Befriende nyskabelse i dansk musikliv

»I ved måske at der var en bevægelse der kaldtes 'dadaismen'; 'dada' betyder 'kæphest', og der var vist også en skuespillerinde i Schweiz der hed Dada - det ved jeg ikke rigtig...« Tom Kristensens egen stemme åbner Glimtvis-cd'en med en svada om dada, der ikke giver mening ligesom det ikke vil give mening at putte etikette (i form af en genrebetegnelse) på denne cd, som jeg nu vil besynge. Cd'en er en afgørende ny impuls i dansk musikliv, hvor der med legen som hoved-element frit er plukket fra alskens musikalske hylder.

Når Tom Kristensens egen stemme er at høre på denne cd, skyldes det at Hans Sydow har været i Danmarks Radios arkiv og fundet et interview fra 1960, hvor digteren læser digte op og fortæller løst og fast om sit liv. Sydow har herefter samplet ham, dvs. han har optaget få sekunders sætninger eller ord ad gangen og gjort Tom Kristensens røst til genstand for manipulation i det rytmiske univers som Sydow repræsenterer. Nogle gange lader Sydow digteren tale ud, andre gange har han skåret ham op og fragmentarisk puttet ham ind over musikken, så det mest af alt lyder som om Tom Kristensen rapper sine digte. Lad mig tage et nummer fra cd'en (track 5) for at eksemplificere dette vanvittige forehavende:

1) Stykket åbner med breakbeats.

2) Dernæst høres samplede toner fra et big-band i en lydmæssig dårlig kvalitet.

3) Som tredje element høres Tom Kristensens recitation af digtet: Min Pibe fra digtsamlingen Fribytterdrømme (1920), men hans oplæsning er i starten skåret op i små bidder så den kan passes ind i musikken. Det er med denne teknik, at Tom Kristensen-recitationen nærmer sig rap. Inden stykket er forbi har Sydow dog ladet Tom Kristensen recitere hele strofer ad gangen uden at indblande breakbeats og big-band, og vi når derved igennem hele digtet.

Big-band-lyden kræver en nærmere redegørelse. Jeg spurgte Sydow hvor den kommer fra. SVAR: Den kommer fra Den danske film Hærværk, baseret på Tom Kristensens roman af samme navn. Sydow ejer denne film på video, han har udset sig en strofe, optaget den på sin diktafon og indsat den i en digital kontekst på computeren. Med track 5 på cd'en har vi altså at gøre med et digt fra 1920 reciteret og rap'et af digteren selv i 1960 til toner fra Hærværk-filmen fra 1977 kun tilsat det tredje krydderi: Breakbeats anno 1997. Pladen er i øvrigt meget flot produceret og kræver alene af denne grund opmærksomhed.

Cd'en spænder vidt (mine egne associationer: Halfdan E/Dan Turéll, Tom Waits, Bristol-scenen (samples fra Portishead), Sorten Muld, Mike Stern-guitar, techno/ambient og vise-tradition). Den er ligeså sammensat som Tom Kristensens digtning var det, og dette kræver tilstedeværelse af lytteren. Det tragiske element er blandet op med humor og er forsøgt fortolket i helt nye omgivelser, mens andre digte er blevet behandlet mere forudsigeligt - nemlig i vise-traditionen. Ja, Sydow aspirerer med Trillebørens morgensang, Elegi, Bøgealléen og Et mannakorn også som komponist til den danske sangtradition.