Hvem er komponisten

Nedenstående billedfrise viser otte forskellige karakterer. Fotoet er af ældre dato. Det er en dansk komponist, der gemmer sig bag maskerne. Hvem er denne danske komponist? DMT sætter en god flaske rødvin på spil. Blandt de indsendte svar trækker vi lod om en Chateau Puy-Razac, Saint-Emilion Grand Cru 1988. Den heldige vinder offentliggøres i næste nummer. Mærk kuverten 'Konkurrence'. Vi skal have svaret senest den 10. april.

Opgaven er ikke let. Derfor giver vi følgende oplysninger:

Født 1921 i Kolding. Uddannet ved Det kgl. danske Musikkonservatorium. I 1941 tog han afgangseksamen i klaver fra konservato-riet. I 1943 tog han organisteksamen.

Manden på fotoet er elev af Anders Rachlew, Elisabeth Jürgens, Emilius Bangert og Finn Viderø. Han debuterede i 1947 som pianist, i 1949 som organist. I 1946 var han vikar ved Vor Frelsers Kirke. Nogle år senere (i 1949) blev han organist ved Nykøbing Mors Kirke. I 1954 blev han ansat som organist ved Esajaskirken i København. Vores ubekendte komponist var lektor ved Københavns Dag- og Aftenseminarium, og han blev pensioneret i 1991.

Vi vil ikke nævne de kendte af komponistens værker, men kan oplyse, at han har komponeret sonatiner, miniature-humoresker, toccataer og nogle suiter. Vores mand med flair for at finde grimasser der passer, har komponeret musik for orkester, klaver, orgel, kirkelig kormusik og kammermusik.

En veludviklet humor kan redde en igennem et langt liv i dansk musikliv. På konservatoriet underholdt han sine medstuderende ved at parodiere Cap Calloway, udklædt og sværtet i hovedet som afroamerikaner. Interessen for mange slags musik har bevirket, at komponisten kan improvisere i alle stilarter på klaveret og »modulere højst fantasifuldt«, som der står at læse et sted om manden.

Da de nedenstående fotos blev taget af komponistens moster og derefter kopieret sammen på et ark, kendte ingen af de implicerede til eksistensen af tilsvarende portrætter af Carl Nielsen.

Redaktionen er i besiddelse af en lang række udklip fra komponistens scrapbog. I 1951 stiller en journalist spørgsmålet: »Føler De dem som et miskendt geni?« Svaret lød: »Jeg er paa ingen maade miskendt. Man har givet mig den Placering, der overensstemmende med min faktiske Udvikling rettelig tilkommer mig. Hverken mere eller mindre.« Journalisten borer: »Jeg fik ikke svar på Spørgsmålet om Geniet. Er De et Geni?« - »Nej! Naar man tager i Betragtning, at Genialitet er den højeste Grad af menneskelig Udvikling, og at jeg endnu ikke har haft noget afgørende kunstnerisk Gennembrud, men kun en Række Gennembrud i Lommeformat, saa ... Ja, nærmere Forklaring turde være overflødig. - Forøvrigt var det et taktløst spørgsmaal. ... For tænk, om jeg nu virke-lig havde været et Geni! I saa Fald ville min Beskedenhed ganske na-turligt have paabudt mig at afgive et Svar i Strid med Sandheden!«