Statens Musikråds visioner for det danske musikliv

Indledning

Statens Musikråd ønsker med dette oplæg at skabe et grundlag for en debat om musiklivets fremtid i Danmark. Oplægget kan naturligvis aldrig være udtømmende eller fuldstændigt. Dette lader sig simpelthen ikke gøre i en usikker fremtid.

Musikrådet vil i forlængelse af dette arbejde, og som en fortsættelse af den tidligere musiklovs revision, udarbejde forslag til en revision af musikloven inden det nye råd træder til i 1999. Det er musikrådets hensigt, at lovrevisionen skal kunne tilføre musiklivet de midler, der gør det muligt at få gennemført de visioner og mål, som musikrådet og herigennem musiklivet har opstillet.

Til dette arbejde ønsker musikrådet en tæt dialog med det samlede musikliv og herunder særligt med repræsentantskabet for Statens Musikråd.

De opstillede visioner skal følges op af konkrete handlingsplaner og strategier. Dette vil dog først ske efter en debat i musiklivet.

Visionen er ikke i sig selv en handlingsplan. Den er et oplæg som led i musikrådets bestræbelser på at finde en brugbar vej til fremme af musiklovens formål, nemlig at fremme musiklivet i Danmark og dansk musik i udlandet.

Vision

Det er musikrådets vision at alle former for musik skal kunne opleves og udøves på landsplan i egnede omgivelser og af alle befolkningsgrupper i alle aldre.

Musikrådet arbejder for at virkeliggøre denne vision ved at støtte kvaliteten og mangfoldigheden, og herunder fremme kontakten, dialogen og åbenheden i forhold til det samlede musikmiljø.

Musikloven har i de sidste 20 år været et klart udtryk for den antagelse, at det at beskæftige sig med musik er en positivt udviklende aktivitet både for det enkelte menneske og for samfundsudviklingen som helhed.

Den tekniske og økonomiske udvikling har medført et stadigt voksende udbud af musik. Mængden af musik er i dag større end nogensinde før, så stor, at man kan hævde, at det er svært at undgå at høre musik.

Det er musikrådets opfattelse, at det store udbud hverken i sig selv er en kvalitet eller pr. automatik dækker det voksende behov for en differentieret musikoplevelse. Musikrådet lægger i sin vurdering af musikforbrug særlig vægt på det aktive element i omgangen med musik, hvad enten man er udøvende eller lyttende. Det er musik som genstand for bevidst opmærksomhed, som det er musikrådets opgave at fremme. En særlig opgave er at støtte de mange former for musik, som ikke nødvendigvis har en kommerciel gennemslagskraft her og nu, men som har kvalitet ud fra en kunstnerisk vurdering.

Der skal være stor opmærksomhed over for børns og unges forhold til musikken, og det er musikrådets vision i særlig grad at støtte det aktive element i børnenes forhold til og omgang med musik.

Kvalitet og mangfoldighed

Det er musikrådets opfattelse at oplevelsen af musik - både som aktivt lyttende og udøvende - giver størst udbytte i forbindelse med musik af høj kunstnerisk kvalitet og musikrådet ønsker derfor at sikre, at kvalitetsmusik gives de bedst mulige vilkår inden for alle musikgenrer.

Tilstedeværelsen og udviklingen af kvalitetsmusik er en nødvendig del af samfundslivet, og musikrådet har gennem sin politik til opgave at støtte og fremme kvalitetsmusik og at tage initiativer, der i øvrigt fremmer kvalitetsmusik.

Det er musikrådets overbevisning, at musikkens kvalitet ikke nødvendigvis har sammenhæng med musikkens kommercielle succes.

I en tid hvor succesbegrebet samfundsmæssigt er i fokus, må musiklivet være opmærksom på at holde sig de områder for øje, hvor succesbegrebet er meningsløst eller måske direkte ødelæggende.

Musikrådet mener, at der ikke kan anvendes succeskriterier i selve den kreative proces.

Musikrådet, der i henhold til loven vælges for en 4-årig periode, henholdsvis af kulturminister og repræsentantskab, er en garant for kvalitet på grund af den faglige og kunstneriske indsigt, det til enhver tid siddende musikråd har. Musikrådet er opmærksom på musikkens stadige udvikling og de dermed forbundne nye præmisser for kvalitetsvurdering. Kvalitet er således ikke i denne sammenhæng et fast defineret begreb.

