Nye bøger

Fra middelalder til modem

Emnerne for de bøger, der skal omtales i dette nummer af DMT, spænder fra helt gammelt til helt nyt, og fra det meget indforståede til det mest populære med en formodet stor målgruppe.

Men lad os starte ved begyndelsen.

Musica Enchiriadis and Scolica Enchiriadis. Translated, with introduction and notes, by Raymond Erickson. Edited by Claude V. Palisca.

Yale University Press. New Haven & London 1995. 106 sider. 19.95 £.

Blandt de middelalderlige manuskriptkilder til belysning af den vest-europæiske musiks rødder ind-tager Musica Enchiriadis og Scolica Enchiriadis en særposition, for det er i disse manuskripter, at den tidligste flerstemmighed - organum - første gang beskrives systematisk.

På baggrund af den tyske musikforsker Hans Schmids udgivelse af de to traktater har professor Erickson foretaget denne oversættelse til engelsk, forsynet med med en fyldig og oplysende introduktion.

Dette er fint, da disse teoretiske middelalderskrifter ellers kan virke utilgængelige i og med de er forfattede på et tidspunkt, hvor den nuværende notationsform endnu ikke havde set dagens lys. De ukendte forfattere til traktaterne nedskrev altså deres betragtninger med den senantikke musikteori og notationspraksis i ryggen; men inden Guido af Arezzo udviklede sine revolutionerende ideer, dvs. grundlaget for den moderne nodeskrift.

Disse forhold redegør Erickson udmærket for i sine indledende kom-mentarer.

En nydelig og sober udgivelse af vigtigt kildemateriale, realiseret i den klassiske musikvidenskabelige tradition.

•

Anelise og Thorkild Knudsen:

Seks Indgange til Balladen. Bind 1: Tekster og melodier til 111 ballader (507 sider). Bind 2: Læsestykker, øvelser og forsøg (227 sider). Udgivet af Folkemusikhuset i Hogager, Langgade 87, 7500 Holstebro, som FMH

14 og 15. Samlet pris kr. 300 (pr. bog kr. 175).

Digert to-binds værk om danske folkeviser, udgivet af Folkemusikhuset i Hogager, stykket sammen af visetekster og melodiinformationer, samt arbejdspapirer og manuskripter fra kurser og seminarer ved-rørende folkeviser.

Den store mængde information - og det tydelige engagement - til trods, er det en sært tilknappet udgivelse. Forord og introduktion er yderst summariske, og hele opbygningen er ikke just disponeret med en informationsprogression for øje.

Flere begreber og og redskaber, der først forklares i bind 2, bruges indforstået i bind 1 - uden henvisning. Man må altså selv opsøge sin information, hvilket ikke bliver nemmere af, at der heller ikke er noget stikordsregister. Til gengæld er der et fyldigt ballade/folkeviseregister.

Optegnelsen af visemelodierne er heller ikke umiddelbart brugervenlig. Disse er noterede som fragmenter, der af den aktive må stykkes sammen til en helhed, medens taktartsangivelser er erstattet af bogstavkoder, der angi-ver metrum. Desuden er alle melodier også noterede i et særligt stenografi-lignende system (udviklet i Folkemusikhuset), der angiver håndtegn og kropsstillinger - til brug i både ind-studeringen og i realiseringen. Forfatterne opfatter nemlig balladesangen som »et totalkunstværk, universel og tidløs«.

Formodentlig er både melodinotation og hele værkets disposition et resultat af et ønske om at undgå noget fastlåst, definitivt, der fx. for melodiernes vedkommende ville gøre vold på folkevisernes frie og raffinerede forhold til dur/mol-systemet og det faste metrum. Som der står i forordet: »Vi betragter 'Seks Indgange til Bal-laden' som del af en proces uden afslutning. Formålet er alene at give fornyere af Balladetraditionen et udgangspunkt mere«.

Så afgjort et værk, der er skrevet af og til folk, der betragter en levende folkevisetradition som en livsstil.

•

Heinrich W. Schwab: Friedrich Ludwig Aemilius Kunzen (1761-1817). Stationen seines Lebens und Wirkens. Ausstellung aus Anlass des Jubiläums der Berufung zum Musikdirektor der Königlich dänischen Hofkapelle im Jahre 1795. Westholsteinische Verlagsanstalt Boyens & Co. 1995. 224 sider, illustreret. Kr. 148. (Kan købes i Udlånet på Det kongelige Bibliotek Slotsholmen, Det kongelige Bibliotek Amager og Det kongelige Bibliotek Fiolstræde, eller bestilles telefonisk på 33 93 01 11, lokal 373.)

