Uhørt - konverter i dag!

Af
| DMT Årgang 73 (1998-1999) nr. 01 - side 6-10

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    © PR

Der skete noget uhørt da sampleren kom på markedet... Den sagde ikke noget i sig selv. Men da der kom lyd ind i digitalt domæne gik computer-programmører og komponister verden over i kødet på sampleren. En af de mest fantastiske ting der er kommet ud af det, er at man nu kan producere lyde der aldrig er hørt før - med garanti! Og den jagt er gået ind med fornyet styrke, for der skal ikke meget mere end 50-400 millisekunder til før du med meget enkle timbrale, spektrale modulationer, loops og grainsyntetiske processer mv. står med en vidunderlig uhørt lyd - this is beyond!

Avanceret lyd-processering er blevet hvermandseje. Det har medført at der bliver lavet meget mere lyd. Men det gør stadig ikke megen forskel når det er gået henover hovedet på en stor del af musikmiljøet og publikum, hvad den samplede lyd i virkeligheden kan bruges til. Det har også medført at det er uhyggeligt let at kalde sig elektro-akustisk komponist eller lydkunstner ... og dø af det.

Mange har vendt ørerne bagud og fundet inspiration i de store år i halvtredsernes elektron musik/musique concrete eller 60'ernes Zappa/Beatles/Hendrix. Dengang var ørerne ude efter ukendte planeter - rejser i andre lydverdener - nye sprog og en ny klassisk musik - som fx akusmatikken fra GRM (Groupe Recherche Musicales, med studie c/o Radio France, Paris, red.).

Mine erfaringer med eksperimental lyd havde fra 1985-90 været fuldstændigt orienteret omkring tape-mix, -loops, elektrisk guitar og fundne objekter i en lang række koncerter, scene-projekter og inter-medie-events i Europa. Som en naturlig konsekvens af det købte jeg en EPS-sampler i 1990 og startede langsommeligt med at acceptere manual-helvedet og en hjemme-computer. Men det lykkedes og 2 år efter komponerede og producerede jeg et værk for 3 samplere jeg kaldte My Inner Ear (udgivet på cd hos Olufsen Records) - specielt skabt til opførelse i Rundetårns spiralgang. Værket opførtes over 8 højttalere og publikum kunne vandre rundt i den 209 meter lange gang og opleve kompositionens 18 dele. I værket viderebragtes indflydelser fra halvtredserne (Varèse: Deserts, Ligeti: Artikulation), mikrotonalitet, free-form, opmålinger af tårnet, live-editering, Duchamps chance-ideer, Cages I Ching mv. Jeg valgte at kalde min musik for 'Syco di Orsaso' (synthetic computed digital organised sampled sound).

Efter sådan et mættet projekt var det naturligt at se sig om og spørge: »hvad laver elektro-akustiske komponister i 90'erne og hvordan lyder det?« Og svaret kom i 1994 ved ICMC-arrangementet i Århus. Her var Barry Truax, Trevor Wishart, Dennis Smalley, Atau Tanaka og hele cremen af klodens lyd-komponister, laboranter, programmører mv. præsenteret. Sådan! Ivar Frounberg havde ved et møde i DICEM luftet lidt om grainsyntese, så jeg var tunet ind (grainsyntese: Syntese-form hvor meget små dele af en lyd-stump (fx 100-400 ms) kan udvælges fra definerbare steder i denne lyd-stump. De enkelte korn kan over tid stemmes op/ned, være af forskellig varighed, ændre envelope, filtrering (bas-diskant) mv. og sendes ud i små eller store mængder ('skyer'). Denne syntese kan spænde fra sydende støj til sitrende men genkendelig lyd eller mere droneagtige flader. Oprindeligt formuleret af Xenakis. Siden udformet af bla. Barry Truax).

Efter at have hørt 4 dages koncerter og købt en god stak cd'er gik jeg i gang med at lytte mig ind på den digitale nutid. Især Smalleys timbrale arbejde, Truax' grainsyntese og Wisharts een sampling = eet værk (Tongues of Fire) - kunne jeg respektere som nogle inputs der holdt vand i året 1994.