Helhedstænkning

Musikrådet vil fortsat arbejde med den grundlæggende holdning, at musik-livet bør se sig selv som en helhed på trods af de mange forskelligheder.

Et samlet musikliv med et fælles overordnet mål om at give musikken bedst mulige betingelser for at udvikle sig, kræver en konstruktiv dialog mellem musiklivets forskellige aktører på trods af forskelligheder i genrer, funktioner og interesser.

Målet fremmes ved, at der i alle led overordnet tænkes i helheder. Helhedstænkning modvirker tendensen til fastlåsning i særinteresser, der kan hæmme musikkens og musiklivets udvikling. Hvis musiklivet til stadighed skal kunne udvikles, kræves åbenhed og fleksibilitet.

De senere år har der generelt i samfundet været en stigende opmærksomhed på mål og resultater.

Kunstnerisk kvalitet kan vanskeligt måles, og succes for udvikling i dansk musikliv kan ikke måles i penge eller publikumstal, og navnlig kan musiklivet generelt ikke fremmes gennem resultatstyring.

Musikrådet ønsker derfor at gøre opmærksom på, at det er rådets opgave at beskæftige sig med kunststøtte og ikke med en støtte, der fordeles efter objektive kriterier eller pr. automatik. Denne holdning understreges af, at den gældende musiklov netop indeholder nogle bredt formulerede målsætninger, der gør det umuligt at definere egentlige objektive kriterier.

I forbindelse med en kommende lovrevision vil musikrådet derfor arbejde for, at der ikke finder en snæver formålsorienteret styring sted, der vil begrænse rådets handlefrihed og dermed mulighed for at fremme musiklivet i Danmark. Musikrådet kan derfor fuldt ud tilslutte sig den tidligere kulturminister Julius Bomholts udtalelse under Folketingets åbningsdebat i 1963: "Nok støtte, men ikke dirigere".

Det er derfor vigtigt at have en musiklov, der sikrer et udpeget og uafhængigt musikråd, der med faglig kompetence og indsigt administrerer i henhold til det principielle armslængdeprincip. Musikloven - og hele den danske kulturmodel i øvrigt - bygger netop på dette armslængdeprincip forstået som afstanden mellem de politiske rammebevillinger til kunst og kultur og de indholdsmæssige kunstneriske beslutninger.

Den teknologiske udvikling

Musikrådet vil arbejde for, at dansk musikliv er rustet til fleksibelt at indstille sig på nye muligheder og udfordringer, ligesom det er musikrådets ambition selv at udvise en tilsvarende fleksibilitet i sin støtte på områder, der involverer den nyeste teknologi.

Musikrådets rolle mere specielt

Musikrådet vil arbejde på at blive hele musiklivets råd, som i kraft af sin kompetence og uafhængighed vil kunne rådgive og anspore til samarbejde, dialog og udvikling og fortsat være ansvarlig for fordeling af en stor del af statens midler til musikformål.

Det er musikrådets opfattelse, at der nu måske mere end nogensinde er behov for en instans i dansk musikliv, som på baggrund af kvalitetsvurderinger og uafhængig af kommercielle og politiske interesser kan arbejde for at fremme oplevelsen af musik i alle dens udtryksformer.

Musikrådets virksomhed skal tilrettelægges på en sådan måde, at ingen ansøgninger på forhånd er udelukket fra støtte på grund af stive tilskudssystemer. Systemerne skal være fleksible nok til at kunne opfange musikkens udvikling.

For at bevare og sikre musikrådets fundering i musikmiljøet og give de bedst mulige betingelser for nytænkning er det vigtigt, at repræsentantskab og kulturminister udpeger medlemmer af rådet, således at disse repræsenterer forskellige områder af musiklivet. Musikrådet ønsker ikke en situation, hvor medlemmerne repræsenterer ganske specifikke organisations- og/eller genreområder.

Musikrådet og samarbejdspartnere

Musikrådet vil bestræbe sig på at være hele musiklivets råd og vil derfor også fremover søge at fremme det bredest mulige samarbejde på musikområdet nationalt og internationalt.

