For krop og sjæl: Lydmassage

Af
| Årgang 72 (1997-1998) nr. 01 - side 26-29

Vibrationerne fra musikken i direkte berøring med hud og muskler gør noget ved dig og din måde at opleve på.

Har du lyst til at øge din følelsesmæssige respons på musik eller at tage på en musikledsaget billedrejse i den indre biograf, få større selvindsigt eller konfrontere dig selv med gode eller smertelige erindringer eller selverkendelser? Så skulle du måske overveje at droppe hensynet til naboer eller samboer, kaste hovedtelefonerne i skuffen og lytte til din yndlingsmusik for fuld power, mens du ligger på dine højttalerkabinetter! Vibrationerne fra musikken i direkte berøring med hud og muskler gør nemlig noget ved dig og din måde at opleve på.

Musik skaber stemninger, og vi ved alle af erfaring, at musik kan være stærkt erindringsfremkaldende. Der er sikkert andre end os, der ved genhøret af Kim Larsens Som et strejf af en dråbe, som i mange år afsluttede søndagens P4 i P1, erindrer adskillige nætter, hvor man endnu engang er kommet alt for sent i gang med den stil, der skal afleveres i morgen. Den melankolske accept af at det er nat i 1980'er teenageværelset, at alle andre sover, men det endnu ikke er tid til at krybe i den brunhvide Club 8 skibsbriks.

Sådan har vi sikkert alle oplevet, at noget musik på et splitsekund kan føre os til et andet sted og en anden fase i livet, med de følelser der nu er forbundet med det. Musikkens følelses- og stemningsmanende effekt bruges i utallige sammenhænge; på film, i reklamer, i supermarkeder, på restauranter og diskoteker, i smertebehandling, selvudviklingsterapi og selvfølgelig musikterapi.

Men det er tilsyneladende ikke ligegyldigt, hvordan man 'indtager' sin musik.

På årets ESCOM-konference i Uppsala, som vi deltog i i juni måned i år i forbindelse med arbejdet med vores hovedfagsspeciale ved Aarhus Universitet, stødte vi på Warren Brodsky og Somatronen. ESCOM er en sammenslutning af primært europæiske forskere - mestendels psykologer og musikologer - der forsker i, hvordan musik virker og opleves. ESCOM er en forkortelse for European Society for the Cognitive Sciences of Music. Den ame-rikanske psykolog Warren Brodsky fra Ben Gurion Universitetet i Beer Sheva, Israel, har sammen med den britiske musikpsykolog John Sloboba, Keele University, anvendt den såkaldte Somatron i et behandlingsprogram for symfoniorkester-musikere i Nordvest-England.

Somatron Acoustic Massage System er en slags justerbar læne-stol med indbyggede højttalere. Man ligger med højttalere under lårene, ryggen og enden, kun med nogle få lag stof mellem huden og lydkilden. Desuden er der højttalere i øreklapperne og en skærm til at slå ned foran ansigtet, så man kan isolere sig under lytningen. Ifølge producenten og opfinderen Byron Eakin er Somatronen ikke opfundet til medicinsk brug, men som et middel til afspænding, afstressning og udforskning af ens indre liv - en ny måde at opleve lyd på. Brodskys og Slobodas forsøg antyder, at helkrops-akustisk stimulering i Somatronen ikke blot giver en ny oplevelse af lyd, men en anden oplevelsesform i det hele taget. En mere emotionel og dybere oplevelsesform.

Forsøget var del af et behandlingstilbud til symfoniorkester-musikere med stress og anspændthed i forbindelse med koncertoptræden. Hver deltager fik 8 behandlinger (a 50 min.) over 8 uger. Altså én gang om ugen. Behandlingen bestod af afspændingsøvelser, samtaleterapi og visualiseringsøvelser. Hver behandling startede og sluttede med en standardiseret test, en humørprofil, der måler en klients psykiske tilstand på det tidspunkt, en test udføres. Ved at sammenligne scoren på tests udført på forskellige tidspunkter kunne Brodsky og Sloboda følge effekten af den emotionelle stimulering, der foregik; både i løbet af en behandling og over hele forløbet.

For at undersøge effekten af musik i behandlingen og effekten af helkrops-stimuleringen delte man deltagerne ind i tre grupper, som bortset fra musikanvendelsen fik den samme behandling.

