Nye bøger

Nye svenske udgivelser

Catharina Dyrssen: Musikens rum. Metaforer, ritualer, institutioner. En kulturanalytisk studie av arkitektur i och omkring musik. Bo Ejeby Forlag Göteborg 1995. 287 sider. SEK 232,00.

At arkitektur og musik er beslægtede er ikke nogen ny betragtning. Allerede den beskrivende terminologi viser dette: Et musikværk kan være monumentalt, melodilinier i højt register kan lige som tårne og spir være himmelstræbende, et bygningsværk kan manifestere svungne linier og kontrapunkt osv. osv.

De to kunstarter har i århundreder ikke blot haft mange fælles begreber og forestillinger; de har også i høj grad betinget hinandens udvikling.

Megen musik er blevet udviklet til bestemte former for arkitektur (fx kirkemusik, især vokalpolyfoni), og megen væsentlig arkitektur er skabt til at rumme musik.

Dette nære slægtskab har den svenske arkitekt og musikforsker Catharina Dyrssen udforsket i en doktorafhandling, der bærer undertitlen Metaforer, Ritualer, Institutioner. Det turde heraf fremgå at Dyrssen går langt videre end blot at argumentere for arkitektoniske træk i den klassiske musiks formlære.

Afhandlingen indledes med en kort, koncentreret gennemgang af de anvendte forklaringsmodeller, som er af både filosofisk og erkendelses-psykologisk art.

Man skal holde tungen lige i munden for at følge med her og for at kunne holde de forskellige teorier ud fra hinanden. Det bliver lidt lettere når begreberne inddrages i bogens analyser, og her starter Dyrssen med at give tre eksempler på det musikalske i arkitekturen og det arkitektoniske i musikken.

Først beskrives Gøteborgs Koncerthus i lyset af Mozarts symfoni nr. 35 (Haffner). Den musikalske rejse, som tilhøreren foretager gennem symfoniens fire satser (eller musikalske rum, som Dyrssen beskriver det), sidestilles med den bevægelse en besøgende foretager i Koncerthuset: Fra passagen gennem hovedindgangen, videre gennem foyeen, op ad trapper og frem til selve koncertsalen, der er målet for vandringen i huset - ligesom 'ankomsten' til symfoniens sidstesats er målet for den musikalske 'vandring' gennem værket.

Dernæst undersøges Chopins Fantasie-Impromptu opus 66, hvor der ikke blot peges på den arkitektoniske disposition af det storformale; men hvor der også inddrages betragtninger over den indre, psykologiske rumopfattelse samt dennes reflektion i ydre, musikalske og materielle rum.

Som det tredie eksempel beskrives den amerikanske arkitekt Steven Holls Texas Stretto House, der udtrykkeligt er tegnet under inspiration af Bartoks Musik for strengeinstrumenter, slagtøj og celeste. Den formale gestik og de tematiske dispositioner i Bartoks værk er i Holls hus søgt genspejlet i både rumfordeling, linie-føring og materialevalg.

Hvor det sidste eksempel viser en direkte inspiration fra den ene kunstart til den anden, er sammenhængen mellem kunstarterne i de to første eksempler af mere indirekte art. Dyrssen argumenterer ikke for, at Gøteborgs Koncerthus er tegnet med den wienerklassiske symfoni som model, snarere at begge udtryksformer er forskellige gestaltninger af samme dybdepsykologiske, nærmest arketypiske, træk.

I afhandlingens anden del, Ritualer, fokuseres der på koncertbygningers rituelle funktion. Dyrssen påpeger her bl.a. det tankevækkende faktum, at også det arkitektoniske afspejler forskellige tiders opfattelse af koncertsituationen. Den tidligere beskrevne bevægelse fra hovedindgangen til selve koncertrummet i en klassisk koncertbygning har bl.a. den funktion - ikke blot fysisk men også psykisk - at bringe tilhøreren fra hverdagen og gaderummet ind til koncertsituationen.

