Forskning og formidling i 30 år

Af
| DMT Årgang 70 (1995-1996) nr. 05 - side 179-179

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

358 symposiumsreferater og 29 bøger. Hochschule für Musik und darstellende Kunst i Graz har i snart 30 år været med med til at præge de musikæstetiske diskussioner. Jan Maegaard har flere gange bidraget med indlæg i symposier, som er publiceret i højskolens publikation Studien zur Wertungsforschung. Her giver Maegard et over-blik over indholdet i udgivelsesserien.

Hochschule für Musik und darstellende Kunst i Graz har, foruden undervisning i de gængse konservatorie- og teaterskolefag og uddannelse til toneingeniør, en række institutter knyttet til sig, som på videnskabelig basis er centreret om emnerne musiketnologi, 'Wertungsforschung' (svært oversætteligt), opførelsespraksis, jazz og elektronisk musik.

Instituttet for 'Wertungsforschung' beskæftiger sig med musikæstetik med fokus på forskning af æstetiske kriterier. Det blev grundlagt i 1967 af professor Harald Kaufmann i den udtrykkelige hensigt at uddybe og videreføre tanker og holdninger i Theodor W. Adornos æstetiske forfatterskab. Ved det først afholdte symposium i oktober 1967, der havde musik-kritik som tema, og et lignende møde det følgende år omkring musiksociologiske emner medvirkede Adorno selv, og indholdet af de der forelagte referater og essays blev udgivet som nr. 1 og 2 i rækken af Studien zur Wertungsforschung.

I 1969 døde Adorno og kort efter tillige prof. Kaufmann. Men ideen om at videreføre instituttet blev grebet af den dengang unge Otto Kolleritsch, som i dag er rektor for Hochschule für Musik und darstellende Kunst. I 1970 og 1971 arrangerede han i forbindelse med avantgarde-festivalen Steirischer herbst møder, som blev dokumenteret i Studien nr. 3. Dette samarbejde skulle blive en tradition, for siden da har der hvert år i oktober måned været afholdt et symposium inden for instituttets rammer på Kolleritsch' foranstaltning, næsten alle i samarbejde med Steirischer herbst og den østrigske statsradios hermed forbundne programmer 'Musikprotokoll'. Det har til dato ført til udgivelse af 29 numre af Studien, mens yderligere to er under forberedelse.

Emnekredsen er vid og varieret, og emnerne er behandlet udfra en kritisk-æstetisk synsvinkel, uden at man dog kan påstå, at der er tale om en eksplicit Adorno-dyrkelse bortset fra Studien nr. 12, der som tema har Adorno og musikken, og som går tæt på ham både som komponist, som analytiker og som filosofisk æstetiker. Det er i høj grad lykkedes Kolleritsch under hans nu 35-årige ledelse af arrangementerne at 'finde sine egne ben'.

Nogle symposier har drejet sig om komponistpersonligheder: Zemlinsky (nr. 7), Mahler (nr. 9), Alban Bergs Wozzeck (nr. 10), Schreker (nr. 11), Skrjabin (nr. 13), Krenek (nr. 15), Wellesz (nr. 17), Ligeti (nr. 19), Nono (nr. 24), mens andre har sigtet imod at indkredse stilretninger og tendenser i nutiden og den nærmeste fortid såsom den musikalske futurisme (nr. 8), 'ny enkelhed' (nr. 14), grænser mellem genrer (nr. 18), verbalisering og meningsindhold (nr. 21), musikalsk skaben i spændingsfeltet mellem kaos og orden (nr. 23), postmodernisme (nr. 26), tendenser i nyere amerikansk musik (nr. 27), kliche og virkelighed i moderne musik (nr. 28) og, hvordan gammelt kan træde frem som nyt (nr. 29), ja selv et så 'brandfarligt' emne som Wienerskolen og hagekorset blev taget op i 1990 (nr. 22). Det summerer sig op til 358 symposiumsreferater i de indtil nu foreliggende 29 bind.

Nogle bind er tynde, andre er tykke, strækkende sig fra 75 til 328 sider, og om nogen enhedspræget læsning er der naturligvis ikke tale. Alligevel hører denne skriftrække - ligesom Musik-Konzepte - til det, som man bør være opmærksom på, når man søger et emne inden for nyere musik og musikæstetik belyst af fagfolk. Af dem er der visse gengangere som fx Carl Dahlhaus, Rudolf Stephan, Konstantin Floros, Goesta Neuwirt, Ivanka Stoianova og selvfølgelig Kolleritsch selv; men iøvrigt er kredsen af bidragydere stor og varieret og ikke indskrænket til tyske og østrigske forskere. De synspunkter der anlægges, er ofte overraskende og tankevækkende. Selv har jeg ved flere lejligheder deltaget i disse symposier, og er hver gang vendt hjem inspireret og med ny viden.

De fleste af udgivelserne kan købes. Henvendelse: Hochschule für Musik und Darstellende Kunst, Institut für Wertungsforschung. Att. Prof. Dr. Otto Kolleritsch, Leonhardstraße 15, Postfach 208, A-8010 Graz.

Årgang 70/1995-1996, nr. 05