En gruppe fungerede som kon-trolgruppe og fik behandlinger siddende i Somatronen, men uden musik (Verbalgruppen). En anden gruppe fik afspillet musik via højttalerne i Somatronens øreklapper under afspændingsøvelserne og visualiseringen (Musikgruppen). Den sidste gruppe fik afspillet musik gennem alle højttalerne i Somatronen under afspænding og visualisering (Somatrongruppen).

I første omgang syntes der ikke at være forskel på de tre grupper, idet humørprofil-testen viste en forbedring for alle tre grupper i løbet af de otte uger. Deltagerne var mindre anspændte/angste, deprimerede/modløse, vrede/fjendtlige og forvirrede/desorienterede efter behandlingen end før. Da forskerne imidlertid gav sig til at analysere nærmere på afskrifterne af klienternes udsagn under behandlingen, viste der sig et mere nuanceret billede. Når deltagerne fx blev bedt om at kommentere effekten af afspændingsøvelserne, var der stor forskel mellem grupperne på, hvad de fokuserede på, og hvad de ople-vede. Musikerne i Verbalgruppen kom med vurderinger af før- og efter-tilstanden som fx: Jeg følte mig virkelig afslappet eller: Jeg føler mig mere afslappet nu, end da jeg kom.

Nogle registrerede ændringer i vejrtrækningen eller kommenterede, at de blev mere opmærksomme på deres krop. De refererede kun lidt til lænestolen og de øvrige eksperimentelle omgivelsers betydning for afspændingen.

Musikerne i Musikgruppen kommenterede lydkvaliteten og repertoiret og dets betydning for afslapningen. Eksempler herpå er: Jeg er ikke vild med det stykke eller med at lytte til orkestermusik i det hele taget eller: Det andet og tredje stykke minder mig om min tidlige barndom.

Musikerne i Somatrongruppen, der altså havde været i direkte berøring med musikkens vibrationer med hele kroppen, refererede meget til vibrationernes virkning, og til om hvorvidt de var behagelige og fremmende for afspændingen eller det modsatte. Mange sammenlignede denne oplevelse med oplevelsen af at spille på scenen. Det, der udskiller sig mest af udsagnene, er den emotionelle kvalitet forbundet med Somatron-oplevelsen. Mange oplevede at blive overstrømmet af uforudsete stærke følelser, og andre følte sig løftet op til et følelsesmæssigt 'peak' (højdepunkt). En sagde:

Jeg var klar over, at vibrationerne gik lige til (gennem) mine følelser, uden min kontrol. Stykket mindede mig om min barndom, som var rar, men sørgelig (det mindede ham om, da han mistede begge sine forældre). En anden fortalte: Det føltes virkelig godt! Stykkets har-moniske klimaks var lidt ligesom spændingsforløsningen under afspændingsøvelserne. Det var kraftfuldt, og så da spændingsudløsningen kom fra musikken, var det ligesom en afslapning af muskelspænding, selvom jeg lå ubevægelig. Det føltes ret oplivende.

Under samtaleterapien viste det sig, at deltagerne fra Musik- og Somatrongruppen fortalte meget mere og om mere personlige hændelser end dem fra kontrolgruppen. Deltagerne blev fx bedt om at vurdere, hvilken betydning musik havde haft forud for og under deres udvikling til at blive professionelle musikere. Her valgte over to tredjedele af deltagerne fra kontrolgruppen (dem uden musik) at fortælle deres livshistorie som en følge af begivenheder - så skete der det, og så skete der det.

Det er det, Brosky kalder over-fladefortællinger. Langt over halv-delen af deltagerne fra de to andre grupper anvendte dybdefortællinger, hvor de i flere følelsesmæssige detaljer beskrev deres levnedsforløb og ofte berørte smertefulde hændelser. Desuden var deres beretninger gennemsnitligt tre gange længere.

Især analysen af det deltagerne rapporterede fra visualiseringsøvelserne viste, at Somatrongruppen skilte sig ud. Når visualiseringerne blev ledsaget af musik og musikgenererede vibrationer blev oplevelsen forstærket, og der blev fremkaldt mange flere erindringer og associationer. Fx blev de bedt om at forestille sig en scene-optræden. Det var de fleste i stand til, men kun de deltagere, der havde hørt musik, sagde, at de faktisk følte det, som om de spillede. De øvrige så situationen udefra. I andre øvelser var det en klar tendens, at deltagere fra Somatrongruppen visualiserede flere scenarier og emner, hvor de øvrige kun kredsede om ét tema.

