Warszawa-Oslo-Paris

Af
| DMT Årgang 73 (1998-1999) nr. 03 - side 73-73

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

  • Annonce

    Samtale på Klang Festival
  • Annonce

    Annoncér hos Seismograf

Hvad er det der gør at en musikfestival er en succes? Vi kan vel blive enige om at mange publikummer i sig selv ikke er ensbetydende med succes. Men for bevillingsgivere og sponsorer er et vigtigt succes-kriterie massiv mediedækning og fyldte sale. Synliggørelse er et nøgleord. De stadigt stigende krav til arrangører om at markere produktet kan man ikke undgå at lægge mærke til. Konkurrencen er hård. I Polen er mødet med den vestlige kommers ikke gået upåagtet hen, heller ikke i musikkens verden. Musikforskeren Joanna Grotkowska beskriver i dette nummer unge polske komponisters tænkemåde i den nye historiske realitet:

»De er frie for komplekser og selvsikre. Det ser ud til, at det at skrive musik går let (for let?) og smertefrit for dem. De er pragmatiske, betragter deres egne karrierer med et koldt realistisk blik og er ikke bange for udflugter i brugsmusikkens verden. Manglerne i deres musikalske skoling dækker de over med 'dristighed'. Det er ikke et opbyggeligt billede.«

Beskrivelsen dækker over nogle kunstnere i den unge komponistgeneration i Polen, som har gjort sig bemærket efter murens fald. Man kan sige, at de er flygtet ind i kommercialismen, men man kan også hævde at de er tvunget derind. Også en komponist skal leve og bo under et tag. Andre er heldige at have mulighed for at søge nye orienteringspunkter på steder, hvor moden ikke dominerer. Blandt de mest talentfulde i den unge generation finder vi Magdalena Klapper og Bartlomiej Gliniak (begge født i 1973) og Michal Talma-Sutt (f. 1969).

Situationen i Polen før murens fald kan Olav Anton Thommessen tale med om: »Det var som at bo i et kunstværk, som at bo i et surrealistisk kunstværk. De gode gamle dage var i virkeligheden et kunstværk. Et morbidt kunstværk. Jeg var der kun i et år. Man skulle ikke tro at mennesker kunne finde sig i sådan noget, men de fandt sig i det i årevis. Selvom de til sidst sagde »vi har ikke tid til denne her drøm mere. Vi har ingen mad, vi har ingenting. Vi må holde op!« - Læs 2. del af interviewet med Thommessen, Grotkowskas orientering om de unge polske komponister, og artiklen om festivalen Warszawa Efterår, der i år satte fokus på nordisk musik.

»Jeg kan ikke følge med, og jeg mister hurtigt interessen, når der tales om salgstal og publikums-segmenter, og jeg bliver træt og forstemt, når jeg på embeds vegne må tage del i Oslos begivenhedskultur, der pumper så hårdt men klinger så hult i den nordiske nat.« Musikhistorikeren Søren Møller Sørensen har været i Oslo til ULTIMA Festival. Markedsmekanismernes dominans i det norske kulturliv er til debat.

»Jeg har en lumsk mistanke om, at når der om et halvt hundrede år skrives musikhistorie, ville forløbet have været et andet, hvis ingen af komponisterne i denne artikel havde eksisteret - ti af de for mig at se mest profilerede og spændende blandt de franske.« Jørgen Lekfeldt skriver om yngre og unge franske komponister, som kan høres på nye cd'er.

I de to første numre i årgangen fokuserede vi på lydkunst ude og hjemme. Vi afrunder temaet med et portræt af en institution, som blev etableret i kulturbyåret: Lyd/Galleri under Rådhuspladsen i København.

Årgang 73/1998-1999, nr. 03