Den unge komponists guide til guld og grønne skove

Af
| DMT Årgang 72 (1997-1998) nr. 05 - side 154-155

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Den afgående formand for SPNM (Society for Promotion of New Music) i London, Stephen Montague, har været free-lance komponist i 23 år. Her giver han sine "two cents worth of advice"* videre til unge nystartede komponister.

Svar ja eller nej til følgende:

1. Er du typen der sluger alt hvad kulturlivet tilbyder omkring dig? Alle slags musik, koncerter, prøver, optagelser, teater, kunst, digtning, dans, musical, gæsteforelæsninger osv.? Enhver begivenhed indeholder en skjult gnist, der kan få din kreative ild til at blusse op og din karriere til at tage fart.

2. Læser du bøger om musik, musikere, æstetik osv. og følger du løbende med i alle relevante musiktidsskrifter? Dine ideer og din selvtillid udspringer af et solidt fundament af velorienterethed.

3. Er du dygtig på dit instrument og har du erfaring fra deltagelse i mange forskellige typer ensembler? Der er ikke nogen bedre måde at lære instrumentation eller stemmeføring på end ved at opføre musikken eller dirigere den. Du noterer gode ideer i en lille bog (se også punkt 14).

4. Har du taget 'masterclasses hos de store komponister' gennem grundige analyser af alverdens musik? Ethvert partitur er et skoleeksempel på problemer og deres løsninger. Orkestrering læres bedst gennem omhyggelige studier af partiturer, overværelse af masser af prøver, eksperimenter med levende musikere og ved, i nogen grad, at lytte til cd. Men husk: Indspilningerne kan lyve - Brahms' dobbeltkoncert fungerer ikke nær så godt i en koncertsal. Alfred Blatters Instrumentation/Orchestration (Longman, 1980) er en god reference at have stående i dit orkestreringsbibliotek, men du skal selvfølgelig have dem allesammen.

5. Er du tilstrækkelig selvkritisk? Er der noget du kunne have forbedret i din seneste komposition? Husk at det som oftest er detaljerne der i sidste ende gør et værk stort - de små justeringer her og der, som gør musikken langt mere virkningsfuld og interessant. Led efter disse øjeblikke og forsøg at skabe dem.

6. Er dit nye stykke i virkeligheden helt færdigt? Et partitur er færdigt, når det er det absolut bedste du kan præstere, ikke det bedste du kan præstere inden for den tid du har til rådighed! Tager du dig tid til at lægge partituret fra dig, vil det, når du vender tilbage til det, afsløre de svagheder du overser, når du er under pres af en deadline. De fleste store komponister reviderede deres værker (eller ville gerne have gjort det). De fleste revisioner var opstramninger, ikke tilføjelser.

7. Har du nogen der kan give dig ærlig og kritisk feedback? Det er livsnødvendigt for at en komponist kan vokse sig større, og meget svært at finde. Det er alt for sjældent, vi fortæller hinanden, hvad vi virkelig mener.

8. Laver du så pæn en kopi af dit partitur som muligt, når du er færdig med det? Og binder du det ordentligt ind? Computerprints er ved at være standarden nutildags. Brug det hvis du kan.

9. Har du professionelle master-bånd af de bedste opførelser af din musik? Dette er altafgørende for den fremtidige markedsføring af din musik. Sørg for at du får så mange gode opførelser du kan, mens du er studerende, og få dem optaget af en professionel lydtekniker.

10. Når du har kopieret og indbundet dit partitur, sender du det så (sammen med et kassettebånd (med tydelig label og maskinskrevne noter)) til organisationer der mar-kedsfører ny musik, til konkurrencer, til venligtsindede dirigenter og musikere? Målret din musik omhyggeligt. Ellers kan det hurtigt blive en dyr historie.

11. Har du gjort dig anstrengelser for at møde musikere, dirigenter, koncertarrangører og andre som kunne være interesserede i din musik? Er du god til den svære kunst at være 'påtrængende'? Disse to elementer er afgørende for at få opførelser og i sidste ende succes.

