Nye bøger

Eero Tarasti: A Theory of Musical Semiotics. Indiana University Press 1994. Illustreret med nodeeksempler, figurer og S/H billeder. Lærredsindbundet. 329 sider, $ 39.95.

Hér er en bog, der meget vel kan blive et referenceværk. Det er ikke så tit, at man kan få lov at bruge dén betegnelse, men her forekommer den mig berettiget.

Diskussionen om musikkens eventuelle betydningsindhold og mulighed for at kommunikere dette betydningsindhold videre er jo én af de klassiske inden for musikvidenskaben. Kan musik overhovedet handle om andet end sig selv, jfr. Hanslicks velkendte ord: »Der Inhalt der musik sind tönend bewegten Formen«?

Hvis musikken kan handle om andet end sig selv, hvordan kan den da kommunikere dette indhold ud til modtageren - og hvor entydig er denne kommunikation?

Med denne bog søger Eero Tarasti at besvare ovennævnte spørgsmål. Fundamentet for overvejelserne er semiotikken, læren om alle de forskellige tegn (verbale som nonverbale, materielle som immaterielle), der omgiver os, og som er forudsætningen for, at vi kan modtage og videregive informationer af enhver tænkelig slags.

Semiotikken er, ifølge Groves leksikon, i mindre grad en undersøgelse af det enkelte tegns informationsindhold, som det er en undersøgelse af tegnenes betydning i sammenhæng med andre tegn. Eller sagt på en anden måde: Tegn får deres betydning, deres informationsindhold eller valeur, i kraft af deres omgivelser, deres kontekst.

Foruden at være professor i musik-videnskab er Tarasti en internationalt anerkendt kapacitet inden for semiotikken, og har således ideelle forudsætninger for at forbinde disse to felter.

I bogens første del gennemgår Tarasti en række semiotiske arbejder vedrørende musik, og hér fremhæves især de teorier, der er fremsat af Tarastis lærer, den lettisk-fødte filosof A.J. Greimas. Men også amerikaneren C.S. Peirce samt Tarastis landsmand, Georg Henry von Wright, inddrages - sammen med Ernst Kurth og Boris Asafiev. Ved at sammenstille elementer fra disse teorier og forbinde dem med egne bidrag skaber Tarasti en syntese, en ny forklaringsmodel til indkredsning af det fortællende i musikken.

Fundamentalt for Tarastis teori er, at de analyserede objekter ikke 'atomiseres', men at teorien formår at forklare - eller at tydeliggøre - musik-kens fortællende udfoldelse i tid og rum; at de organisk/dynamiske enhe-der fastholdes og det episke dermed bevares. Et vigtigt redskab herfor er udviklings-modellen ('generative model'), der omfatter de forskellige lag af et musikværks tilblivelse (artikulation, realisering, formidling o.a.). Udviklingsmodellen bliver så igen relateret til et erkendelsesmæssigt parameter, modalitet, der forstås som de intentioner - eller hele den psykiske aktivitet - som en person, der ytrer sig, farver sine ytringer med. På denne måde medtænkes den menneskelige faktor naturligt i den musikalske kommunikationsproces.

Dette er ikke det eneste sted, hvor semiotikken berører psykologien. Beskrivelsen af de musikalske grundelementers ladning af betydning leder mange steder tanken hen på jungske arketyper. Hér kunne nævnes motivgrupper hos Wagner (Ringen), hvor Natur-motiverne er enkle, afspændte overtonenære konfigurationer, medens Kultur-motiverne er mere komplicerede, spændingsfyldte (omtalt på denne måde i bogen Rundt om Ringen, anmeldt i DMT nr. 6, 94/95).

I bogens anden del afprøver Tarasti så sin analysemodel på bla. Beethovens Waldstein-sonate, to klaverstykker af Chopin samt Musorgskys Udstillingsbilleder.

Tarasti tager i sine analyser højde for forskelle værkerne imellem, og varierer sin brug af analyseredskaberne i overensstemmelse hermed.

Det vil sikkert kræve en stor indsats hos de fleste læsere at tilegne sig Tarastis mange begreber og betydningsnuancer. Men i mange tilfælde kan en grundig reflektion formodentlig fremkalde resonans hos læserens egne musikalske erfaringer, og når dét sker føles begreberne helt naturlige og selvfølgelige.

Værkanalyserne hjælper godt på vej til disse aha-oplevelser, for nu bliver arsenalet af analytiske redskaber anvendt i en logisk, eksemplificerende sammenhæng.

Personligt havde jeg stor glæde af analysen af Udstillingsbilleder. Tarasti argumenterer grundigt og overbevisende, og fremdrager (i hvert fald for mig) nye betydningslag i de enkelte satser - foruden at påvise subtile sammenhænge mellem de enkelte satser.

I det afsluttende kapitel trækker Tarasti trådene frem til modernismen og antyder sin teoris holdbarhed overfor fx minimalismen. Tarasti gør sig ingen illusioner om en kanonisering af sine tanker; men ser dem som et forsøg på at skabe et nyt og stærkt fundament for videre arbejde med den musikalske semiotik. Så vidt jeg kan vurdere er det i høj grad lykkedes for ham.

Nyt fra danske forlag

Anne Ørbæk Jensen og Lisbeth Ahlgren Jensen: Musikalsk byvandring i København. C.A. Reitzels Forlag 1995. 176 sider, illustreret.

Kr. 195.

Blandt de danske udgivelser, der skal omtales i dette nummer af DMT, er denne bog nok den, der henvender sig til den bredeste læserskare. Der kræves ingen forudsætninger, udover en musikalsk og historisk interesse, for at følge de to forfattere rundt til 40 steder i det gamle København, der har eller har haft en særlig placering i byens musikliv - og dermed ofte i dansk musikliv.