En forklaring på, hvordan sti-mulering med vibrationer fører til disse specifikke og distinkte effekter, kan de to forskere ikke give. Det kræver yderligere forskning, som på nuværende tidspunkt ikke er udført. Men på trods af, at man ikke rigtig kan gøre rede for, hvorfor vibrationerne virker, som de gør, kan man jo godt udnytte den virk-ning, de har. Der er da også nogle, der arbejder terapeutisk med vibrationer.

I 1980 udviklede nordmanden Olav Skille et 'musikbad', som bestod af en seng med indbyggede højttalere. Patienterne lå i 'musikbadet', mens lydbølgerne fra højttalerne nedenunder direkte påvirkede kroppen. 'Musikbadet' adskiller sig fra Somatronen, ved at der til musikken er tilsat en næsten uhørlig dyb pulserende tone.

Sengen er blevet udviklet i for-bindelse med arbejde med handicappede børn med spastiske lammelser. Lydvibrationerne resulterede i en reduktion af muskelspændinger og smerter ikke kun hos spastiske, men også hos patienter med lumbago, smerter i skuldre og hals, kroniske smerter og menstruationssmerter.

Anden forskning har rapporteret, at autistiske børn er blevet mindre afvisende, astmatikere har fået lettere vejrtrækning og patienter med cystisk fibrose mindre brug for fysioterapeutisk behandling.

Herhjemme anvendes metoden af Tony Wigram fra Aalborg Universitet.

Warren Brodsky fortalte os efter sit foredrag i Uppsala, at han kender til den vibro-akustiske behandlingsform, men at han ikke selv benytter den, fordi han ser et etisk problem i at anvende disse 'skjulte' toner. Det at patienterne ikke har kendskab til tilstedeværelsen af de dybe toner, sammenligner han med det fænomen fra år tilbage, hvor reklamer, der vises hurtigere end bevidstheden fanger dem, blev forevist et intetanende biografpublikum. Han sætter imidlertid ikke spørgsmålstegn ved den påståede virkning. Det står for Brodskys egen regning at påstå, at Skilles patienter generelt ikke fik noget at vide om tilføjede sinustoner. De forsøgsbeskrivelser, vi har set, nævner ikke noget om det.

Forsigtige, som videnskabelige forskere jo er, nøjes Brodsky og Sloboda med at konkludere af deres forsøg, at deres data antyder, at vibro-taktil (vibrations-berøring) stimulering genererer en stærk sensorisk oplevelse, som fører til emotionelle intra-personelle processer, der efterfølgende producerer rige og dybe verbaliseringer. Sagt med andre og mindre forbeholdne ord: Ryggen op mod højttaleren og du oplever ikke blot musikken stærkere, men du oplever i det hele taget mere og rigere; bliver mere fantasifuld, emotionel og udvikler dit syn på dig selv.

I Uppsala mødte vi den mand, der om nogen ved noget om oplevelse og musik. Den svenske psyko-log fra universitetet i Uppsala, Alf Gabrielsson. Han har gennem flere år arbejdet med stærke oplevelser med musik. Fra begyndelsen af halvfemserne har Gabrielsson indsamlet 800 svenskeres (62% kvinder og 38% mænd i alderen fra 13 til 91 år) beskrivelse af den største musikoplevelse, de nogensinde har haft.

Den største musikoplevelse, som typisk kun optræder én gang i livet, betegner han med begrebet Strong Experience of Music (SEM). Gabrielsson definerer SEM som et menneskes største positive eller negative oplevelse af musik. Det, der skiller almindelige dagligdags musikoplevelser fra SEM er, at sidstnævnte indbefatter transcendentale og eksistentielle oplevelser og elementer af personlig udvikling. Mht. de transcendentale og eksistentielle aspekter vil der være tale om oplevelser med religiøst indhold, oplevelser af anden eksistens og nogle gange kosmiske oplevelser. Den personlige udvikling omhandler områder som healing, katharsis, indsigt i sig selv og andre, stærke følelser af bekræftelse, øget selvværd og oplevelse af fællesskab med andre.