Ifølge den tyske musikforsker, Professor Heinrich W. Schwab, er det et stort tab for musikken, at komponisten F.L. Ae. Kunzen idag er stort set glemt. Schwab har derfor taget initiativ til et ambitiøst forskningsprojekt, der på 6 fronter tænkes at skulle fremdrage Kunzen af glemslens mørke. Forskningsprojektet er tidligere beskrevet i en fyldig artikel i Dansk Årbog for Musikforskning XXII, 1994.

Ét af projektets 6 dele var at for-anstalte en udstilling om Kunzens liv og virke, og det er i forbindelse med realiseringen heraf, at denne (tysksprogede) bog foreligger. Den officielle anledning til udstillingen om Kunzen er 200-året for hans udnævnelse til Kapelmester ved Det Kongelige Teater.

Bogen er egentlig katalogen til udstillingen, der frem til d. 31. januar har kunnet beses i Det kongelige Bibliotek i København, og herefter i Lübeck (Bibliothek der Hansestadt, marts/april 1996) og Kiel (Schleswig- Holsteinische Landesbibliothek, maj-juli 1996).

At dømme efter katalogen er det en omfattende og informationsspækket udstilling. Katalogen rummer, udover meget detaljerede oplysninger om udstillingens enkeltnumre, biografiske afsnit til belysning af Kunzens virke, ordnet efter de steder, han opholdt sig i løbet af sit liv.

Schwab er en pertentlig og grundig skribent, der formidler sit materiale med klassisk (tysk) omhu, og selve bogen er i et pænt udstyr med mange sort/hvide-illustrationer, hvorfor pri-sen er absolut rimelig.

Det kan iøvrigt tilføjes, at ét af Kunzens absolutte hovedværker, operaen Holger Danske netop er blevet udgivet på cd, indspillet med så gode kræfter som Inga Nielsen, Inger Dam-Jensen og Guido Paevatalu, ledsaget af Radiosymfoniorkestret og Radiokoret, dirigeret af Thomas Daus-gaard.

Operasangbogen. Redigeret af Inge Marstal og Kaj Nørholm. Edition Wilhelm Hansen AS 1995. 175 sider. Kr. 298 (paperback) eller kr. 357 (spiralryg).

Den største sællert i denne stak bøger må ganske givet blive denne, det seneste tilbud til den operainteresserede.

Operasangbogen rummer et bredt udsnit af operaarier og -kor, lige fra Monteverdi til Gershwin. Hér er alle de velkendte operahits, samt nogle mindre kendt ting, udskrevet som sangstemme(r) med becifring, og, hvor det er nødvendigt, transponeret til mere anvendelige tonearter.

Som forordet også oplyser, er der her tale om en udgave til brug for musik- og operainteresserede med mere basale kundskaber, hvorved bogen er udformet med henblik på anvendelse fx i gymnasier, HF, høj-skoler og seminarier.

Udvalget af numre er derfor for-ståeligt nok holdt inden for sikre ram-mer, dvs. de velkendte, populære komponister. Der sluttes som sagt af med Gershwin, hvilket betyder, at fx Britten ikke er repræsenteret. Det samme gælder Richard Strauss, mens Wagner ganske vist optræder; men da med enklere ting som brudekoret af Lohengrin og matroskoret af Den flyvende Hollænder.

Mozart og Verdi er rigt repræsenterede, og det er der vist ikke noget at indvende mod.

Der er tydeligvis lagt et stort arbej-de i udarbejdelsen af ikke blot indhold; men også layout. Forsiden er således designet af Per Arnoldi, og fremtræder i hans karakteristiske enkle og stærke farver.

Det er betænksomt af WH også at udgive Operasangbogen med spiralryg; det vil glæde især pianisterne. A4 formatet letter desuden overblikket.

Selvfølgelig kan man diskutere det relevante i overhovedet at udgive en sådan 'læse-let'-udgave af de store operaklassikere; men kan man leve med det, er det en glimrende udgivelse.

•

Cæcilia 1994. Årbog fra Musikvidenskabeligt Institut ved Aarhus Universitet. Distribution: Edition Egtved. 233 sider. Kr. 150.

Med nogen forsinkelse skal hér også omtales 1994-udgaven af Cæcilia.

Den foregående udgave indeholdt flere udmærkede og perspektivrige artikler, og linien føres fint videre i denne 94-udgave.

Der er to fortsættelser fra tidligere udgaver: Bo Marschner afslutter sidste udgaves artikel om 100 års Bruckner-reception i de nordiske lande, og Kirsten Sass Bak færdiggør sin Skolelærerkomponister, første del bragt i Cæcilia 1991.

