Mekanisk musik

MEKANISK MUSIK

VED NIAG. ART. JURGE1V BALZER OG TORBEN GREGERSEN

GRAMMOFONPLADER

Forkortelser: Cl.: Columbia (AIS C. Stagsted og Co.). Decca.: (The Scandinavian Decca Agency). H. M. Nr.: His masters voice (Skandinavisk Grammofon A/S). Pol.: Polydor. og Polyphon samt Br.: Brunswick (Nordisk Polyphon). Plader, der ikke er optagne i danske firmaers hovedkatalog eller supplementer, -vil som regel kunne skaffes gennem musikhandleren i løbet af 14 dage.

/1 Händel: Concerto grosso i f-dur, op. 6, 22. (Decca. T. 112-113) (21 plader å 6,00 kr.).

Som den første af sex Håndelske Concerti grossi (af op. 6) præsenterer Decca her nr. 2 i f-dur i en meget smuk indspilning (med cembalo-continuo) under ledelse af Ernest Ansermet. Det er en sjældenhed at finde en så tiltalende optagelse af Håndelske orkesterværker.

11 Händel: Why do the nations - og The trumpets shall sound - af »Messias«. (Decca. K. 608) (1 plade å 4,00 kr.).

De to berømte arier synges af Horace Stevens, som synes at være i besiddelse af den for englænderne så naturlige Håndel-stil. I orkesterakkompagnementet vil man især lægge mærke til den fortræffelige solo-trompet.

/1 Mozart: Symfoni i g-moll (K 550) (Cl. DX 31-33) (3 plader å 5 kr.)

Blandt de mange optagelser af denne symfoni står den foreliggende som en af (le bedste. Ved Mozart-gengivelse på grammofon er det i særlig grad et spørgsmål om detaillernes klarhed. Bruno Walter med statsoperaens orkester, berlin, opfylder på dette punkt alle rimelige krav trods et noget forhastet tempo i finalen. Tekniken lader trods den billige pris intet tilbage at ønske.

11 Beethoven: Strygekvartet i c-dur, op. 59, 3. (Cl. L. 1860-63) (4 plader å 6,50 kr.).

En af de meget smukke indspilninger, som Lener kvartetten fra Budapest har foretaget for Columbia. Lige brugbar til studium som til nydelse.

11 Beethoven: Symfoni b-dur nr. 4 op60 (Pol. 95096-100) (S plader å 6,50 kr.)

For ikke at flyde hen i for mange superlativer konstaterer vi med det samme, at denne optagelse er fuldendt i enhver retning. Dirigenten, Hans Pfitzner, er herhjemme temmelig ukendt, men i tyskland kendt som en af de største dirigenter af romantisk musik. Charlottenburger operaorkesteret får under

hans taktstok en ganske usædvanlig smuk klang, der især kommer symfoniens mange pianopartier tilgode.

11 Schubert: Sonate i g-aur, op. 78. (Pol. 95206-09) (4 plader å 6,50 kr.).

En meget smuk og i stilen moderne gengivelse ved Berner pianisten Franz Josef Hirt.

11 Schubert: Kvintet i a-dur. (Die Forelle) op. 114. (HININ'. D. 1484-87) (4 plader å 6,50 kr.).

En strålende indspilning -,,ed Wilhelm Backhaus og international String Quartet. Klavergengivelsen er ganske forbløffende. Det er kammermusik af meget høj standard, det er mekanisk musik så levende som noget.

1/ Chopin: Klaverkoncert z e-moll, op. 11. (Pol. 66753-56) (4 plader å 6,50).

Fire prægtige studieplader, indspillet af Alexander Brailowsky, akkompagneret af Berliner filharmonikerne under Julius Prilwers ledelse. Hver sats kan købes for sig.

1/ Chopin: Sonate i h-moll. op. 58. (HMNI. DA 1209-12) (4 plader å 4,50 kr.)

For Chopinelskere og -spillere må dette jo være en lækkerbisken: h-moll sonaten indspillet af vor tids fornemste Chopin-spiller: Alfred Cortot, i en gengivelse der heller ikke grammofonteknisk set kan være bedre.

11 Bizet: »Carmen«. (Pol. 95337-41) (5 plader å 6,50 kr.).

Nordisk Polyphon har gjort sig til speciale at udsende klassiske operaer og operetter i en for grammofonen passende, forkortet form. (Smlgn. anmeldelsen af »Jægerbruden« i forr. nr.) Forkortelsen er her gennemgående lykkeligt udført, idet alle de karakteristiske motiver er bevarede. De udførende: Berliner Statsoperaens solister, kor og orkester under Hermann Weigerts ledelse når ofte det bedste resultat og optagelsen er klanglig set meget smuk. Instrumentalmusikken findes på 27190-91 (se forr. nr.). Textbogen er nydeligt udstyret med fotografier af scenebilleder.

/1 Muuriee Ranel: »La Valse«, koreoqrafisk digtning for orkester. (llol. 67016 ---17) (2 plader å 6,50 kr.)

