Holmboe og Koppel

Vagn Holmboe: Kammerkoncerterne 4, 5 & 6. Anne Øland, Tim Frederiksen, Niels Ullner. Underholdningsorkestret dirigeret af Hannu Koivula. Dacapo 8.224063.

Holmboes kammerkoncerter hører ikke til de mest spillede. Nu kan man selv sætte dem på afspilleren i en indspilning med musikere, der yder en fortræffelig indsats. Det er Anne Øland (klaver), Mikkel Futtrup (violin), Tim Frederiksen (bratsch), Niels Ullner (cello) og Underholdningsorkestret, der aldeles misvisende præsenteres som The Danish Radio Sinfonietta.

Værker på cd'en er skrevet i første halvdel af 1940'rne - den måske mest interessante periode i Holmboes virke som komponist. Det var her han for alvor skabte det fundament, som gjorde hans musik til noget unikt. Det var her han lod inspirationen fra Østeuropa træde lidt i baggrunden. Holmboe arbejdede sig væk fra Bartók og værk fra Neue Sachlichkeit-perio-dens æstetik. Dette skete i slutningen af 30'rne. Holmboe talte i den forbindelse om den historiske situation som baggrunden for hans udvikling: Kriserne tårnede sig op rent politisk, der skete en emotionel spænding.

Holmboes musik havde været baseret på en »vis nøgternhed«, som han selv udtrykte det. Komponisten ønskede en klarhed i udtrykket, det elementære, sådan som det kom til udtryk i den folkemusik, han havde forelsket sig i på opholdene i udlandet. Denne holdning forsvandt mere og mere, selve målet blev et andet, det blev et »dybere mål i sindet«.

Dette ikke mindst som følge af den utryghed, som krigens og nazismens realitet skabte. Oplevelserne i 30'rne og i krigsårene fik indflydelse på Holmboes musik. Komponistens ene bror, Knud Holmboe, blev overfaldet af beduiner og skudt på en rejse til Mekka i 1931. Den anden bror, Ebbe Holmboe, døde i koncentrationslejr i 1944. Vagn Holmboes musik fik eksistentiel dybde og efterkrigsårene blev en meget intens skabelsesperiode. Som komponist blev han mere eksklusiv, mere personlig.

Det kan man høre i Kammerkoncert nr. 4 (1942-45), som har en dæmpet vildskab over sig. Mellem de voldsomme ydersatser slynger midtersatsens organiske sats sig. Den orien-talske inspiration fornægter sig ikke. Man kan høre, at i Vagn Holmboes musik kommer inspirationen fra fjerne lande. Men den er også i familie med den nordiske tone. Den organiske måde at komponere på, hvor melodierne gradvist forandrer sig, så der hele tiden knyttes musikalske tråde til det foregående, det har Holmboe lært af Finn Høffding, som igen lærte det af Carl Nielsen. Og går vi lidt ud over Danmarks grænser, så kan man høre det samme i Sibelius' 4. og 5. symfoni. Disse værker er åndsbeslægtede i deres måde at vokse på.

I Holmboes Kammerkoncert byg-ges satsen op nedefra, med en borduntone som bund i forhold til en rolig udvikling af toneranker oven på denne liggende tone i det dybe register. Lidt på samme måde, som udviklingen i første sats af 6. Symfoni eller 2. sats af den 1. Strygekvartet. Ydersatsernes motoriske drift afbalanceres og kom-ponisten skaber et mere dæmpet tonefald. Holmboe renser sit tonesprog og skaber et stort, smukt musikalsk rum, en tidløs kontemplation.

Vækstprincippet fortsætter i de følgende to kammerkoncerter. I forgrunden af musikkens lydbillede står ofte violinen. Det er en forpost i det instrumentale område, ofte med solistiske passager. Mikkel Futtrup er manden, der løser opgaven på fornem vis. Ikke mindst i den sjette kammerkoncert, hvor han står alene solist med akkompagnerende orkester. Futtrup er et coming name i det danske musikliv, en fuldblods musiker, der stiller høje krav til sig selv. Som de bedste af vores yngre violinister er han skolet hos Tove Detreköy i Suzuki-skolen (alle tre koncertmestre i Radiosymfoniorkestret er Detreköy-elever).

Futtrup og de andre solister bakkes fint op af Underholdningsorkestret under den finske dirigent Hannu Koivula. Lækker klang, perfekt rumfornemmelse, god mixning. En rigtig og vigtig indspilning.

•

Det nye spil om enhver. Musik af Anders Koppel. Solist: Benjamin Koppel. Kor: Marie Koppel. Idé og libretto: Klaus Rifbjerg. Udgivet af Nyt Dansk Danseteater NDDT 97-001.

Musikken på denne cd er komponeret, indspillet og produceret af Anders Koppel. Over 20 numre udspilles dramaet, som ud fra numrenes titler at dømme må handle om menneskets situation i verden. Det er musik, der er skabt til en danseforestilling, men man kan godt lytte til den som 'absolut' musik.

Selve lydbilledet med brug af fx syntheziser ligger i forlængelse af de andre værker, Koppel har skrevet til danseforstillinger. Jeg bryder mig ikke om strygerklang frembragt syntetisk, det lyder ganske enkelt grimt. Men ellers er det ikke så få interessante objéts trouvees, den hittepåsomme Koppel finder på at inddrage i musikken.

Det er mere end konkret musik, det er musik skrevet af en komponist, der har sans for at samle vidt forskellige ting og sætte dem sammen til musikalske helheder.