12. Er du medlem af KODA? Det bør du være, hvis du er interesseret i at få betaling, når din musik opføres. Foreningen indkasserer afgifter over hele verden gennem sit net af forbindelser i udlandet.

13. Er du en god forretningsmand? Hvis ikke så tag et kursus. I sidste ende vil det spare dig for mange penge og meget tid. Det økonomiske er det der vil holde dig flydende på markedet eller få dig til at gå ned.

14. Fører du en liste eller et arkiv over gode værker, annoterede festivalprogrammer, digte, ideer, titler til fremtidige værker og andet du kunne få brug for engang i fremtiden? Begynd med det samme hvis ikke du gør. Du vil få nytte af det resten af dit professionelle liv.

15. Kan du dirigere? Hvis du vil have din musik udført ordentligt, er det oftest den bedste måde. (Det var derfor Boulez blev dirigent.) Som komponist bliver du ofte bedt om at holde prøver på dit værk. Du skal være forberedt på at kunne gøre det og gøre det godt (med kort varsel).

16. Er dine skrivefærdigheder gode nok til at du kan udtrykke dig sprogligt klart og kortfattet, skrive interessante programnoter, overbevisende breve og informative artikler i forbindelse med din musik? Du vil opdage at det sproglige skrivearbejde er et af de vigtigste aspekter ved at være komponist. Det kan udgøre halvdelen af dit dagsværk.

17. Er du på god fod med den ny teknologi? Det er vigtigt at kunne bruge en computer og at kunne skrive på maskine. Hvis ikke så tag et kursus.

18. Er du tilfreds med dine sociale færdigheder og din evne til at indgå i konversation med folk du ikke kender? Din personlighed og dine sociale færdigheder er to af de vigtigste elementer for at komme i gang (og fortsætte) som komponist. Interesse i personen er ofte det første skridt mod sympati for musikken. I de fleste sociale situationer stiller de konverserende ikke nok spørgsmål. Som ny komponist på scenen skal du være sikker på at du gør det. Alle kan lide at tale om sig selv og man løber sjældent tør, når man taler om sine favoritemner.

19. Har du et kort? Hvis ikke få lavet både kort og folder om dig selv. Det er en del af det at virke seriøs med din nye profession.

20. Tager du til så mange ny musik festivaler, konferencer og andre musikalske sammenrend, som du har råd til? Uanset om du selv får opført noget eller ej? De kontakter du kan få er altid alle pengene værd. Når du er der, tal med så mange som du kan komme til (se også punkt 11, 14, 18 og 19).

21. Er du interesseret i at arbejde med teater eller dans? Du må ikke overse eller undervurdere denne mulighed. Du får aldrig så mange opførelser i en koncertsal, som hvis du er på programmet hos et teater eller danseensemble.

22. Til sidst: Er du hårdfør? Kan du håndtere kritik, afvisninger og skuffelser? Det tager altid længere tid at 'slå igennem' end du har lyst til og (lykkeligvis for alle os andre) kan de fleste ikke stå distancen. Du skal have masser af selvtillid i denne branche - og den nødvendige portion held. Jeg spurgte engang Aaron Copland, hvordan han var blevet berømt. »Unge mand«, svarede han, »Jeg blev berømt, fordi jeg havde lidt talent og ikke gav op, men især, tror jeg, fordi jeg holdt ud længere end de fleste.« Et langt frugtbart liv er den endelige belønning oven på den hårde konkurrence.

Hvis du kan svare 'ja' på alle 22 spørgsmål er du klar til første runde af den femten runder lange knock-out turnering mod kompositorisk berømmelse. Held og lykke. Jeg håber vi ses et sted på vejen.

* Du får pengene dobbelt igen, hvis ikke du kan mærke ekstraordinære resultater begynde at indfinde sig efter 99 år og 4 dage fra dags dato.

Oversat fra engelsk af Hans Mathiasen.

Årgang 72/1997-1998, nr. 05