Københavns Kommunes Sanskole

KØBENHAVNS KOMMUNES SANGSKOLE

KØBENHAVNS DRENGE- OG MANDSKOR

AF MAG. ART. MOGENS WÖLDIKE

KØBENHAVNS DRENGE- OG MANDSKOR er stiftet den 19. September 1924. Initiativet til Oprettelsen af dette Kor er udgaaet fra Wilhelm Hansens Musikforlag, som stillede en betydelig Kapital til Raadighed til Grundlæggelse af et Kor af Drenge- og Mandsstemmer. Det blev da overdraget undertegnede at føre Tanken ud i Livet, foreløbig som et rent privat Forsøg, og jeg tilrettelagde en Plan for Dannelsen af et Drenge- og Mandskor til Fremførelse af den ældre, fortrinsvis kirkelige, Kor-Litteratur, saaledes som det regelmæssigt finder Sted i Udlandets Musikbyer. En Henvendelse til Byens Skoler viste Interesse for Sagen og gav Koret god Tilslutning. I de første 3 Aar arbejdede Koret da med Prøver og Sangopvisninger, og i det følgende Aar afholdtes en Del offentlige Koncerter, Kirkemusikaftener, i forskellige af Byens Kirker. Disse første Forsøgs-Aar viste tydeligt baade de gode og de vanskelige Sider ved Foretagendet. De klargjorde for mig, at danske Drenge - hvad mange havde ytret Tvivl om - meget vel kan uddannes til baade stemmeligt og musikalsk at udøve den ældre vokalpolyfone Musik. Men det viste sig tillige, at skulde et virkelig kunstnerisk Resultat naas, maatte der gøres et dagligt grundlæggende rationelt Arbejde med Drengene gennem flere Aar, og bag Koret, som Ramme om dets Arbejde, maatte staa en Organisation, der tillige kunde sikre Koret en stadig Tilgang.

For 4 Aar siden indledte da Dr. phil. Vilhelm Schepelern, Skoleinspektør ved Sankt Annæ Vester Skole, i Samarbejde med mig Forhandlinger med Skoledirektionen og Kommunalbestyrelsen om Muligheden for at gøre denne Skole - en distriktsløs, Kommuneskole - til Sangskole med daglig Sangundervisning af musikalsk egnede Drenge. Disse Forhandlinger resulterede- i, at Skoledirektionen i Sommeren 1929 oprettede den første »Sangklasse« ved St. Annæ Vester Skole, en 3. Klasse, som optog de mest egnede af de Drenge, der havde meldt sig fra Byens andre Skoler. Siden da har Skolen hvert Aar faaet en ny Sangklasse, i dette Aar endda to; ogsaa fremtidig er det Meningen at optage 2 Klasser aarligt, saaledes at Skolen bliver en dobbeltklasset Skole, der begynder med 3. Klasse. Skolen giver fra 3. Klasse og opefter normal Underskole- og Mellemskoleundervisning; dertil kommer saa den udvidede Sangundervisning: een Sangtime daglig. Formaalet med denne udvidede Sangundervisning er først og fremmest dette at gøre Drengene til dygtige Korsangere, for at man paa virkelig autentisk Vis - gennem et Drenge- og Mandskor - kan fremføre den ældre, polyfone Kirkemusik, idet man maa betragte Udførelsen af denne Musik som et nødvendigt Led i vort Musiklivs Helhed. Samtidig med dette har Sangskolen en anden musikkulturel Mission, idet den i Tidens Løb opdrager en Mængde unge til Sans for god Musik og giver dem en saadan Færdighed, at de kan virke for og udøve god Musik rundt om i de Kredse, hvor de engang senere faar deres Virke.