Vi vil belyse dette med et eksempel fra vores eget interviewmateriale indsamlet i foråret 1997. Det skal siges, at vi ikke fokuserede på SEM men på en all-round afdækning af de involveredes forhold til musik.

Symfoniorkester-musikeren fortæller om sit forhold til Bach: Det er sådan, at hvis vi satte det på nu, så ville der bare gå tre toner, og så ville det minde mig om en anden form for oprigtighed og følsomhed, åndelighed, alvor. Men ikke alvorlig i intellektuel forstand, men i oprig-tighedsforstand, hjertelighed, emotionel forstand. Det er ..., nej, nu overdriver jeg, men det er lidt i den retning: de første tre toner, så 'vumm', så er der et eller andet, der minder mig om det.

Og en halv time senere: Om musikken har noget andet i sig, udover musik? Ja, men jeg synes jo hele tiden, det er det, jeg leder efter. Det er sådan set det eneste, jeg er interesseret i. Og der er Bach en komponist, som hjælper mig - som lytter og som udøver - til at finde det, der er ud over musikken. En form for kommunikation og en følelse af en anden større sammenhæng... Og der er det ligesom om, at Bach i sin meget skrabede node-udskrift, simpelthen har nedlagt den energi. Det er det, jeg mener med, at der skal bare komme tre toner, så 'vups', så sker der et eller andet indvendig, en slags koncentration indeni, som åbner for en anden... nogle andre former for energi. Og der får jeg den oplevelse af at være en del af en større helhed... at jeg bare er en brik i al den virak, der er i verden, men en god brik, som har relation... på sin plads. For den oplevelse af, at man bare er en brik - men det kan være en meningsløs brik - den kan man sagtens have, og den har jeg tit på masser af måder både i musikken og på andre måder. Men når det er dén her energi, jeg leder efter, så er det netop, at man indgår som en meningsfuld del på den rette plads. Og så er jeg lykkelig.

Dette smukke citat viser på blændende vis det, der er det generelle træk ved SEM; at stærke musikoplevelser viser deres styrke i evnen til at gribe ind i det enkelte menneskes liv og sætte dette i perspektiv på en uforglemmelig måde. Og så er det iøvrigt ligegyldigt, hvilken musik det drejer sig om, og om man er barn, voksen, kvinde, mand, veluddannet, uuddannet, musikuddannet eller ej.

Og så lige til slut - PRØV DET, øg din chance for en af de stærke oplevelser: Ned på gulvet og højttaleren op på maven eller ryggen. Det kan aldrig gå værre, end at du får hekseskud!

Referencer

Brodsky, Warren & Sloboda John A.: The Effects of a Whole-Body Acoustic Stimulation on Subjective Relaxation, Verbalisation, and Visual Imagery among Professional Orchestra Musicians. Third Triennial ESCOM Conference. Proceedings, p. 323-28. Uppsala University, Sweden, June 7-12 1997.

Alf Gabrielsson, Varieties of Music Experience. Third Triennial ESCOM Conference. Proceedings, p. 650-54. Uppsala University, Sweden, June 7-12 1997.

Alf Gabrielsson og Siv Lindström, Can Strong Experiences of Music have Therapeutic Implications? Music and the Mind Machine. The Psychophysiology and Psychopathology of the Sense of Music. Edited by R. Steinberg, p. 195-202. Springer Verlag, 1995.

Alf Gabrielsson og Siv Lindström, On Strong Experiences of Music. Musik Psychologie. Jahrbuch der Deutschen Gesellschaft für Musikpsychologie. Band 10, s. 118-139. Florian Noetzel Verlag, 1993.

Olav Skille, Vibro Acoustic Therapy. Music Therapy, vol. 8, no. 1, p. 61-77, 1989.

Olav Skille and Tony Wigram, The Effects of Music, Vocalisation and Vibration on Brain and Muscle Tissue: Studies in Vibroacoustic Therapy. Music and the Healing Process - A Handbook of Music Therapy. Chapter 2, p. 23-26. Chi-chester: Garden Publications 1995.

Somatron® Music Products. Reklamebrochure fra Somatron Corporation, Tampa, Florida.

Vort eget interview med en ikke navngiven symfoniorkester-musiker.