Ny musik i Suså

Landsbyen Skelby ved Susåens bredder i det sydsjællandske er beliggende, så at sige, uden for lands lov og ret. Så hvorfor ikke foretage sig noget usædvanligt der? - Det gør man så. 'Det' er Ny Musik i Suså, som blev afviklet for tredje gang i weekenden d. 19.-20. august 1995. 'Man' er i denne sammenhæng Anne Kristine Smith og Hans-Henrik Nordstrøm, henholdsvis organisator og kunstnerisk leder af denne festival.

Lige siden de lagde ud for tre år siden, har de foresat sig at præstere en »rundvisning i den nye danske musik«. Dette mål blev opfyldt ved Susåfestivalen 1995. Programmet var sammensat af musik af 19 nulevende danske komponister i alderen fra 28 år (Jesper Koch) til 87 (Herman D. Koppel), hver repræsenteret ved et værk, Vagn Holmboe og Per Nørgård dog ved to og den kunstneriske leder ved hele tre. Inden for den trods alt ret snævre kreds af nulevende danske komponister med appel til 'ny musik' må repræsentationen således siges at have været bred.

Men musik skal ikke blot komponeres, den skal også spilles. Netop den udøvende side af sagen viste sig at udgøre et markant træk ved dette års Suså-festival, og det gælder såvel solister som ensembler. Blandt de sidste har det kun tre år gamle Storstrøms Kammerensemble haft en flyvende start - og med god grund. Under ledelse af det 31-årige dirigenttalent, Henrik Vagn Christensen, udfyldte de den første af de fire koncerter med både stil og genremæssigt afvekslende musik af fem komponister. Ikke blot intonationsmæssigt er de vel afstemte, men det er også lykkedes dem at etablere den ellers så prekære balance mellem strygere (solistisk besat), træ og messingblæsere og slagtøj på tilfredsstillende måde.

Der er delvis personsammenfald mellem dette ensemble og Blæserkvintetten Boreas, der stod for fremførelsen af to værker for denne besætning. Ny Dansk Saxofonkvartet, som i de senere år har gjort sig stadig stærkere gældende i ind- og udland, serverede fire særdeles krævende værker med overbevisende elegance. At Kontra Kvartetten, hvis optræden afsluttede festivalen, placerede sig endnu højere end de nævnte ensembler, vil ikke komme bag på nogen - og bør heller ikke give anledning til skamrødmen hos de andre. Det er et ensemble i verdensklasse.

Herudover medvirkede solister af et usædvanligt format, Jørgen Voigt Arnsted på tuba, Ellegaard-eleven Geir Draugsvoll på accordeon og Finn Christensen på slagtøj. Ikke blot ved ensemblernes forskellighed, men i høj grad i kraft af disse solisters medvirken - også i kammermusikalsk sammenhæng - bidrog festivalprogrammet til at åbne blikket for, hvilket rigt varieret felt fænomenet kammermusik i virkeligheden dækker. Der var perspektiv i denne programlægning, også med henblik på hvad man kan forvente af den opvoksende generation af musikere.

Stedet er som sagt afsides beliggende, og pladsressourcerne på Susåskolen, hvor det foregår, er naturligvis begrænsede. Denne festival vil derfor nok aldrig blive det store tilløbsstykke. Så meget des mere fortjener den mediernes bevågenhed - hvad i år også synes at have været tilfældet - fordi det, som her præsenteres, er væsentligt og horisontudvidende og meget vel vil kunne tænkes at fungere som springbræt for videregående initiativer.

For den del af publikum, som finder frem til stedet, er de fredelige omgivelser her til gengæld ideelle for koncentreret oplevelse af musikken og for samtale og samvær blandt de ny musik-interesserede, lægfolk som professionelle. Der er en fin atmosfære på stedet.

Blandt de værker ud af de 23 opførte, som står mest positivt og prægnant i erindringen efter ca. 9 timers lytten, kan jeg for mit vedkommende (i alfabetisk orden) fremhæve de følgende seks:

- Axel Borup-Jørgensen, Sirenernes Kyst for kammerensemble og lydbånd

- John Frandsen, Danse macabre for strygekvartet

- Bent Lorentzen, Tears for accordeon

- Michael Nyvang, REKONSTRUKTION- før stilheden for saxofonkvartet

- Per Nørgård, Strygekvartet nr. 7

- Sven Erik Werner, Cherche la femme for tuba og lydbånd.

De bød på intense - og tildels nye - oplevelser af kammermusik, og de blev overbevisende udført. At rundvisningen i den nye danske musik så ikke bød på lutter pletskud, siger næsten sig selv. Alligevel præsterede Susåfestivalen i år det kunststykke at være stor i det små. Nu gælder det at holde niveauet.