Var 'Anonym' en kvinde? Nyt lys på kvindelige komponister gennem tiderne i ambitiøs 12-binds-serie

Women Composers. Music Through the Ages. Edited by Martha Furman Schleifer and Sylvia Glickman. G.K. Hall - An Imprint of Simon & Schuster Macmillan, 1633 Broadway, New York, NY 10019. Library of Congress catalog number: 95-24552. Volume 1 (composers born before 1599). Volume 2 (composers born between 1600 and 1699). Volumes 3, 4 and 5 (the eighteenth century volumes). Volumes 6, 7 and 8 (the nineteenth century volumes). Volumes 9, 10, 11 and 12 (the twentieth-century volumes)

Kvindelige komponister hænger ikke på træerne. De hænger for den sags skyld heller ikke så mange andre steder. Hengemt kan man snarere sige at de få af slagsen længe har været. De store komponister er mandekomponister, i hvert fald op til vort eget århundrede. Nævn fem nulevende kvindelige komponister, som regnes for at være førende kapaciteter på internationalt plan. Ikke så let, vel? Men der er forandring på vej, ingen tvivl om det. Lige som vi i dag kan konstatere at orkestermusikere engang udelukkende var mænd, så vil fremtidens skribenter kunne konstatere, at rigtige komponister med omtale i historiebøgerne og spillet ved koncerter engang kun var mænd.

At kvinder har været aktive komponister ved vi ganske udmærket, men hvor mange der har været siden Kassia (f. ca. 810), har vi kun haft en vag forestilling om. Op igennem dette århundrede er der gjort noget ved sagen: Dels er det blevet dokumenteret at kvindelige komponister har eksisteret i et langt større omfang end vi troede, dels er kvinderne helt konkret begyndt at gøre sig gældende som komponister. Når det gælder musikere er det ikke urimeligt at hævde at den totale ligestilling er gennemført. Det er almindeligt accepteret, at kvindelige musikere er mindst lige så gode solister og orkestermusikere som mænd, og kvinder indtager eksempelvis ikke kun strygerpladser, også kvindelige blæsere og kontrabassister bliver mere og mere almindeligt forekommende.

Når det gælder kvindelige komponister er der langt igen, inden vi når frem til et ligeværdigt forhold. Det tager tid at ændre på århundreders praksis. For at få en fornemmelse af situationen søgte jeg på 'women composers' på Internet. Uden at det skal opfattes som en solstrålehistorie, så fik jeg faktisk ret mange 'hit'. Der forskes i emnet, der udgives partiturer, der komponeres. Jeg kom bl.a. ind på et site, som hedder Selected Reference Books in Mills Music Library, som inkluderer biografier, encyklopædier og kvindelige komponister, som er repræsenteret i Women's Sheet Music Collection. Jeg fandt også et udvalg af bøger og partiturer i Mills musikbibliotek.

Her er et par henvisninger: Women composers of ragtime: a collection of six selected rags by women composers reprinted from the original sheet music/compiled and introduced by Carolyn A. Lindeman. En anden hedder Women and music: a history/edited by Karin Pendle. Det er ikke et tilfælde at de nævnte bøger er skrevet af kvinder: Kvinders musik er ofte dokumenteret af kvinder. Uden at genere de få mandlige kvindemusik-forskere, kan man sige at større fremstillinger af kvinders musik i al væsentlighed er udført af kvinder. Det har jeg ikke nogen skudsikker dokumentation for er tilfældet, men ned-slag i de udgivelser internettet tilbyder giver mig et fingerpeg om at det forholder sig således.

Med tiden vil det blive lige så fint og lige så meriterende at forske i kvinders musik som i mænds. Nogle forskere vil sige at sådan kan man slet ikke udtrykke det, men det er jo sådan at de tænker. Det er utænkeligt at Carl Dahlhaus skulle have disputeret på Kassia, Hildegard von Bingen og deres efterfølgere, og når Dahlhaus ikke gjorde det, så gør Dahlhaus' elever det heller ikke. Man behøver ikke at intellektualisere mekanismerne, det er formodentlig ret enkelt. Hvis de unge forskere har forbilleder, som forsker i et bestemt område, så følger de unge forskerspirer i fædrenes fodspor.

