Musik og musikliv

Af
| DMT Årgang 7 (1932) nr. 05 - side 159-159

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

MUSIK OG MUSIKLIV VED NIAG. ART. JURGEN BALZER

På »Dansk Tonekunstnerforening«s generalforsamling den 28. april genlød luften af forbandelser mod al mekanisk musik, i hvilken man på »højere sted« ser ondets rod. Ak, nej! De herrer i tonekunstnerforeningen må tilskrive (let hensygnende koncertliv og de andre såkaldte sygdomstegn ganske andre grunde, nemlig de økonomiske og sociale forandringer, der foregår i vort lille samfund. Men måske har man i de højere luftlag endnu ikke bemærket, at sådanne forandringer finder sted? Og dog: »Hvem køber længer klaverer? Ingen!« udraaber hr. Børresen og konstaterer hermed vor musikkulturs forfald. De pæne borgerdøtre, der tidligere tilbragte deres jomfrutid med at lære at spille klaver (og således var vor musikkulturs sande bærere!), er nu henvist til nyttigere beskæftigelser. Monstro skat på radio og grammofon i)il hjælpe til, at der bliver solgt flere klaverer og dermed forbedre musik(klaver- )lærernes kår? Forønrigt: nedflang i klaversalflet behøver ikke at betyde nedgang i musikkultur; eller hvad mener hr. Børresen om Jugendmusikbewegung, Jóde-singstunde, folkemusikskole og skoleopera for blot at næune disse fire, nye fænoniener? Paa disse områder har tonekunstnerforeningen jo rigtignok ikke ydet nogen større indsats, huad der måske er godt (let samme, eftersom (len hæderværdige forenings indsats på (le områder, (ler hedder radio og graminofon, altså først og fremmest vil vise sig ved en fordyrelse; en noget mærkelig vej til forbedring af disse, o! så ufuldkomne, produkter.

Radioen beskylder man for duniping, den tager alt for lidt for sine koncertbilletter. Hr. Freuler vil gerne have lon at fastsætte mininiumspriser for al adgang til at høre musik. Det strider forhåbentlig mod loven om prisaftaler, og det er jo også en ganske ejendommelig måde at forbedre nor musikkultur på.

Altså, hvad er (let egentlig de herrer vil? Skaffe (let danske publikum adgang til at høre bedre og billigere musik? Nej, (let er åbenbart ikke så meget det, som at hjælpe de nødlidende musikere,

som (le økonomiske forhold har gjort arbejdsløse. Men så lad os sige (let, som det er; så kan vi jo snakke om, linad der er at gøre, men een betingelse er uomgængelig: Ingen fordyrelse af narerne for det store publikum!

At føre kanipagnen under mottoet »musikkulturens forfald« er uærligt, thi (let drejer sig kun om koncertlivets forfald (i sin hidtidige forni), (let erstattes af (len mekaniske musiks bedre udførte og niere narierede repertoire, og (len personlige trang til musikudøvelse tilfredsstilles langt bedre og billig'ere end hidtil ned (le muli~llieder, s Oni (le moderne musikbevægelser byder os. J. B.

// Detitsche '~dusikerverl)and har af rigsregeringen forlangt forholdsregler mod (le nordiske landes h Dykotning af tyske musikere under henvisning til, at Tyskland stadig 1)eskæftiger ca. 2000 udenlandske musikere, medens 40,000 tyske musikere gifir arbejdsløse.

// I den forløbne sæson har statsfilharmonikerne i Leningrad haft 2,5 gæstedirigenter, 8 pianister, 2 organister, 3 violinister, 4 cellister, 11 sangere, overvejende tyskere.

fi I 2loskva afholdtes en Beethoven~ serie på 5 koncerter. Dirigent var Oskar Fried. Til opførelse kom alle symfgnierne, 3 af klaverkoncerterrie, violinkoncerten samt Egmont- ol,,, Coriolan-ouverturen. Alt var udsolgt 2 uger i forvejen.

11 Association (les Amis de POrgue foranstalter til juni en prisudskrivning om orgelkompositioner.

/1 Den bekendte Wienermusikforfatter Riehard Specht er afgået ved (løden 62 år gammel.

// I »~~lelos« april-hefte findes en yderst læseværdig artikel. af Dr. Hans David om emnet: »Radio og gammel musik«. Emnet er ingenlunde nyt, men (let kan jo fil)enhart ikke gentages tor tit: Radioen har pligt til ved pførel

.1

ser af ældre musik at gengive denne i en historisk forsvarlig form.

// I Nlilnster har man opført (liovanni Gabrielis S-st. sonate »pian e forte« for 2 blæserkor i Frits Steins hos Peters udkomne bearbejdelse.