Marschner følger i sin artikel de nordiske spor efter Bruckners musik i tidsrummet 1918-1945, og dokumenterer således den skiftende indflydelse - eller mangel på samme - som Bruckners musik har haft på vore breddegrader.

Baks artikel er en ganske interessant afdækning af det musikalsk særegne i produktionen hos tre skole-lærere i forrige århundrede, der komponerede med rod i den folkelige kultur.

Tidlige sonateformer i Haydns messer efterspores af Leif V.S. Baltherzen, som bruger denne påvisning som et springbrædt til en diskussion af udtryksformer i tidlig wienerklassik og oplysningstid.

Den såkaldte rytmiske musik har en fremtrædende plads i dette nummer af Cæcilia. Den mest omfattende artikel i bogen er Charlotte Rørdam Larsens Dansk rock fra plagiat til KOPY, og den rummer mange anvendelige overvejelser.

Rørdam Larsen tager afsæt i et seminar, der blev afholdt på Musik-videnskabeligt Institut ved Aarhus Universitet i 1993, hvor begrebet dansk rock blev underkastet et mere indgående studium. Dels med henblik på at uddestillere kulturspecifikke komponenter i danskproduceret rock-musik, dels at belyse de kriterier - værdinormer - der betinger afgrænsningen af det populærmusikalske felt.

Artiklen falder i to dele: »Første del af artiklen er da en præsentation og introduktion til en del af seminarets teoridannelser, medens anden del er helliget et konkret musikværk, nemlig Lars H.U.G.s udgave af KOPY fra 1989«.

I første del diskuteres grundlæggende problemstillinger som nationalitet og globalitet i produktion og distri-bution, samt integritet og autenticitet.

Især overvejelserne over sidstnævnte parameter er klargørende. Kravet om autenticitet ligger implicit - og ofte ubevidst - i de fleste rockforbrugeres kvalitetskriterium. Musikken må på en eller anden måde være 'ægte' for at være 'god'.

Rørdam Larsen refererer hér for-skellige kriterier for og teorier om, hvad der egentlig kan opfattes som autentisk i rockmusik. Hér er gode og relevante diskussioner af primært kulturanalytisk art, der dog også rækker over i socialpsykologiens område.

Rørdam Larsen trækker bravt på Simon Frith og Richard Middleton, hvilket også Lisbeth Ihlemann gør i sin artikel om Musikvideoen som musikalsk struktur. Artiklen er dels en udbygning af den kortfattede artikel, som samme forfatter fik bragt i Dansk Årbog for Musikforskning XXI 1993, dels et let redigeret kapitel fra en ph.d.-afhandling.

Også denne artikel rummer gode analyser over særdeles aktuelle mediefænomener; men Ihlemanns sprogbrug bliver ofte mere akademisk end det egentlig er nødvendigt. Men det er måske nødvendigt for at give teksten den rette aura til en ph.d.-afhandling?

Cæcilia 1994 rummer mere rele-vant og anvendeligt stof end flere af de øvrige forskningsårbøger.

•

Rapport om projekt: Den Elektroniske Musikskole. Ved projektleder Jørgen Mortensen. Vestjysk Musikkonservatorium 1995. 64 sider.

Den eksplosive udvikling af data-teknologien når selvfølgelig også til musikken. Både i kompositions-, udøvelses-, produktions- og distributionsfasen.

Tidligere har Martin Knakker-gaard behandlet computerteknologiens muligheder og konsekvenser i moderne kompositionsmusik (i licen-tiatafhandlingen IO, Odense Univer-sitetsforlag 1994), og nu kan man i denne lille rapport læse om et forsøgsprojekt på Vestjysk Musikkonser-vatorium, hvor datateknologien har været anvendt i et fjernundervisningsforløb.

De 18 deltagere i kurset var bo-siddende i Jylland og på Fyn, og stod via pc'ere og modems i kontakt med underviseren, der opholdt sig i Esbjerg.

Fra februar 1994 til april 1995 arbejdede deltagerne sig gennem fire faser, der fokuserede på arrangementer og kompositioner for hver sin type besætning og repertoire.

Resultatet beskrives i denne lille, men meget interessante rapport - der netop er tænkt som en rapport som afslutning på et forløb og ikke nogen selvstændig publikation. Alligevel kan udenforstående have et fint udbytte af at læse om de erfaringer, der ved denne lejlighed blev gjort.

Der redegøres kortfattet, men informativt om forløbets forskellige faser, og om problemer, erfaringer og resultater. Tilsammen tegner alt dette et billede af et spændende pilotprojekt, der rummer store muligheder ikke blot for fjernundervisning, men også for selve den kreative proces.

•