Ved et held fandt jeg en artikel i Transonic Hacker (bruger-blad for ENSONIQ-freaks), der beskriver hvordan man kan vride sit sampler-keyboard til at lave noget der minder om time-stretches og grain-synteser (timestretch: Ved hjælp af computer-beregning kan en given lyds varighed forlænges uden at stige eller falde i tonehøjde, red.).

Bingo. Jeg var solgt og i starten af 1995 lavede jeg Chew for Peace - et drillende værk baseret på droneflader, lavet af grainsyntese og timestretches. Det blev opført i haven ved Roskilde Museum for Samtidskunst i 1996. Under værkets opførelse tyggede publikum forskelligt knasende korn. Lyden blev via en mikrofon sendt ud over P.A.'et.

Denne udvikling førte til at jeg nedprioriterede computeren og valgte sampleren som min centrale platform. Jeg kunne rejse med i 90'ernes lyd-verden uden at skifte manual!

Jeg opgraderede til en EPS-16+ sampler. Til den udvikles der mange simple effekter med et hav af modulationsmuligheder. Det er billigere og mindre tidskrævende end at starte forfra med at læse manualer og lære at programmere med sprog som C, Pascal eller i programmer som MAX, Super Collider mv. Jeg mener: Så længe en udgift på 8.000 kr. kan bringe mig nærmere de sidste nye teknikker inden for uhørt lyd skulle alt være i orden.

Den japanske støjscene

For at følge arbejdet med drone-, grain-udviklingen yderligere rejste jeg først til New York og besøgte La Monte Young og tog derefter til Montreal hvor ISEA '95 (Inter Society of Electronic Arts) havde sit symposium. Her stødte jeg ind i CEC-folkene (Canadian Electroacoustic Community) Randall Smith, Francis Dhomont m.fl. De fyrede en række uforglemmelige tape-koncerter af på ca. 24 højttalere, styret fra en stor mixer. Canadas scene blev den impuls der skulle til. Her er der åbent område - gode aktive folk og et meget højt niveau. I Montreal er mange meget influeret af Francis Dhomonts akusmatiske GRM-retning. I Vancouver af Barry Truax' grains og Murray Schaeffers soundscapes.

I 1995-96 åbnede København sig endelig fra den organisatoriske side. Der dukkede bestillinger op fra Lydmuren og fra det nyåbnede Projekt LYD/Galleri (lydlaboratorium under Rådhuspladsen i København, skabt i kulturbyåret 1996, red.). For mig var det en åbenbaring - endelig kom muligheden for at skabe værker helt fri af 3 situationer:

1. musikerens live-fremførelse af værket - aktivt såvel som inter-aktivt.

2. baggrundsmusik til koreografi eller performance.

3. at være arrangør/producent.

Her i København skete pludselig det, som skulle have været sket fra den dag DIEM (Dansk Institut for Elektroakustisk Musik) åbnede. Lyd på dens egne betingelser!

LYD/Galleri giver mulighed for at opføre værker i et unikt rum under skiftende udendørs trafikstøjs-betingelser. Det passerende publikums centrale placering oven i værkets højttalere bidrager kraftigt til at oplevelserne bliver meget intense, og at publikum selv bliver oplevet. Noget af en genistreg.

Fra Lydmuren/P1 sendes lytteren rundt i sindets og den hjemlige akustiks afkroge. Der er ikke langt mellem traditioner fra elektro-akustik, montage, radio-teateret, soundscape, digte, ambient mv. Utraditionelle samsendinger med ORTF/Østrig og live-optrædender fra studiet og Rådhuspladsen er det også blevet til.

Soundscapes og radiokunst på højt plan kunne i sommeren 1996 indtages i installationsformer i Københavns Havn og i importerede lyttestole på Museet for Samtidskunst. WDRs Klaus Schönning snoede sig rundt i miljøet med 100 værker. Det jeg nåede at opleve var fremragende. Koncerten med Pierre Henry var meget essentiel - han har en unik energi, humor og La Ville swinger.