Artiklens emnekreds er dog også fyldt med mytedannelser. Nogle mener eksempelvis at mange nationale og internationale scener, koncertsteder og festivaler i dag ikke har interesse i at spille kvinders musik. Det tror jeg ikke er tilfældet. Nu kommer så en sætning, som er rigtig, men som man helst ikke må sige: Der findes rigtig dårlig kvindemusik. Bevares, der findes også rædselsfuld musik af mandlige komponister - man skal være komponistforeningsformand på arbejde for at påstå det modsatte. Men pointen er her at den gode musik af kvinder faktisk bliver spillet. Igen en påstand som er svær at dokumentere, og der findes eksempler på at det modsatte er tilfældet. Hvorfor skulle der fx gå så lang tid inden verden opdagede Galina Ustwolskajas musik? Men min erfaring er altså ikke desto mindre, at mange af nutidens festival-arrangører er åbne over for alt nyt, der er spændende. Her kan det nævnes at den kommende NUMUS-festival vil åbne salene for kvinders musik, og dette i en målestok som ikke er set tidligere.

Nyt 12-bindsværk

Et af de seneste vidnesbyrd om en omfattende og kvalificeret forskning på området er udgivelsen Women Composers. Music Through the Ages. Redigeret af Martha Furman Schleifer og Sylvia Glickman. Foran mig ligger de fem første bind i en serie som er planlagt til i alt 12 bind. Disse bind skal tilsammen skal dække de kvindelige komponister fra Kassia og frem til i dag. Den første udgivelse angår komponisterne før 1599. De følgende bind arbejder sig kronologisk frem så vi til sidst når vores egen tid.

Lad det være sagt med det samme: Jeg har nydt at studere de fem bind. Hvis jeg blev hørt i lektien ville jeg dumpe adskillige gange, idet jeg ikke har nærlæst bøgerne. Der er så mange informationer, at jeg opfatter bøgerne som opslagsværker, der udgør en guldgrube i formidlingen af kvindelige komponisters musik. Det er bøger, man konsulterer når man skal orientere sig i et bestemt område. Disse vægtige udgivelser henvender sig altså i første omgang til forskere, musikere, lærere, studenter, og derefter til det almindelige publikum. Man bemærker at jeg skrev musikere. Det skyldes at der er noder i massevis, man kan opføre musikken trykt i bøgerne og man kan studere teksten om dem. I det hele taget er det godt at stifte bekendtskab med forlaget Hildegard Publishing Company, hvis man ønsker flere informationer på området.

Når man pluklæser i de fem bind, så føler man sig tryg, hvilket skal opfattes som en ros til skribenternes evne til at formidle i almindelighed, til forskernes editionsarbejde i særdeleshed. Der er flot nodesats og overskuelige tekstblokke. Når det gælder indholdet så væltes man billedligt talt omkuld af de informationsmættede kapitler. Navn på navn som jeg ikke kender, kastes i øjene på mig. Uden at man skal tage for store ord i munden, så har man en fornemmelse af, at musikhistorien må revideres, skrives om igen, med inddragelse af de seneste års forskning på området.

De to redaktører af de fem første bind bemærker, at der i de senere år er sket en eksplosion i kvinders interesse for at bidrage med nye informationer på området. Dette har bevirket at vi er blevet af med nogle af de værste fordomme om kvinders musik. Det interessante er her, at det dramatiske skift fra kvinders musikudfoldelse under private former til den offentlige sfære foregår i begyndelsen af dette århundrede. Langsomt blev kvinder anerkendt og accepteret. Jeg skal i den forbindelse ikke skjule at jeg ser frem til bøgerne om den mere nutidige musik, for med et nyt lys på vor egen tids musik måske at få et nyt musikhistorisk perspektiv.

Det gode ved de første bind er netop, at de finder de klemte og gemte komponister frem. Deres liv og værk sættes ind i et større perspektiv og giver nye indfaldsvinkler til den kendte musikhistorie. Et imponerende forskningsarbejde er gået forud for de første bind, og et mindst lige så imponerende feltarbejde må være i gang med henblik på en fremstilling af de seneste to århundreder.

Det er indlysende at denne nye serie om kvindelige komponister gennem tiderne bør stå på et hvert musikbibliotek og alle forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med musik.