Anderledes forholder det sig med de moderne, rockmusikalske bygninger, hvor overgangen mellem byrum og koncertrum er mindre markant, og hvor fornemmelsen af de arkitektoniske rammer mere eller mindre opløses af opbuddet af multimedier i sceneshowet.

Fra disse overvejelser er der ikke langt til afhandlingens tredie del, der undersøger koncertbygninger som institutioner og som 'monumenter', der indtager en helt særlig stilling i byen som sådan. Men også enkeltstående koncertarrangementer, der udnytter både indre og ydre arkitektoniske rum berøres her.

Der er masser af tankevækkende stof i denne bog. Men da der er tale om grundstammen i en doktorafhandling er det ikke nogen let læst bog. Og er man ikke fortrolig med svensk kan det godt blive lidt af en opgave at arbejde sig i gennem bogen. Det er imidlertid afgjort sliddet værd.

Svenska ljudlandskap. Om hörslen, bullret och tystnaden. Distribution: Bo Ejeby Forlag, Göteborg 1995. 122 sider. SEK 100,00.

I april 1994 afholdtes i Stockholm et symposium med titlen Ljud & Oljud, arrangeret af Kungl. Musikaliska Akademien og Institutet for Framtidsstudier.

Som titlen antyder handlede symposiet om det lydmiljø, vi alle færdes i i det daglige. Hvad er det for lyde, vi omgiver os og hinanden med? Hvad er lyd (og musik) i det hele taget? Hvordan påvirker det os og hvornår skader det os?

Indlæggene fra symposiet er nu redigeret og udsendt i denne lille bog, der giver mange forskellige bud på de ovennævnte (og andre) spørgsmål.

Bidragene dækker et bredt spektrum, fra det videnskabeligt oplysende til det personligt reflekterende, formuleret af musik- , lyd- og fremtidsforskere, journalister og en enkelt psykolog.

Det er der kommet inspirerende og relativt let tilgængelig læsning ud af. Der er facts om ørets indretning, lydværdier og høreskader. Der er oplysninger om kampagner mod lydforurening samt hvilke politiske skridt, der i Sverige er taget for at bedre dette forhold. Der er reflektioner over byernes og naturens forskellige lyde, og der er tanker om stilhedens betydning, både som fravær af støj; men også som ladede pauser i musik og samtaler.

Der er mange oplysninger til eftertanke, og én, som jeg personligt standsede ved, var et juridisk aspekt: Som borger har man ret til at frembringe lyd/støj - men ikke ret til stilhed. Bag dette gemmer der sig naturligvis bestemte holdninger til individets frie udfoldelse, hvor det at frembringe lyd tilsyneladende sættes højere end det at opleve stilhed. Det til trods for, at støjmængden i det moderne samfund er støt stigende, og til trods for dokumentation ikke blot for direkte skadevoldende grænseværdier; men også for støj som en fysiologisk stressfaktor.

Selvom det er begrænset med egentligt musikstof i bogen vil den alligevel kunne være af interesse for alle, der på den ene eller anden måde arbejder med lyd. Eller blot forholder sig til vort lydmiljø.

Fylkingen. Ny musik & intermediakonst. 1933-1993. Fylkingens forlag 1994. 398 sider. Indbundet og rigt illustreret i sort/hvid.

Den navnkundige svenske kunstnersammenslutning Fylkingen kunne i 1993 fejre sin 60-års dag, og i denne anledning har man udsendt dette digre værk, der både belyser og illustrerer denne særegne og centrale sammenslutnings bevægede historie.

Da Fylkingen startede i 1933 var det i første omgang ud fra et ønske om at opføre kammermusik, der i datidens Sverige førte en temmelig anonym tilværelse. Her særligt, som der stod i vedtægterne, »den nutidige med betoning af den hjemlige produktion, samt de områder af den ældre musik, som ikke synes at blive tilstrækkeligt tilgodeset i det øvrige koncertliv.« Helt frem til ca. 1950 blev der opført en del barok og wienerklassik; men da der i det øvrige musikliv efterhånden var opstået andre platforme for denne tidligere kammermusik, gled det ud af Fylkingens virke, og man koncentrerede sig om den nye musik.

