Replik

Af
| DMT Årgang 71 (1996-1997) nr. 06 - side 215-215

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Pulsar Festival 2020

Annonce

Edition s

Hans Haagen Larsen gør i sit svar til mig (DMT 1996/97, nr. 5) opmærksom på det, for ham åbenbart, ejendommelige i, at »kun venner og bekendte, og ikke de indfødte, synes at høre grundtonen«. Denne iagttagelse er, på den ene side, lidt vel rask: Hvor ved H.H.L. det fra? Han har vel næppe interviewet alle 'indfødte' i Kerala eller på Fuerte del Ventura? (Til hans orientering: Etnologen Toufic Kerbage skrev en artikel om perlefiskernes sange, hvori han omtalte deres grundtoneansættelse som baseret på 'vandets' (Den Persiske Golfs) grundtone.)

I øvrigt er henvisningen til lokal koncensus overraskende i en æstetikteoretikers mund - hvis den skal tjene som argument mod mig: Hvor mange gange har man ikke iagttaget, at først bevidsthedens (fx en kunstners) fokus på et fænomen afdækker dets reale beskaffenhed, fremfor de tilvænnede perceptioner? Mit yndlingseksempel er de danske friluftsmaleres (Sybergs, etc.) gengivelse af en violet mark og en grøn træstamme - chokerende selv for landbeboerne, hvis olietryk dog tydeligt viste, at mark var grøn, træstamme brun og himmel blå...

Altså: Overraskende at en videnskabsteoretiker tør anvende et så uigennemtænkt argument. Heideggers kunstsyn må vel være bekendt for ham, hvorefter et kunstværk jo førstegangs-afdækker 'virkelighed' for modtagerens (som regel undrende) øjne eller ører. Hvis Keralanerne eller Fuerte del Venturanerne har hørt larm og ikke toner i deres vådomgivelser til i dag, ville et lille rask perle-fisker-besøg måske kunne afdække virkelighedens tonende natur for dem?

Per Nørgård

Årgang 71/1996-1997, nr. 06