Det følgende ISEA-symposium foregik september 1996 i Rotterdam og nu var Tzarina Q Cuts Samplified på programmet. Det er et elektro-akustisk inspirereret værk i 5 dele. Jakob Draminsky Højmark og undertegnede styrer og trigger mikrotonalt stemte samplings og grainsamples direkte via MIDI-interfaces på basklarinet og el- guitar. Japaneren Yasuhiro Otani var på før os. Han rykkede sin sampler og Power Book på den aller-uhørteste måde ved at spille direkte på Power Book'ens tastatur - og hans lyd var fantastisk.

Her var der pludselig et helt andet input - den japanske støjscene! Jeg tog derover året efter og spillede en koncert med Yasuhiro Otani i Kobe og en kort live-jam med støj-DJ'en Otomo Yoshihide i Tokyo. Desuden hørte jeg Atau Tanaka, Tetsuo Furudate m.fl. på MILK-club og masser af meget støjende guitarister i Xebec Hall. I Japan får den een på frakken med lyd. Ikke altid uhørt - men altid meget velstruktureret improviseret.

Kulturbyåret 1996 sluttede jeg med et samarbejde med Per Buhl Acs omkring SKRÆPs projekt Pendler. Vi optog 12 DAT-tapes med een times lyde fra Københavns Hovedbanegård. Samtidig deltes 5.000 postkort ud til pendlere på stationen. På postkortet stod der at man nu deltog i et lydbillede og at dette ville blive re-editeret af 12 lydkomponister og udgivet på en 2-cd. Ved at indsende sin adresse kunne denne cd erhverves fra SKRÆP i Den Anden Operas butik. Det kan alle nu. De 12 bånd blev sendt til 7 udenlandske og 5 danske komponister: Otomo Yoshihide, Yasuhiro Otani, Francis Dhomont, Barry Truax, Anton Ignorant, Ruelgo, Headbutt, P. O. Jørgens, J. Brandt-P., Dr. Mengelhouse, Per Buhl Ács og undertegnede. Værkerne peger i alle retninger inden for 90'ernes lydkomposition. Flere af dem - inklusive de danske - er siden blevet opført i New York, Montreal, Köln, Helsinki, Edinburg.

I 1997 fyldte DIEM 10 år under NUMUS-festivalen. Jeg opførte et delvist interaktivt værk i samarbejde med J. Brandt-P. og det slog mig endnu en gang hvor langt væk DIEM er fra udviklingen i København. Hvorfor skal aktiviteterne være så hemmelige, så institutionelle og for så lille en kreds? Hvorfor vælter det ikke ud med elektro- akustiske/lyd-koncerter, radikale værker, cd-udgivelser, kommissioner og i det hele taget dybt gang i den - når der er så mange ansatte derovre? Beats me.

Mit indre øre

I 97-98 har mit arbejde med sampleren taget fart. De mange års indsigt har medvirket til at mange arbejdsprocesser, lyd-editeringer, kompositoriske valg foregår meget smidigere. De bedste elektro akustiske stykker benytter jeg nu som sonisk materiale ved solo-koncerter for MIDI-trigger-guitar (i Frankrig, Japan, DK mv.) og på en solo-cd.

Mit seneste radioværk - kaldet Have You Ever Been Tokyo-fied? (opført i Lydmuren juni 1998) - består af mine sample-behandlinger af DAT-optagelser med stereokopf-mikrofon fra Tokyos markeder, gader, togstationer, bønnemøder, radio og TV. Tidsstrukturen stammer fra en opmåling af labyrinten fra gulvet i Chartres' domkirke - en tegning jeg fandt på internettet. En stemme guider én rundt om labyrintens hjørner. Der skiftes til en anden bydel og lydkomposition. Strukturen får det til at virke dynamisk, let og varieret i de 45 min. det varer. Værket har på sin vis direkte forbindelse med 90'ernes elektro-akustik, droner, grains, støj, soundscape mv. på samme måde som My Inner Ear havde det med 50'ernes elektro-akustik. Det er blot meget enklere og peger på nye muligheder i arbejdet med at få en uhørt lyd til at leve - ved at sætte sin lid til en højere nerve i selve indspilnings-fasen og i forhold til strukturen.