Det er ikke en eller anden vals, Ravel liar villet komponere. Det er Nviener-val--en med alle dens typiske ejendommeligbeder, (ler har tjent Ravel til forbillede for hans balletkomposition. Det er valsen, som vi kender den hos Johaiiii. Strau.s% og Lanner, men set med en moderne fransk komponists øjne. Resulta.tet er ikke uvittigt, som man mi`iske vil erindre fra Ravels koncert lier i 1926. Det tekniske er helt i orden; for det niusikalske sørger Albert Wolff og orcliestre lamoureux til fuldkommenhed.

fi Bartók: Ungarische nolksweisen for' i~iolin og klaver. (Cl. LX 31) (1 plade å

6,50 kr.)

I denne autentiske gengivelse ved Szigeti og Bartók er udførelsen noget mere drainatisk end man sædvanligvis vilde gøre (len 'efter indtrykket fra klaverbearbejdelserne fx. i samlingen »FUr Kinder«. Denne. plade viser således de autentiske optagelsers store betydning.

fi Igor Straivinsky: »Le Sacre du Prinleinj~. (HMV. D. 1919-1922) (4 plader 1 6 ""

150 kr.).

Vi liar herhjemme oplevet »Ildfuglen« og »lletriislilza«, men endnu ikke »Sacre«, og (log er (lette værk langt mere fuldkomment end (le to foregående. Fra »I-»etriislilza« genfinder vi brugen af hele orkesteret som slagværk, ,I~anderende (le karakteristiske asymnietriske rytmer, (log også i »Saere« isprængt steder af næsten impressionistisk gennernbrudtlied. Harmonisk set er »Sacre« tonal (som Strawinsky riz~sten altid er det) ikke i funktionliarmonisk forstand, men således at én tonalitet altid er (len sejrende. Indspilningen ved 1)hiladelfia filliarmonikerne under ledelse a T Stoko,,vski er lidt af en bedrift.

// Igor Straivinsky: »II. Det drejer sig lier om den af Stra-winsky i 1919 ominstrumenterede suite, bestående af 5 satser fra balletten. Optagelsen er foretaget ined Berliner 111- lilharmonikerne under ledelse af Oskar F-ried. Runiklangen syne,, på visse steder at have narret teknikerne.

0 RGE I,

1/ f. S. Bach: Tokkata ofi fuga i d-77,011. Foreligger i flere forskellige indspilninger. Langt (len bedste er Gl. D. 11051 (5,00 kr.), som (let i enhver henseende er en oplevelse at høre. Den spilles af E. Cominette, åbenbart en af vor tids

fiiieste organis-ter - en teknisk fuldendt, i registrering og frasering behersket o , stilfuld udførelse på et vidunderskønt orgel (Cavaillé-Coll?) i st. jean- katedralen i lyon. Særdeles iiistruktiv er en sammenligning mellem denne plade og Pol. M. 951.59 (6,50) (Sittard i mieliaelskirken i liamburg) og Kantorei Nr. 19 (5,00 kr.) (I-leitmann i gedåelitniskirche i berlin), (ler begge pi,i moderne vis er sat lovlig stærkt 'op til narrestreger, ligesom også orglerne er af typisk tysk førkrigsslags. - Men selve optagelsen er i alle tre tilfælde fremragende med forbløffende rum-illusion.

11 J. S. Bach: Præludium og fuga i emol (det »lille« fra 1~'eters bd. III) (MIV (,"", 1532) (5,00 kr.). Fornemt udført af Albert Schiveitzer, dog for fugaens vedkommende i et noget for tungt ternpo. Orgel: Queen's liall, london, - ædelt og varnitklingende (fransk disposition?).

11 f. S. Baeh: Passacaglia og fuga i e~mol (HNIV D 176,5-66) (2 plader I,' (3,50). En i alle detaljer ualmindelig klar optagelse. Monurnental udførelse ved Marcel Dupré (særdeles fremragende organist) på queen's liall-orglet.

/1 D. Biz.rtehude: Præltidium og fug(i i e-dur (Kantorei, nr. 17) (3,50 kr.). Friskt spillet, dog en kende for »kol~et« i fraseringen, af Hilde Poddiek i grune Nv-aldkirche. Klangen sine steder lidt uklar, hvilket dog formodentlig niereskyldes orglet end optagelsen.

// Cesar Franck: Præludium, fuga og variation (H.NIN"" D 1843) (6,50 kr.) En af perlerne i Francks orgelproduktion. Udføres af Dzzpré i queen's hall. Klinger overordentlig smukt, især er den akkompagnerende, fløjtestemme i variationen af bedårende virkning.

// J. S. Bach: Tokkata i dorisk toneart (HMI,' D 1873) (6,50 kr.) 1)iil)ré i alexandra palaee, london. Anføres her tilsidst som advarende eksempel pi,""t, at et anset firmarnærke ikke altid borger for et værdifuldt indhold. Da (let nemlig åbenbart har været orii, at gøre at få dette omfangsrige stykke, livis normale spilletid er ca. 6 minutter, presset sammen på 4 minutters pladeside, er ikke alene tempoet blevet sat ol) i en grad, som er ganske uforenelig med både stykkets karakter og rummets akustik, men mod slutningen er ydermere foretaget en amputation. af 10 takter, (ler bl. a. indeholder temaets, genindtræden i grundtonearten, hvorved stykket naturligvis ganske spolere,,, ,,om organisnie.

P. H.