Danske violinkoncerter

Af
| Årgang 72 (1997-1998) nr. 04 - side 142-144

26 Danish Violin Concertos. Kai Laursen, violin. DACOCD 461-470. Samlet spilletid: 10 timer 13".

Hvis du spørger en musikinteresseret bekendt, hvor mange danske violinkoncerter vedkommende kender, vil svaret sandsynligvis være: »Ja, jeg kender da Carl Nielsens…« »Det var én. Er der flere?« Lang pause. »Jo, Gade skrev da vist en violinkoncert, og mon ikke også Langgaard har skrevet en?« Det blev altså efter lang tids eftertanke til tre. Jamen der er 26! - mindst - fra tiden 1790-1969. Dem var violinisten Kai Laursen (1924-96) på jagt efter gennem mange år, og det lykkedes ham at opføre næsten dem alle til radio-optagelse. De foreligger nu på 10 cd'er udgivet af Danacord. Det må siges at være en musikbegivenhed af de bemærkelsesværdige. Der foreligger her et hidtil lidet kendt stykke dansk musikhistorie i klingende form At han ikke har fået de sidste der er skrevet siden 1970 med, er der ikke noget at sige til.

I forbindelse med et projekt af denne art trænger nogle spørgsmål sig naturligt nok på: Er værkerne af en lødighedsgrad, som vil formå at fængsle den kræsne musiklytter? Er optagelserne udførelsesmæssigt og optageteknisk af en kvalitet, som vil tilfredsstille den moderne forkælede cd-lytter?

Det sidste spørgsmål først. Svaret er: Nej. Alle optagelserne er foretaget imellem 1966 og 1978 med de fire landsdelsorkestre og næsten alle med radioudsendelse, ikke med pladeudgivelse for øje. Den finpudsning, som pladelyttere i dag har vænnet sig til, er derfor kun i ringe grad til stede. Det har også til følge, at det kun er blandt de seneste optagelser fra 1970erne, man finder stereo. Resten, og det er 16 af de 26, er i mono. Alt ialt må det altså konstateres, at der rent teknisk er tale om en lidt altmodisch affære.

Udførelserne er selvsagt for en stor del afhængige af solisten Kai Laursen. Han var en fin violinist med evner for det virtuose, men jo ikke nogen Jascha Heifetz. Udførelserne er heltud ren-færdigt gennemført, både musikalsk samvittighedsfuldt og teknisk på plads. I flere tilfælde efterlader de alligevel indtrykket af, at det der formidles snarere er dokumentation end kunstnerisk oplevelse.

Hermed er vi da kommet tilbage til det første spørgsmål vedrørende musikkens lødighedsgrad. Er dette en guldgrube - musikalsk set? Er den kunstneriske oplevelse ikke i alle tilfælde iørefaldende, skyldes det ikke nødvendigvis udførelsen. Det kan være komponistens skyld. De værker det drejer sig om er følgende, opstillet kronologisk efter komponisternes fød-selsår med tilføjelse af deres alder, da værket blev skrevet, og dets placering på de ti plader:

Claus Schall (1757-1835). Violinkoncert nr. 4, 1790. 33 år. Vol. I,1.

Joh. Fr. Frøhlich( 1806-60). Violinconcertino, 1826. 20 år. Vol. II,1.

Niels W. Gade (1817-90). Capriccio, vl., ork. 1878. 61 år. Vol. I,2.

- Violinkoncert, 1880. 63 år. Vol. VII,1.

Emil Hartmann (1836-98). Violinkoncert, 1880. 44 år. Vol. II,2.

Johan Svendsen (1840-1911). Violinkoncert, 1869-70. 29 år. Vol. III,1.

Otto Malling(1848-1915). Fantasi, vl., ork. 1885. 37 år. Vol. VIII,1.

P. E. Lange-Müller (1850-1926). Violinkoncert, 1904. 54 år. Vol. VI,1.

Gustav Helsted (1857-1924). Violinkoncert, 1909. 52 år. Vol. VI,3.

Ludvig Holm(1858-1928). Violinkoncert, 1916. 58 år. Vol. III,2.

August Enna (1859-1939). Violinkoncert, 1897. 38 år. Vol. V,1.

