Friktion

Af
| DMT Årgang 70 (1995-1996) nr. 02 - side 37-37

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Det er ikke tilfældigt, at komponisterne Anders Brødsgaard og Arvo Pärt er sat sammen i dette nummer. De repræsenterer to forskellige måder at arbejde og tænke på. Sammenstillingen kunne tænkes at skabe en stimulerende friktion, en fortsættelse af den igangværende diskussion om de æstetiske positioner.

En gammel diskussion, javel, men om vi kører i samme rille kan vel diskuteres. At dømme efter en pressemeddelelse, udsendt af forlaget Exlibris og Bo Holten i anledning af komponistens nye værk Sønderjysk Sommer Symfoni, kan de skrivende karle godt dreje nøglen om og lukke biksen. De der tror, at den møjsommeligt erhvervede lange hukommelse kan bidrage til en ny forståelse af samtidsmusikken, kan godt tro om igen. Bo Holten skyder alle drømme i sænk i sit brev til kritiker-korpset, der skal anmelde hans nye cd:

»Når jeg som seriøs, symfonisk komponist udkommer med en plade, hvor det almindelige musikpublikum efter et par gennemlytninger kan synge med fra først til sidst, er jeg fuldtud klar over at det vil virke som en rød klud på den del af musikpressen, der stadig ser det som sin opgave at forsvare nogle æstetiske og moralske idealer, som har været gældende for den europæiske avantgarde i snart 50 år. I blind tro på at dette stadig er det nye, selvom det har været dødt og totalt akademiseret i de sidste 30 år, har disse avantgardens lakajer slæbt til ved det bål, der med terroristisk magtopbud har søgt at undertrykke enhver fornyelse, enhver luftforandring, der kunne tænkes at være på vej i det europæiske musikbillede.«

På dette sted i ordstrømmen vælger vi at stå af. En modig mand, Bo Holten. Her sender han en ny cd til anmelderne og giver dem ved samme lejlighed et ordentligt fur. Til gengæld er Holtens raseri ærligt ment, det skal han ikke have utak for. Men der er i udfaldet også ikke så lidt Langgaardsk frustration over at være klemt af kritikken. Og tænk nu, hvis manden har ret: Hvad nu hvis landets seriøse musikanmeldere en bloc tager fejl. Det var jo tilfældet med Langgaard - også dette tidsskrift var med i det forkerte heppekor. I sandhedens tjeneste, eller hvad det nu hedder, må man opfordre det lille lands kritikere til at se på Bo Holtens musik med nye ører. Og vi må have hjælp af komponisten, da hans svada kalder på uddybning. Denne leder er sendt til komponisten med opfordring til en nærmere begrundelse for, at hans musik fortjener at blive revurderet. Vi må have støvet det æstetiske teori-apparat af og prøve at finde nye tankemodeller. Den nærmeste til at forklare og formidle må være komponisten. Så ud med sproget, Bo Holten. Du har spidset pennen i et polemisk brev til alle kritikerne, nu må de uddybende præmisser og argumenter på bordet. Friktion og debat er godt, men det hele skulle gerne munde ud i nye indsigter. DMT stiller spalteplads til rådighed. Uhildet og med åbent sind venter vi på dit svar.

Årgang 70/1995-1996, nr. 02