Gennem 50'erne og 60'erne ud-videde foreningen sit virke til også at omfatte dans, performance, elektronmusik, dias/lyd-forestillinger m.m., og den gamle formålsparagraf blev nu omformuleret, således at Fylkingen idag har det formål »at fremme det radikale og eksperimenterende kunstneriske arbejde, såvel kunstnerisk som socialt og økonomisk« (mine oversættelser).

Jubilæumsudgivelsen er et imponerende dokument til belysning af denne udvikling. Det har ikke altid været uden sværdslag og krisetider; men Fylkingen kan idag se tilbage på næsten 1600 arrangementer med præsentation af henved 6500 værker!

Sammenslutningen har haft stor indflydelse på det eksperimenterende kunstnermiljø i Sverige. Mange indflydelsesrige skikkelser inden for svensk avantgarde har i kortere eller længere perioder været medlemmer af Fylkingen, og mange store udenlandske navne er blevet præsenterede in persona her. Det var i kraft af Fylkingens virke, at elektronmusikken udviklede sig så rigt i Sverige i 50'erne og 60'erne, og det var ud af Fylkingens aktiviteter, at Elektronmusikstudion i Stockholm (EMS) voksede frem. Iøvrigt under ledelse af to af foreningens formænd, Karl-Birger Blomdahl og Knut Wiggen.

Om disse mangfoldige aktiviteter skriver tidligere og nuværende medlemmer af sammenslutningen, bl.a. Teddy Hultberg, Knut Wiggen, Jan W. Morthenson, Åke Parmerud og Kent Tankred. Det er underholdende og fascinerende læsning.

Mest omfattende i bogen er en komplet fortegnelse over arrangementer fra grundlæggelsen til 13. december 1993, med angivelse af de udøvende kunstnere og opførte værker, ledsaget af gamle og nye fotos og anmeldelser, omtaler o.a.

Til denne omfattende fortegnelse er der så ovenikøbet udarbejdet et register, så det er muligt at finde et væld af navne.

Fylkingens jubilæumsskrift er således på flere måder en vigtig dokumentation af en væsentlig faktor i svensk avantgardes historie.

Nyt fra danske forlag

Politikens rockleksikon. Udenlandsk rock gennem 45 år. Redigeret af Jan Sneum. Politikens Forlag 1995. 896 sider, heraf 32 sider med illustrationer i farver og sort/hvid. Indbundet. Kr. 349.

I1974 udgav Politikens Forlag for første gang et rock-leksikon. Dengang indeholdt bogen ca. 300 nordiske og 1200 udenlandske biografier. Sidenhen er der kommet flere reviderede udgaver, og bogen er nu vokset til en mursten på knapt 900 sider med 1733 biografier omhandlende udenlandske grupper og solister. De danske navne må man slå op i Dansk Rock, der desværre er 10 år gammel. Mon ikke dette værk også snart bliver revideret og opdateret?

Anyway - nu handler det jo om det aktuelle rock-leksikon, og selvom rock/beat-verdenen hurtigt forandres, så vil denne udgivelse være et standard-værk i de nærmeste år. Det er - som sine forgængere - en guldgrube af oplysninger om alle mulige og umulige grupper og enkelt-personer. Udover de 1733 hovedindgange er bogen forsynet med et stikordsregister på næsten 25.000 navne,hvad der selvsagt letter informationssøgningen væsentligt. Og alligevel vil der naturligvis være navne, man må lede forgæves efter, da bogen koncentrerer sig om aktuelle navne eller navne,der har haft en vis indflydelse. Nogle af disse forbigåede navne kan man finde i tidligere udgaver af bogen; men i modsætning til 2. udgave har denne udgave ikke en liste over navne,der er gledet ud, og det er egentligt ærgerligt, da man i så fald straks ville kunne se, om det pågældende navn tidligere var blevet omtalt.

Man kan jo altid diskutere, om det er helt korrekt, at netop disse navne er med og visse andre ikke, ligesom man kan diskutere nogle af de lidt subjektive vurderinger. Fx undrer det lidt, at R.E.M. har fået tildelt hele fem spalter, medens Rolling Stones må nøjes med tre.

