. A 5106) (i plade å 5,00 kr.).

Overgangen fra de 3 foregående plader til denne er noget voldsom til trods for, at Boswell sisters også synger her. For den, der gerne hører impressionisme i jazz, vil denne plade være en lækkerbisken. Den er nemlig fuldstændig reaktionær, den går baglæns fra jazzen lige lukt i gabet på operaromantikken og impressionismen. Et storartet eksempel på en fuldstændig ufarbar vej for moderne musik. At stykkerne ikke har megen forbindelse med jazz, skulde det ikke være nødvendigt at sige.

Årgang 7/1932, nr. 01