På vegne af de kritiske røster

»Hvis det står til dansk musikliv, er der ingen tvivl om, at DR bør have tildelt endnu en radiokanal, den ledige 4. landsdækkende kanal. Man skulle nærmest være donedøv for at overhøre det signal fra et seminar, der blev holdt i København i dag med ca. 100 repræsentanter fra et meget bredt udsnit af dansk musikliv.«

Pressemeddelelse fra Danmarks Radio den 26. august 1997

»Bølgerne gik højt på DRs musikseminar, hvor P2Musik blev angrebet for "mafialignende holdninger" og for at anvende markeds- og succeskriterier som "størst, bedst, mest og hurtigst."«

Jyllandsposten den 2. september 1997

De to citater er et referat af samme møde: P2musiks seminar om Danmarks Radio og musiklivet. Det blev afholdt nogenlunde samtidig med at P2musik indsendte ansøgningen til Kulturministeriet om at få tildelt den 4. radiokanal.

DRs baggrund for at afholde seminaret kunne godt tænkes at være den, at radioen virkelig ønskede at indgå i dialog med musiklivet. At man ville lave om på det horrible faktum, at festival-arrangører skal stå med hatten i hånden for at få deres musik transmitteret i radioen. At man ville se selvkritisk på den omsiggribende institutions-elefantitis. At man kort sagt ville lytte til den kritik, der med jævne mellemrum er blevet fremsat over for Danmarks Radio. Men timingen af seminaret fortalte noget andet. Man skulle nærmest være tonedøv for at overse den skjulte dagsorden, der gik ud på at vise kulturministeren og nedefter, at Danmarks Radio har opbakning i musiklivet, hvorfor den 4. kanal rimeligvis skal tildeles P2. I den forstand kunne de ca. 100 deltagere opfatte sig som marionetter eller statister i et spil, der var tilrettelagt på forhånd.

Konklusionen på seminaret kunne DR have skrevet på forhånd. For til trods for de ikke så få kritiske røster valgte radioledelsen til offentligheden at gengive seminaret som en lang lovprisning af DR. Det er gen-nemskueligt og uklogt. Danmarks Radios P2 er en meget stor og vigtig institution i musiklivet. Hvorfor sender P2 aldrig kritik af sig selv i radioen? Hvorfor hører man aldrig et kritisk indslag i magasinprogrammet Bolero om program-, personale- og ledelsespolitik? Har medarbejderne mundkurv på?

Måske er P2musik den mest kvalificerede ansøger til den 4. kanal. Det er måske endog meget tænkeligt, at P2musik bør have den 4. kanal, men selvpromoveringen har været mere end kluntet. Som deltager i seminaret og på vegne af de kritiske røster, tillader jeg mig at forvente et journalistisk indslag om DRs metode, holdninger og overvejelser i sagen om den 4. kanal. For eksempel i form af et interview med kanalledelsen i Bolero. Ikke den tandløse form for journalistik, som Bolero undertiden også anvender, men den type journalistik, Bolero anvendte i sin tid i forbindelse med DUT-sagen: En dybdeborende, kritisk analyse af forholdene.

På længere sigt kunne P2 overveje at ansætte antropologen Georgina Born til at udføre et feltarbejde. For dermed at fremme den kritiske selvrefleksion. Born gjorde det så udmærket med IRCAM i Paris i bogen Rationalizing Culture. IRCAM, Boulez and the Institutionalization of the Musical Avant-Garde. Vi trænger til et etnografisk studie af DR, der inddrager sociologi, semiotik og psykoanalyse. Det vil muligvis afsløre uprøvede muligheder, muligvis også et DR med en modsigelsesfyldt selvforståelse.