Livsnødvendige tiltag

Denne artikel er blevet til på baggrund af mange års erfaringer med kompositioner med og af lyd. Uden mange rejser og en konstant insisteren på, at der er nye muligheder og uhørte ting der skal gøres på en enkel måde - ville det ikke have kunnet lade sig gøre. I Danmark er der en række meget aktive, stærke folk, og en scene som alt for ofte må affinde sig med at blive negligeret i både den klassiske og den rytmiske verden. Mange forbindelser med udlandet kunne styrkes og støttes.

I 1998 må jeg erkende at situationen er meget 'smal' for elektro-akustisk musik/lydkunst især omkring København. Det der er i gang er forskellige former for tiltag fra SKRÆP, alteration, AV-Art, Lydmuren/P1, LYD/Galleri (der allerhelst vil op af jorden), Lydbilleder/Samtidskunst i Roskilde og Sound Works jukeboxen i Nikolaj.

I Frankrig, Østrig, Canada og mange andre steder fejres 50-året for Pierre Schaeffers arbejde med en lang række koncerter og symposier. Herhjemme hører man intet. Hvorfor fejres sådan en ting ikke på DIEMs eller Danmarks Radios initiativ - eller i et fælles initiativ fra miljøet?

I øjeblikket overlever en del af scenen på Trevor Davies' utrolige goodwill. Det er ikke nok. Skal alle de landvindinger der er blevet gjort i de sidste 15 år inden for lydmiljøet overleve, må både den klassiske og den rytmiske scenes uddelinger og Danmarks Radio give meget mere plads.

På grund af denne umiddelbart opståede smalle situation i København tog jeg initiativ til at afholde en række møder med lydmiljøet. De skal udmønte sig i en samlet tilbagevendende 2-årlig manifestation - pt. kaldet SSSHHHHH..... - med start næste år.

Mit bud på nogle livsnødvendige tiltag er:

• Der etableres et samarbejde i lyd-og musik-miljøet der arrangerer en fælles - international og lokal - begivenhed for hele scenen hvert andet år. En 2-cd med bidrag fra en bred vifte af lyd-komponister udgives årligt. Der laves udvekslinger med udenlandske festivaler og radioer.

• Danmarks Radio etablerer flere programmer for elektro-akustik, lydværker mv. Flere kommissioner. Hvad med en serie om dan-ske elektro-akustikere, støjscenen, performance-teater-komponisterne. Projekterne distribueres til relevante internationale radiostationer.

• LYD/Galleriet flytter sit afviklings-studie op fra den kolde undergrund ved toiletterne og ind på enten Rådhuset, busterminalen eller i Politikens Hus og får status af spillested.

• Der åbnes et decideret internationalt elektronisk kunst- og spille-sted i København med bla. STRØM-aktivisterne, eksperimenterende lyd-, musik- og billed-folk som hovedkræfter. Et mobilt multispeaker-anlæg kan bruges til specielle arrangementer på utraditionelle steder.

• Oprettelsen af endnu et fælles lydstudie - efter at Lydlaboratoriet blev kvalt af KUC - har været diskuteret, men jeg mener ikke det er det vigtigste lige nu. De fleste komponister har det der skal til de næste 3-4 år frem.

• Lyd-scenens arrangører, kunstnere, musikere, komponister, forlag mv. skal bevillingsmæssigt fuldt ligestilles med både den klassiske og den rytmiske musik, så den på ingen måde er underlagt de to lejres humørskift.

Jørgen Teller (f. 1958) - guitarist, sampler og komponist med baggrund i dub-reggae, punk-jazz, dronepop, trance'n'poetry, feedback-guitar, radio og elektro-akustik. Opførelser af koncerter, danseteater/performance-produktioner og inter-media-events i Europa, Japan og Nord-Amerika.

