Kritik

Af
| DMT Årgang 7 (1932) nr. 08 - side 209-210

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    EMP
  • Annonce

    MINU
  • Annonce

    Concerto Copenhagen

KRITIK

Med nedenstående lille anmeldelse indvier vi en ny rubrik, der som første formål skal have at bringe anmeldelser af koncerter (også' D. U. T.s), udsendelser, operaopførelser, ny musikværker o. I., inen som også kan, benyttes til en kritik af musikalier, bøger, de inusikalske tilstande i al almindelighed, musikforlagsvirksomhed in. in. Det ny ved denne kritik er, at den skal skrives af læserne selv og f ølgelig fremkommer a n o n y m t. En nærmere begrundelse af dette forhold er næppe nødvendig, dertil er afhængighedsforholdene indenfor vor lille musikalske verden for velkendte. Til oplysning for redaktionen, skal hver anmeldelse være underskrevet med forfatterens navn, (ler imidlertid vil blive strengt hemmeligholdt. Anmeldelser, der indsendes anonymt, vil ikke blive offentliggjort. Den bedste af de i hvert hæfte offentliggjorte anmeldelser vil blive honoreret med 10,00 kr. Hovedvægten ved bedømmelsen af anmeldelserne vil blive lagt på (len saglige begrundelse af den deri freinførte kritik, der ikke Rødvendigvis skal være af ugunstig art. Redaktionen har den. f ulde afgørelse med hensi n til hvilke anmeldelser, den vil offentliggøre kortfattelhed er i denne henseende en nødvendig betingelse. Og endnu engang: vi ei.ubønhørlige i kravet om en saglig begrundelse, - og heri må gærne ses en kritik af dagbladskritikken til dette ny samarbejde.

Vi byder vore 1.-wsere velkomme R Gunnai- Heerup.

Emmi Leisner: Schubertaften (Winterreise). (5/10.) En stemme af en sådan skønhed, at den synger endnu i vore øren længe efter, at vi har hørt den. Som kunstnerinde er Emmi Leisner en ypperlig repræsentant. for en skole, der ganske vist nu har overskredet sin klimaks, men hvis store værdier, endnu i høj grad kan forstas og nydes. Skade kun, at hun mangler lidt finfølelse for sangenes pulsslag, hvad der giver sig udslag i ret forstyrrende unøjagtigheder (fx. var alle indsatser i »der Leiermann« en ottendedel å en fjerdedel for tidlige, og begyndelsen af »die Wasserflut« meget langsommere end forspillet, selv om I-ir. Schiølers tempo, føltes ganske naturligt). Victor Schiøler var i det hele en udmærket ledsager ved flyglet.