Axel Gade (1860-1921). Violinkoncert nr. 1, 1889. 29 år. Vol. VIII,2.

- Violinkoncert nr. 2, 1899. 39 år. Vol. IV,1.

Carl Nielsen (1865-1931). Violinkoncert, 1911. 46 år. Vol. VII,2.

Hakon Børresen (1876-1954). Violinkoncert, 1904. 28 år. Vol. V,2.

J. L. Emborg (1876-1957). Violinkoncert, 1926. 50 år. Vol. X,1.

Siegfr. Salomon (1885-1962). Violinkoncert, 1916. 31 år. Vol. VI,2.

Launy Grøndahl (1886-1960). Violinkoncert, 1917. 31 år. Vol. I,3.

Peder Gram (1889-1956). Violinkoncert, 1919. 30 år. Vol. IV,2.

Rued Langgaard (1893-1952). Violinkoncert, 1943. 50 år. Vol. IV,3.

Knudåge Riisager (1897-1974). Violinkoncert, 1950-51. 53-54 år. Vol. VIII,3.

Vagn Holmboe (1909-96). Konc., vl., vla., ork., 1968. 59 år. Vol. X,3.

Eyvin Andersen (1914-68).Konc., vl., str.ork., 1964. 50 år. Vol. IX,1.

Niels V. Bentzon (f. 1919). Violinkoncert nr. 2, 1961. 42 år. Vol. IX,2.

Henning Wellejus (f. 1919). Violinkoncert, 1948 (1968). 29 år. Vol. II,3.

Leif Thybo (f. 1922). Violinkoncert, 1969. 47 år. Vol. X,2.

Fine ting at hente

Man kan her næppe tale om 26 perler på en snor. Det kan det ikke nægtes, at nogle af værkerne er blevet til ud fra et ræsonnement som »Hvordan er det nu man skriver en violinkoncert? - Jo, sådan her!« Og så skriver man.

Det kommer der selvfølgelig rutinepræget musik ud af som fx J. L. Emborgs violinkoncert. Men det betyder ikke, at der ikke også findes fremragende musik på disse plader. Det gælder naturligvis i første række Carl Nielsens, N. W. Gades og Lange-Müllers koncerter; den sidste er ufortjent gået i glemmebogen. Sønnen Axel Gades 1. violinkoncert imponerer også, i hvert fald for de to første satsers vedkommende.

Denne musik sprudler, og Kai Laursen leverer her en af sine bedste udførelser. Sin mesterpræstation yder han dog med Riisagers dybt originale og alt andet end rutineprægede violinkoncert i den omarbejdede form, som Laursen uropførte. Den har han åbenbart haft et helt særligt forhold til. Her fyldes rummet ikke blot med vellyd, men tillige med indlevelse og inspiration.

Værkerne er af 15-35 minutters varighed med undtagelse af Gades Capriccio og Langgaards ensatsede koncert. De får nogle ord med på vejen i det dansk/engelsk-sprogede ledsagehefte på 39 sider skrevet af Mogens Wenzel Andreasen, 20-40 spaltelinjer til hver i meget småt tryk. De vedrører karakteristik af komponisten og omstændigheder ved værkets tilblivelse, sommetider suppleret med nogle mere subjektive betragtninger.

Der indledes med et meget summarisk overblik over koncertens historie i Danmark i den givne periode og en mere udførlig omtale af Kai Laursen. Men ledsage-heftet mangler en over-sigt over hele repertoiret; den må man søge på det papomslag, som omslutter alle cd'erne. Der mangler også spilletider både her og i heftet; de må søges på den enkelte plades omslag. Det må således siges, at der er sparet på papir og tryksværte.

Det der har været set som hovedopgaven har uden tvivl været at dokumentere Laursens pionergerning. Det er også ulejligheden værd. Det er et helt underbelyst stykke dansk musikhistorie der her forelægges, og det havde ikke været muligt uden denne mands energiske og uegennyttige indsats. Det havde været en skam, om det var forblevet skjult i Danmarks Radios arkiver. Dette perspektiv må enhver lytter og eventuel køber af disse plader holde sig klart for øje: det er dokumentation mere end noget andet - og så er der nogle meget fine kunstneriske oplevelser iblandt at hente.