Musik og musikliv

MUSIK OG MUSIKLIV

VED MAG. ART. JCRGEN BALZER

I/ Paul Hindemith har skrevet en ny »Gemeinschaftsmusik« kaldet »Pliiner Musiktag« (PL5n er en lille by imellem Lilbeck og Kiel). Denne komposition er en hel lille musikfest, bestående af: Morgenmusik for 4-st. blæserkor, Taffelmusik for fløjte, trompet eller klarinet og strygere, Kantate: »i Nlahnung an die Jugend sich. der Musik zu befleissigen« for drengekor, solo, recitation, strygere, blæsere og slagværk ad libitum. Endelig en »Aftenkoncert« bestående af en indledning for orkester (meget elastisk besætning), en fløjtesolo med strygere, to duetter for violin og klarinet, variationer for klarinet og strygere, trio for blokfløjter og til slut en »Quodlibet« for' orkester. Fordringerne overstiger aldrig et blot nogenlunde godt sammenspillet amatørorkesters evner, adskillige af stykkerne er udmærket egnet for skoleorkestre og korstemmerne kan synges af enhver, der kan læse noder. Materialet er udkommet hos Schotts S6hne, Mainz, og hvert stykke kan købes for sig.

/1 Darius Xlilhaud har komponeret en ny opera med titlen »Europas Opdagelse«.

11 Uropførelsen af Béla Bartóks 2. klaverkoncert finder sted i Frankfurts radio i denne måned under ledelse af Hans Rosbaud.

/1 1 sin scenemusik til »Chateau des Papes«, der i øjeblikket opføres på »L'Atélier« i Paris, anvender Milhaud for første gang elektriske musikinstrumenter.

11 1 Leningrad har P. Lamen fundet originalmanuskriptet til 2 akter af Borodins opera »Fyrst Igor«. Opførelsen af operaen i sin originalform er derefter fastlagt til komponistens 100-årsdag næste år.

// Den russiske oktoberrevolutions 15års jubilæum vil blive fejret med store fester, hvor musikken spiller en ikke ubetydelig rolle. Alexander Krein har skrevet en kantate til texter af Marx, Lenin og Stalin, for talekor, sangkor og orkester. Wassilenko og Schostakowitsch arbejder på henholdsvis en suite og en symphonie.

11 Bruno Grusnick, udgiveren af Buxtehudes korkantater, har fundet to hidtil ubekendte kantater af Buxtehude.

THE VIBRATO, vol. 1. Edited by Carl E. Seashore. Forl.: The University, Iowacity, Iowa.

Amerikanerne er ved at belære os om, at det ikke er tyskerne alene, der udmærker sig ved grundighed. Her foreligger et arbejde på nærved 400 sider om en sådan detaille som vibratoet i stemmen og musikinstrumenterne, vibratoet, der i følge manges, ja de flestes opfattelse - navnlig i sang - kun er at betragte som en fejl. Allerede af den grund har dette arbejde krav på sto r interesse, fordi der gennem uigendrivelige laboratorieundersøgelser, fx. ved lydfotografering og opmålinger på fonografoptagelser, bevises, at ingen af de mest berømte sangere og sangerinder synger en eneste tone uden vibrato.

I Publikationen, som kun repræsenterer en gren af de studieresultater, som universitetet i Iowa udsender, består af en række afhandlinger af følgende forfattere: Milton Metfessel, Ph. D., Joseph Tiffin, Ph. D., Arnold H. IVagner, Ph. D., Harold G. Seashore, D. A. Rotschild, Forrest E. Linder, Rag S. Miller, Eleanor Easley, Melvin Hattivick, Merrild T. Hollinshead, Scott N. Reger og Louis Cheslock foruden en indledning af professor Carl E. Seashore. Hver af disse forskere fremlægger resultaterne af deres undersøgelser på de forskellige områder af vibratoet: tonehøjdevibrato, intensitetsvibrato, vibrato i menneskestemmen, hos strygere og blæsere. Størstedelen af bogen optages naturli.~,,vis af undersøgelser over stemmens vibrato, der jo er det vanskeligst tilgængelige. Undersøgelserne er her gjort med minutiøs grundighed, og hvis de praktiske resultater fx.

m. h. t. måden dels til at opnå et kunstnerisk vibrato, dels til at forbedre et uheldigt vibrato, dog lader en del tilbage at ønske, er dette sikkert ikke forskernes skyld. Området er - som antydet - uhyre vanskeligt. Når fx. de laryngoskopiske undersøgelser for at lokalisere vibratoets oprindelsessted ikke er kronede med held, beror dette i følge undertegnedes erfaring på, at forsøgspersonerne ikke har været tilstrækkeligt trænede gennem autolaryngoskopering. Kun derved kan man nemlig hos gode stemmer opnå at se, hvorledes vibratoet opstår ved en ubetydelig bevægelse i ary-bruskene.

For alle dem, der interesserer sig foidette uhyre betydningsfulde udtryksmiddel ved den musikalske tone, bør dette vægtige arbejde være en velkommen berigelse.

IV. Tab)i.