Selektiv diskografi

Varese: Deserts - ASKO Ensemble - Attaca Babel 9263-2 DDD

Ligeti: Artikulation - Acousmatrix 6: Coloe WDR - BVHAAST CD 9106

Stockhausen: Kontakte - Elektronische Musik 1952-1960. Stockhausen 3

Pierre Schaeffer: L'Oeuvre musicale - INA/GRM 4CD + bog. INA C 1006-9

Barry Truax - Digital Soundscapes, Cambridge Street Records-CD

Francis Dhomont - Mouvances - Metamorphoses i Media-IMED-9107-CD

Randall Smith - L'Oreille qui Voit i Media

Gilles Gobeil: Le Vertige Inconnu Prix Ars Electronica 95. ORF-CD

Dennis Smalley: Impacts Interieurs i Media-IMED-9209-CD

Trevor Wishart: Tongues of Fire Prix Ars Electronica 95 ORF-CD

Pierre Henry. La Ville - Wergo WER 6301-2 286 301-2

Japansk sampler-støj og guitar-lyd

VIVA GUITAR - japansk guitar-duo-concept-CD - Creativeman Disc

Otomo Yoshihide: Death of the Sample Virus - Trigram

Ground Zero: Consumation - Project vol. 1-3. - Creativeman Disc

Relaterede udgivelser/kunstnere

Nels Cline & Thurston Moore: Pillow Wand. Little Brother Records LB011

Lou Reed: Metal Machine Music. PIP DL 023/ RCA 1975

Jimi Hendrix: Electric Ladyland Polydor

Frank Zappa: Lumpy Gravy. Bizarre Records

Beatles: The White Album. Apple Records

La Monte Young: The Well-Tuned Piano. Grammavision 18-8701-2

Miles Davis: On The Corner. Columbia CK 53579

Sonic Youth: Dirty. Geffen GEF24485(2)

SKRÆP-93. Olufsen Records TOCD 6001

SKRÆP II. Olufsen Records TOCD 6004

Suicide, Scanner, Bob Ostertag, m. fl.

Læsning

Barry Truax: Handbook for Acoustic Ecology. A.R.C. Publications 1978

Trevor Wishart: Audible Design. Orpheus the Pantomime Ltd. 1994

Messiaen Håndbog ved P. Borum & E. Christensen - Edition Egtved

David Toop: Ocean of Sound Serpent's Tail 1995

Tidsskrifter

Resonance - tidsskrift (se vol. 4 nr. 2 - Special Japanese Issue). London.

The Wire - adventures in modern music. Måneds magasin. London.

Keyboard - artikler om grainsyntese, KYMA, nye produkter. USA

Organised Sound - tidsskrift (4 gange årligt siden 97). Cambridge University Press.

Contemporary Music Review: Timbre Composition in Electro Acoustic Music vol 10 pt. 2. Harwood academic publishers 1994

Shops med store kataloger

gelbe MUSIK - Schaperstrasse 11, 10719 Berlin, tlf. 030-2113962.

FAX 030-2176432

Metamkine - 50 passage des Ateliers, 38140 Rives, Frankrig, tlf. 04 76 65 27 73. FAX 04 76 65 27 74.

E-mail: metamkine@compuserve.com

Diffussion i Media, 4580, avenue de Lorimier, Montreal, Quebec H2H 2B5, Canada, dim@cam.org

www.cam.org/~dim/

STAALPLAAT, PO BOX 11453, 1001 GL Amsterdam, Holland

(shop: Jodenbreestraat 24

1052 NK Amsterdam)

tlf. 3120625 41 76, fax: 31 20 620 3570

http://www.staalplaat.com/

O O discs

http://www.hear.com/o.o./catalog.html

Electronic Music Foundation http://www.emf.org/store_frontdoor.html

Links

Ensoniq links http://www.op.net/~mikeh/ensoniq.html

perfekt elektro-akustisk liste over links http://www.demon.co.uk/sonicart/hotlist.html

japanske improvisers

http://www2.gol.com/users/miyuki/yotomo/yotomo.html

SKRÆP http://www.skraep.dk