De 40 små kapitler er hver især på tre sider, ledsaget af et helsides foto i sort/hvid.

Forfatterne arbejder sig kronologisk frem, startende med Lurblæserne og den gamle Metropolitanskole, over Kunzens og Constanze Mozarts hus, Odd Fellow Palæet og Tivoli frem til Stærekassen, Jazzhus Montmartre og Musikkens Hus på Gråbrødretorv.

Bogen indeholder mange sjove og spændende oplysninger om velkendte steder i København. Ikke som en detaljeret kunsthistorisk gennemgang af hvad det er, vi ser, når vi står på stedet, men som en lille historie om de begivenheder, der har udspillet sig i forbindelse med lokaliteterne. Tilsammen danner de 40 kapitler en oplysende mosaik om Københavns musikhistorie gennem ca. 400 år.

•

Prismer. Semesterskrift fra Tværfag, 1995. Musik og æstetik i middelalderen. Redigeret af Birgitte Anderberg og Hanne Roer. Udgivet af Tværfagsekretariatet, Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet. 104 sider.

I modsætning til den foregående udgivelse er denne et anliggende for specielt interesserede. I et meget spartansk udstyr præsenteres de til artikler redigerede indlæg fra et seminar, Æstetik og musik i middelalderen, afholdt i foråret 1994 som afslutning på tværfaget Middelalde-ren og det skønne ved Aarhus Universitet.

Artiklerne omhandler Arkitektonisk komposition - æstetik og musik i middelalderen (Birgitte Anderberg), Skæve skalaer (Kasper Nefer Olsen), Om frankisk liturgi: procession, musik og drama (Nils Holger Petersen), Musik og mystik hos Hildegard von Bingen (Kirsten Kjærulff), Manikæernes forståelse af 'Det Skønne', deres hymner og den unge Augustin (Nils Arne Pedersen) og Poesiens lysende former - om Dantes poesi og poetik (Hanne Roer).

Spændende, hvis man er interesseret i middelalderen, og hvis man kan og vil læse artikler, skrevet af universitetsfolk til universitetsfolk.

•

Peter Thyssen: Af Kærlighed vil min Frelser dø. Musik og kristendom i Johan Sebastian Bachs Matthæuspassion. Forlaget Anis, 1995. 192 sider. Kr. 198.

Endnu en bog om Bachs Matthæus-passion, denne gang skrevet af en dansker, Peter Thyssen, der er kandidatstipendiat ved Institut for kirkekundskab, Aarhus Universitet.

Thyssens tilgang til værket er i lige så høj grad teologisk som den er musik- teoretisk. Således argumenteres der for Bachs tilhørsforhold til den lutherske ortodoksi frem for pietismen, ligesom der refereres til den seneste forskning vedrørende oprindelsen til den i passionen anvendte udformning af teksten.

Bogens hovedvægt er lagt på 17 passionsbetragtninger, hvor Matthæuspassionens musik anskues i forhold til teologiske overvejelser.

Nydeligt layout, overskueligt og læsevenligt.

•

Randers Byorkester gennem 50 år. Redigeret af Lars Ole Bonde. Udgivet af Randers Byorkester, 1995. 96 sider, indbundet.

Præsentabel og sympatisk jubilæumsbog, der i fire afsnit fortæller om 'Historien', 'Dirigenterne', 'Glimt fra Randers Byorkesters liv' samt repertoire, musikere, indspilninger, gæstesolister, uropførelser m.m. i det afsluttende 'Registre'.

Et spændende stykke lokal-historie om musikalske ildsjæle, der under ofte næsten umulige forhold alligevel formår at bevare en musikalsk insti-tution af høj kvalitet i en dansk provinsby.

Adskillige værker af komponister som Holmboe, Bentzon, Gudmundsen-Holmgreen, Rovsing-Olsen m.fl. er tilegnet eller uropført af RBO, ligesom flere hundrede koncerter er blevet transmitteret af Danmarks Radio.

•

Dan Fog: Lumbye-katalog. Fortegnelse over H.C. Lumbyes trykte kompositioner. Det Kongelige Bibliotek/Museum Tusculanums Forlag 1995. 176 sider, illustreret. Kr. 198.

Disse anmeldelser og omtaler blev indledt med et - formodet - referenceværk, og vil også blive afsluttet med et sådant. Forfatteren Dan Fog behøver ingen nærmere præsentation. Hans værkfortegnelser over danske komponister som fx Kuhlau, Weyse, Gade og Carl Nielsen (s.m. Torben Schousboe) er standardværker inden for dansk musikforskning. Dette, det seneste værk, er, som det fremgår af titlen, en fortegnelse over H.C. Lumbyes trykte kompositioner

Grundlaget for nærværende kata-log er G. Skjernes værkfortegnelse fra 1946, som Fog ud fra egne samlinger og store viden har kunnet supplere og korrigere. Det hele er forbilledligt systematiseret og opstillet, og ydermere forsynet med både et samlet indeks til titler og tekstbegyndelser - og et indeks til dansetyper.

En uundværlig opslagsbog til biblioteker, institutioner og specielt interesserede.

Iøvrigt modtaget fra forlagene:

Neue Medien und internationale Kulturbeziehungen. Kunst, Wissenschaft und Kommunikation (20 for-fattere). Institut für Auslandsbeziehungen, Stuttgart. ISSN 0044 - 2976.

Politikens Rockleksikon. Udenlandsk rock gennem 45 år. Af Jan Sneum. Politikens Forlag 1995. ISBN 87-567-5559-7.