Kulturministeriet og andre ministerier: Musikrådet vil i samarbejde med Kulturministeriet øge sit samarbejde med andre ministerier om musikspørgsmål.

Det er musikrådets opgave at rådgive og bistå offentlige myndigheder og institutioner i sager angående musikforhold. Dette gør musikrådet først og fremmest i relation til Kulturministeriet, og rådet ønsker at styrke sin rådgivende funktion over for ministeriet med henblik på at sikre, at alle spørgsmål af musikpolitisk betydning bliver forelagt rådet. Kun herigennem kan rådet virke som et vigtigt talerør for det samlede musikliv.

Musikrådet har taget initiativ til en tættere kontakt til Undervisningsministeriet, Erhvervsministeriet og Udenrigsministeriet for at koordinere og drøfte de mange musikfaglige berøringsflader. Musikrådet vil arbejde for at opbygningen af forskellige tilskudsformer og opdeling i en række ressortområder ikke hindrer udviklingen inden for musikområdet.

Inden for musikundervisningsområdet ser musikrådet sig selv som den instans, der på tværs af administrative grænser, står for den overordnede koordinering for musikundervisningen både i folkeskolen og gymnasier, musikskoler, MGK, seminarier, konservatorier og universiteter.

Repræsentantskabet for Statens Musikråd

Statens Musikråd ønsker et øget samarbejde med repræsentantskabet for Statens Musikråd, da dette vil være til gavn for hele musiklivet.

Musikrådet vil tage initiativ til at drøfte eventuelt nye samarbejdsformer med repræsentantskabet.

Ifølge musikloven skal repræsentantskabet følge musikrådets aktiviteter, og betydende interessegrupper inden for dansk musikliv skal være repræsenteret i repræsentantskabet. Derfor vil repræsentantskabets sammensætning med mellemrum blive taget op til revision, således at det sikres, at repræsentantskabet i videst muligt omfang repræsenterer det brede danske musikliv.

Tilskudsmodtagerne

Musikrådet modtager hvert år knap 3.000 ansøgninger om tilskud til musikformål. Musikrådet tilstræber dialog i størst muligt omfang bl.a. gennem deltagelse i den musikpolitiske og -faglige debat i medierne, herunder i de mange musiktidsskrifter.

Amter og kommuner

Musikrådet ønsker at fremme kontakten med kommunale og amtskommunale politikere og embedsmænd med henblik på samarbejde om konkrete emner.

Musikrådet forestiller sig, at møderne med amtsmusikudvalgene i højere grad kommer til at dreje sig om de pågældende amters musikpolitiske problemer og behov end om høringer i konkrete ansøgningssager.

Erhvervslivet

Musikrådet vil gerne i højere grad samarbejde med det kommercielt orienterede musikliv for at fremme fælles mål af musikpolitisk betydning.

Dette vil særligt kunne tænkes inden for musikeksport samt i forbindelse med projekter, som det kommercielt orienterede musikliv og musikrådet kan se en fælles interesse i til fremme af musiklivet i Danmark eller dansk musik i udlandet, jf. musiklovens § 1. Samarbejde vil ligeledes kunne finde sted med henblik på at fremme fælles mål af musikpolitisk betydning i overensstemmelse med musiklovens formålsbestemmelse.

Musikrådet vil arbejde for et tættere samarbejde mellem musiklivet og private virksomheder og fonde, og vil i større omfang end hidtil være med til at fremkomme med kvalitetsvurderinger angående musikprojekter.

Musikrådet ønsker at gøre opmærksom på, at rådet er bevidst om sit musikpolitiske ansvar, og at et samarbejde aldrig vil kunne føre til at rådet bevilger penge med det ene formål at fremme bestemte kommercielle resultater.

Som nævnt indledningsvist kommer dette visionsoplæg ikke med anvisninger på en række strategier eller forslag til konkrete indsatsområder. Formålet er at skabe grundlag for en dialog om musiklivet. Oplægget, der kan ses som et selvstændigt indlæg i den fortsatte debat, vil samtidig indgå som et væsentligt afsnit i musikrådets kommende rapport, der udgives umiddelbart forud for afslutningen af rådets 4-årige funktionsperiode i efteråret 1999.

Statens Musikråd, september 1998