Ny musik ved Susåens bredder

Den 17. og 18. august løb festivalen Ny Musik i Suså af stablen for fjerde gang. Da den blev lanceret i 1993, var der nok mange der tænkte: Kan dette mon holde? 20-30 værker af nulevende komponister klemt sammen på fire koncerter over en weekend i skolen i Skelby langt ude på landet. Ville det begynderheld, man dengang havde hos de helt nødvendige sponsorer, nu også vare ved? Det har det gjort, og mere end det. De syv sponsorer i 1993 er blevet til elleve i år. Suså-festivalen er ved at udvikle sig til en institution - med den fare for stivnen som kan ligge heri. Det har der dog endnu ikke vist sig tegn på. Ikke blot er repertoiret udvidet, men også antallet af solister og ensembler er siden starten øget fra fire til otte.

Til dato er der blevet opført 95 værker af 48 komponister, alle undtagen én nulevende. Undtagelsen er Poul Rovsing Olsen, som meget vel kunne have levet i dag, hvis ikke skæbnen havde villet det anderledes. Det må siges at være fint, svarende til knap en tredjedel af Dansk Komponist-forenings nuværende medlemstal.

Antallet af værker pr. komponist har indtil i fjor været sådan, at festivalens kunstneriske leder, Hans-Henrik Nordstrøm, har redet på den høje hest med tre værker, mens alle andre har måttet nøjes med et eller to. På dette års programmer kunne man notere sig en lille ændring i dette mønster, idet Nordstrøm ganske vist stadig var repræsenteret med tre værker, men dog lod sig overflyve af Per Nørgård, som hermed kommer ind med en totalrepræsentation i løbet af fire år på 13 værker mod Nordstrøms 12.

Langt de fleste af de 48 komponister har haft et eller to værker på programmet; kun Vagn Holmboe, Svend Hvidtfelt Nielsen, Tage Nielsen, Anders Nordentoft, Poul Ruders og Bent Sørensen har kunnet notere sig for flere. Sådan bør det nok også være. Ikke at alle komponistforeningens medlemmer skulle figurere på programmerne - ikke alle skriver jo solo-, kammer-musik- eller korværker, som egner sig til disse rammer - men et repræsentativt udvalg af kvalificerede komponister vil nok være til fordel for dette prisværdige initiativs fortsatte beståen.

1996-festival

Men nu til dette års festival. Til de uropførelser, som man hele tiden har satset på, var her føjet to bestillingsværker, som nu præsenteredes. Det var Bent Lorentzens a cappella korværk Loss of Paradise og Laterna magica af John Frandsen for cello solo med diskret, men virkningsfuld elektronisk forstærkning, og de var begge i topklasse. Opgaven her er jo ikke at omtale hvert af de 31 gennemgående spændende værker på weekendens programmer; men jeg skal dog, udover de to nævnte, anføre følgende, som - for mig at se - markerede højdepunkterne:

Karsten Fundal, Anelsernes Land f. blæserkvintet og klaver,
Per Nørgård, Hvirvelverden f. blæserkvintet,
Tage Nielsen, To Nocturner f. klaver og Tre Klaverstykker og en Epilog
Axel Borup-Jørgensen, Peripeti f. guitartrio (uropf.)
Erik Højsgaard, Equali f. guitartrio (uropf.)
Bernhard Lewkovitch, Lauda alla povertá f. mandskor
Ejnar Kanding, ...Unsägliche Stelle f. klarinet, cello og klaver
Poul Rovsing Olsen, Trio II f. klarinet, cello og klaver
Svend Hvidtfelt Nielsen, Sonate i 6 satser f. fløjte, klarinet og fagot

Stillet over for et så repræsentativt udvalg af nyere dansk musik kommer man let til at tænke på, om der mon heri aftegner sig en strømpil for musikudviklingen i Danmark. Det gør der naturligvis. Spørgsmålet er blot at få øje på den - og så gætte rigtigt. Hvad jeg blandt andet bemærkede i mange af værkerne, er en forkærlighed for organiske udviklinger fra en musikalsk tilstand til en anden. Dog ikke mere om det. Men jeg har med undren noteret, at de 11 komponister, hvis værker jeg selv hæftede mig mest ved, falder i to klart adskilte aldersgrupper, nemlig dels i 60erne og begyndelsen af 70erne og dels i alderen 30-42. Hvor er de, som blev født mellem 1935 og 1954? Kun to af komponisterne ved dette års festival er født i det tidsrum, det er Nordstrøm og Ruders. I komponistforeningen finder man faktisk 63 ud af 164 på den alder, og der er gode folk iblandt. Måske var det en ide at se lidt nærmere på den generation en anden gang.

Et andet og ikke uvæsentligt aspekt ved Suså-festivalen er de udøvende. Jeg har nævnt, at antallet er steget; men dertil kommer, at kvaliteten er høj. I år kunne man høre den unge pianist Anne Mette Stæhr i et varieret program med musik fra Tage Nielsen til Bent Sørensen og den forlængst højt anerkendte Morten Zeuthen i et ligeså afvekslende program for cello solo samt klarinettisten Jeppe Tom-Petersen fra Trio divertimento - også fint. Men ensemblerne var ikke mindre imponerende: kammerkoret Carmina med Peter Hanke i spidsen, Det jyske Ensemble med blæserkvintet og klaver og ikke mindre end fire trioer, nemlig guitartrioen 1+2, Den danske Trio med klarinet, violin og klaver, Trio divertimento med fløjte, klarinet og fagot og det efterhånden berømte LINensemble med Erik Kaltoft, Jens Schou og John Ehde på klaver, klari-net og cello. Alle ydede de ypperlige indsatser og markerede sig ikke blot som dygtige musikere, men tillige som engagerede og indlevede fortolkere af ny musik. Man kunne ikke undgå at notere en levende kontakt mellem komponisterne og de udøvende - og det er måske det allermest glædelige.

Suså-festivalen ser således ud til at kunne udvikle sig til en frugtbar grobund for ny musik i Danmark både på det skabende og på det udøvende område. Man må håbe, at dette løfte vil kunne holdes og fortsat indfris i tiden, der kommer.