Konservatorie-konstateringer

De statslige institutioner nyder det privilegium, at mange interesserer sig for dem. En del af fornøjelsen består i, at institutionerne og deres ledere konstant gøres opmærksom på, at det kunne være anderledes, at man kunne bruge de offentlige midler på en helt anden måde. Der er i Danmark en solid tradition for at blande sig, komme med gode råd. De ramte kan ikke fortænkes i at mene, at der ikke er tale om henkogning, men at man snarere forvalter arven og fastholder de gode traditioner.

I forbindelse med konservatorie-miljøerne har kritikerne ikke haft svært ved at finde overskrifter. Selve ordet konservatorium giver en række associationer. Konservesfabrik, bevaringsanstalt, nedsyltet institution. Dette blads læsere vil huske en berømt overskrift, som lød 'Konservatorie konservatisme'. Nu spøger ordspillet igen. Men artiklen i dette nummer er hverken tænkt eller skrevet som en verbal knytnæve. Den søger at stille nogle relevante spørgsmål på baggrund af interviews med kompositionsstuderende og lærere på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Interessefeltet er således snævert defineret - det drejer sig udelukkende om uddannelsen af komponister.

Trænger uddannelsen af komponister i København til at blive justeret, moderniseret - gennemtænkt på ny? Man må gå ud fra, at det er et spørgsmål som med jævne mellemrum også rumsterer i hovederne på de ansvarlige på konservatoriet. Man forestiller sig, at lærerne konstant må revidere egne synspunkter, orientere sig i andres musik for at kunne videregive viden om den nyeste danske og udenlandske musik til de studerende. At holde sig opdateret om ny teknologi, om nye æstetiske positioner, om nye redskaber i kompositionsprocessen, er en fornem opgave for en lærer i komposition. Man forestiller sig også, at den komponerende lærer en sjælden gang også viser eleverne egne kompositioner. Alt dette i forlængelse af den åbenhed og afvisning af skole- eller klondannelse, som længe har været et varemærke for komponister, der underviser i komposition i Danmark.

Hvor står konservatoriet i København i dette spændingsfelt mellem tradition og fornyelse? Læs mere om dette længere inde i bladet.

En af de komponister, der for få år siden valgte at holde op som underviser i komposition på konservatoriet i Aarhus, var engang selv med til at initiere en debat om indhold og form i konservatoriets undervisning. Den unge Per Nørgård underviste på konservatoriet i København. Vilkårene der førte i sin tid til det historiske opgør med københavner-miljøet og Nørgård flyttede til Aarhus og skabte dér et frugtbart og alternativt forum for yngre komponister. Det var et generationsopgør og det var et opgør med selve institutionsprofilen.

Det var brydningsår på det institutionelle plan og det var brydningsår kunstnerisk, hvor nye æstetiske og teoretiske syn blev skabt. Nørgårds såkaldt 'nordiske periode' blev gradvist til noget andet. Men interferens-fænomener har der været tale om hele tiden. Det mener en forsker, der har set på Nørgårds tidlige værker. DMT bringer historien.

Komponisten med meget mere, Sven Erik Werner, fyldte 60 år den 21. februar. Vi har bedt nogle af hans kolleger om at skrive en personlig hilsen. Redaktionen siger tillykke til fødselaren og takker de kollegiale gratulanter for deres indsats - studér deres hilsener i dette nummer.