Musikalske krydspunkter

Kan et klassisk uddannet orkester klinge anderledes end det klassiske idiom tilsiger? Kan musikere formidle følelser fra en anden kultur, der skaber ritualer med instrumenter og stemmer? Kan områder, som er fælles for kinesisk teater og folkelige ceremonier, indfanges af og videreformidles af et vestligt orkester? Hvad bliver 'primitive' lyde til, når de møder vestlig harmoniforståelse?

Spørgsmålene kommer fra den kinesiske komponist Tan Dun, der søger svar på grundlæggende spørgsmål når han komponerer. Spørgsmål som ligger i forlængelse af DMTs tema om musikalsk multikulturalisme, som med jævne mellemrum dukker op i spalterne. Læs mere om Tan Dun og mødet mellem Øst og Vest i dette nummer.

Også Philip Glass bliver konfronteret med synspunkter vedrørende Vesten i Østen. I sidste nummer skrev den tyske musikforsker Ulrich Dibelius om fremmede kulturers musik i selskab med vestlig musik. Dibelius havde sine betænkeligheder ved uhæmmet blanding 'arterne' imellem. Vi har genlæst nogle af synspunkterne sammen med Glass og bedt ham tage stilling til det skrevne ud fra sin erfaring med integrering af især indisk musik i sine egne værker. Læs interviewet med Glass på de følgende sider.

Philip Glass er vokset op i New York, han er et barn af byen. Tan Dun kom til New York som ung og blev væltet omkuld af byens hektiske liv, men kom sig og voksede med byen som bagtæppe og klangbund. Merce Cunningham kommer også fra New York, snart kommer han til København med sit kompagni. Ingen Cunningham uden Cage. Læs om dem begge i artiklen om koreografen og danseren Merce Cunningham, der snart vil kunne opleves i Kulturby 96: Dans af Cunningham og musik af bl.a. Cage og Zimmermann. DMT mødte Cunningham i kunstnerens studie i New York.

Om det så er en udstilling på Museet for samtidskunst i Roskilde, så griber Cages tanker ind i udstillingens fremstilling. Karl Aage Rasmussen og hans hjælpere indbyder os for tiden til på Cages maner at kontemplere vandbyen Roskilde. Vores egen Søren Møller Sørensen er fulgt i Rasmussens fodspor og forsøger i sin rapport at finde mening med galskaben, men må ende med drømmen om rhindøtre, badning og handelsstandsforening. For så vidt også i Cages ånd.

John Cage og Harrison Birtwistle har næppe meget til fælles i deres musik og tanker. Den første blev kendt for sit elskelige væsen, den anden har slået sig op som en fjern og utilnærmelig komponist. Vores udsendte mødte Birtwistle i Stockholm, hvor han var hovednavn ved festivalen Stockholm New Music. Dette og mere til finder De i dette årgangens sidste nummer.