Komponister på afveje?

Af
| DMT Årgang 72 (1997-1998) nr. 06 - side 181-181

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf
  • Annonce

    Modtag nyhedsbrev

Et af temaerne på den nyligt afholdte Biennale i København lød Komponister på afveje? Når komponister stiller sig selv det spørgsmål, mener de naturligvis: Ja, selvfølgelig er vi på afveje - vi er hele tiden på afveje! Én komponist betegner det som altid at 'være på skråplaner' (Per Nørgård), om en anden er det blevet sagt, at han har 'begge ben solidt plantet i luften' (Ilja Bergh). Alle komponister med respekt for sig selv, er på afveje. Man er stolt over at være på afveje. Så spørgsmålet er retorisk. Selvforståelsen rummer kun den reelle afvej i negativ betydning som et tankeeksperiment. Eller hårdt presset som noget man gjorde, da man var ung. Det man gør lige nu, er naturligvis ikke skabt på nogen rigtig afvej, hvis man ellers tror på det, man går og laver lige nu.

Det er både stemningsforurenende og ubelejligt, når nogen bider sig fast i ideen om, at nogen reelt er på afveje. Som dengang en dansk kritiker tog sine internationale briller på og langede ud efter miljøet. Fy for den. På den anden side er den en slags konsensus om, at kritik og selvkritik må der til. I dette nummer putter vi således i sidste øjeblik en øre- og øjenvidneberetning ind fra Biennalens afslutningsfestlighed, oven i købet skrevet af en fra selve miljøet. Denne kritik skal naturligvis ikke stå alene og vil hurtigst muligt blive fulgt op af perspektiverende betragtninger - som det så fint hedder.

I forbindelse med forenings-festlighedsafholdelse skal denne konsument huske at sige tusind mange tak til DJBFA (Danske Jazz- Beat- & Folkemusikautorer) for en magnifik 25-års jubilæums festlighed forleden i Falkonercentret. Et sandt overflødighedshorn af lækkerier fra de sidste 25 års danske musik, præsenteret med humor og ægte entusiasme. Med afsluttende dans til Ib Glindemanns orkester. Foreningen med det lange navn forstår virkelig at feste!

Er man ung er de sikre skråplaner ikke så etablerede. Nogle af komponisterne er så ærlige at de indrømmer flere af deres reelle afveje. Meningerne flyver og territorier afsøges. Vi fortsætter med at orientere om unge danske komponister. Hvem er de? Hvad er de ude på? Læs mere om de unge i dette nummer.

Kultureksport er blevet et ord, som mange synes klinger forkert i forbindelse med seriøs musik. Man gør musik til en vare - en afvej der vil noget. Men ville en komponist, der blev udtaget som officiel dansk eksportvare til det store udland sige nej tak på grund af det merkantile ord? Næh, vel? Ordet er godt nok, når bare man selv er med i eksporteringen. Inde i DJBFA ville de nok trække på smilebåndet overdele af miljøets skepsis over for musikeksporten. De ville være stolte over at blive eksporteret ud i verden. Flere af deres medlemmer lever faktisk af det. Man kan ligefrem sige, at de tjener penge på det.

Ordet penge er et andet uheldigt i kunstlivet, penge må kunstnere helst ikke have for mange af. Ellers er de ikke rigtige kunstnere. Det skriver kunstneren Karsten Fundal om i dette nummer. Hvad angår kultureksporten, beretter vi om et fremstød i den tunge ende: Danmark i Australien anno 1997.

Årgang 72/1997-1998, nr. 06