Ved flittig brug af forkortelser er teksten blevet grundigt komprimeret og meget informationsmættet - uden at det i nævneværdig grad hæmmer læsningen. Dog anvendes en del specielle begreber uden nærmere forklaring, hvorved teksten sine steder får et præg af at henvende sig til indviede. Det er vel ikke alle, der ved hvad der menes med genrebetegnelserne 'spex', 'ambient', 'bluegrass' eller 'glamrock'. Eller hvad en 'cover-version' er. Et mini-leksikon på blot en side eller to ville være en hensynsfuld detalje.

Selvfølgelig er det småting, som er til at leve med. Og selvfølgelig skal bogen stå ved siden af anlægget hos alle rock-interesserede.

Labyrinten. Håndbogen om pladeudgivelse. Redaktion: Helene Venge Madsen, Lise Søgård Sørensen og Niller Wischmann (Ansv.). Udgivet af Den Rytmiske Konsulenttjeneste 1995. 152 sider. Kr. 100.

Her er en fortrinlig håndbog til den udøvende musiker, der ønsker at få udgivet sin musik på cd, enten gennem et af de etablerede selskaber, eller helt på egen hånd. En god del af bogen er viet til at gennemgå alle tænkelige aspekter af det at forstå og gennemskue en kontrakt, fx hvem der egentlig er kontrahenterne, hvilken udgivelsesform er der tale om, hvilken tidsperiode, finansiering og betaling, cover og udstyr, eneret, promotion m.m.

Desuden giver bogen også en fin introduktion til de ophavsretslige organisationer (fx KODA og NCB) og til emnet forlagsaftaler.

I den sidste del af bogen gives gode råd og vejledning til den, der af for-skellige grunde ønsker selv at udgive en cd.

Bagerst i bogen er der adresser og telefonnr. på pladeselskaber og distributionsselskaber i Danmark, samt på andre vigtige instanser (DR, Musiker Forbundet, Statens Musikråd, KODA, MIC o.a.).

Helt afgjort et nyttigt redskab.

Pentatonik. Dur og mol. Lærebog i melodilæsning. Sang fra bladet. Dansk bearbejdelse af Erzsébet Hegyis bog Solfège according to the Kodály Concept I og II. Af Gerda Fischer Larsen og Kirsten Ottosen. Edition Ottosen & Fischer. Kan fås hos Dan Musik, Engstrøm & Sødring, eller bestilles direkte fra forlaget (Gyldenrisvej 8, DK 8240 Risskov). 191 sider, Kr. 265. Rabat for studerende.

Kodálys indsats for den musikalske pædagogik er velkendt. Hans metode er skattet og anvendt i mange lande, også i Danmark. Nærværende bogs to forfattere har i flere år arbejdet med Kodálys metode på konservatorierne i Aalborg og Aarhus, og det er på baggrund af denne erfaring, at de har fordansket og bearbejdet et ungarsk hovedværk inden for emnet.

Bogen vidner om de to forfatteres praktiske ballast. Med et væld af øvelser føres eleven systematisk gennem alle tænkelige intervalkombinationer inden for først pentatonikken og dernæst dur/mol-skalaerne, det hele forbundet med en udstrakt anvendelse af solmisation, både stavelserne og håndtegnene.

Det pentatone har naturligvis sin rod i Kodálys eget arbejde med folkemusikken, hvor han i meget af den gammel-ungarske folkemusik fandt en pentaton rygrad.

Sidst i bogen er der en glimrende og omfattende melodisamling til indøvelse af dur/mol-fornemmelsen, systematisk ordnet efter ambitus, intervaltyper, kvintskridtssekvenser, kromatik, modulation m.m.

En smule bagvendt er det måske, at brugsvejledningen afslutter bogen.

Det er da muligt, at daglig brug i en pædagogisk praksis vil nuancere opfattelsen af bogen - men umiddelbart virker den god og gennemtænkt.