Arbejdet i Sangskolen bliver ifølge Sagens Natur noget forskelligt i Forskolen og i Mellemskolen. Den 3-aarige Forskoles rent praktiske Maal kan nærmere præciseres saaledes: at udvikle Drengenes Stemmer, saa de indenfor saa stort Toneomfang som muligt kan anvende Stemmen frit og smukt, samt udvikle deres musikalske Anlæg, saa de ved Forskolens Afslutning kan synge fra Bladet. Dette Arbejde varetages af fagligt uddannede Lærerkræfter, Fru Agnete Zacharias og Magister Gunnar Heerup, som har tilrettelagt Arbejdet paa hver sit Omraade. Undervisningen i Stemmedannelse gaar ud fra det primære: Drengenes Klangsans, idet det første - og stadige - Arbejde gaar ud paa at vække og udvikle deres øre for den rigtige Stemmeklang, for saa efterhaanden at indvi dem i Lydlærens Love, saa deres Stemmes Funktion bliver bevidst for dem. Noget lignende er Tilfældet med Opøvelsen af de musikalske Færdigheder, idet Drengene til at begynde med tilegner sig den musikalske Helhed gennem øret og først efterhaanden sættes i Stand til bevidst at opfatte de musikalske Enkeltheder (Intervaller) ved Hjælp af en systematisk opbygget Intervallære (musikalsk Stavning). Den naturlige Vej ved Tilegnelsen af nyt Melodistof bliver da efterhaanden den, at Drengene selv lærer sig det gennem Nodelæsning. Ved Undervisningen benyttes ikke noget musikalsk Hjælpesystem, men Eleverne bringes straks i direkte Forbindelse med Nodeskriften. Undervisningsrepertoiret lægges til Rette med Henblik paa Udførelsen af den ældre Kirkemusik; det morsomme ved dette Arbejde er, at medens Udførelsen af Kirkemusiken kræver Anvendelsen af Drengestemmer, forlanger paa den anden Side Hensynet til Drengestemmerne Valget af et kirkemusikalsk Repertoire - med andre Ord: Kirkemusik og Drengekor (med Sangskole) betinger hinanden!

I Aar er den ældste Sangklasse rykket op i Mellemskolen, og dermed er det første Sanghold færdigt med den forberedende Undervisning. I Mellemskolen foregaar saa det egentlige Korarbejde. Det forberedes i Sangtimerne, hvor Drengene arbejder sig gennem Stoffet ved Hjælp af Noderne og uden nogen instrumental Støtte, og det gøres færdigt paa Korprøverne, hvor Mandsstemmerne træder til. Ogsaa Korets Mandsstemmer, som i de første Forsøgsaar bestod af noget uensartede Kræfter, er for et Aar siden blevet organiseret, idet Kirkeministeriet og Christiansborg Slotskirkes Menighedsraad har givet Tilladelse til, at der ved Slotskirken blev ansat et Mandskor, som sammen med udvalgte Drengestemmer forretter Korsangen - Liturgien og »Motetten« - ved Højmessegudstjenesterne i Vinterhalvaaret. Dette Mandskor er saaledes fast knyttet til Drengekoret og medvirker ogsaa ved Koncerterne.

Den ældre Kirkemusik har oprindelig hørt hjemme ved Gudstjenesten, men vi kan i vore Dage kun i højst begrænset Omfang finde Anvendelse for den kirkelige Korkunst ved Gudstjenesten - bl. a. er jo Palestrinas Kunst blot af sproglige Grunde uanvendelig her. Men paa egentlige Koncerter hører denne Musik heller næppe, hjemme; berøvet sin liturgiske Sammenhæng vil den aldrig helt komme til sin Ret. Københavns Drenge- og Mandskors Kirkemusikaftner i Slotskirken er et Forsøg paa at give denne Kirkemusik en »liturgisk« Baggrund, idet hver enkelt Aftens Musik samler sig om et bestemt Emne og slutter sig til en nærliggende kirkelig Højtid (Allehelgen, Advent, Jul o.s.v.). Aftenen slutter saa med fælles Salmesang. I indeværende Vinter afholdes 5 saadanne Kirkemusikaftener, hvortil Adgangen er gratis for at give Foretagendet en saa bred Basis som muligt; yderligere vil Statsradiofonien transmittere en Del af Programmet disse Aftener, saa Kirkemusiken kan faa Bud til de videste Kredse.

I øjeblikket er den nærmest foreliggende Opgave da den at føre denne Plan igennem saa godt, som muligt. Senere vil der jo melde sig nye Opgaver og Problemer for Sangskolen: Spørgsmaalet om Drengenes Stemmepleje i Overgangsalderen, derefter om Stemmedannelse med de unge Mandsstemmer; desuden Musiceren med de Elever, der viser sig at have Evner for instrumental Udøvning; Instrumentalundervisning af en betydelig Del af Eleverne er allerede begyndt, foreløbig dog under private Former. Baade de nuværende og de kommende Opgaver er betydningsfulde og vanskelige at løse; men vi, der deltager i dette Arbejde, har Tro paa, at Oprettelsen af Københavns Kommunes Sangskole rummer Muligheder af den største musikalske og kulturelle Betydning.