Nye bøger

Her har hjertet hjemme. Det kongelige danske Musikkonservatoriums Børnekor - 20 år. 84 sider + cd. Pris: Kr. 95. Greens Forlag. ISBN 87-87831-80-5.

Her har hjertet hjemme er titlen på en nyere bog fra Greens forlag, som er en jubilæumsudgivelse. Undertitlen er Det kongelige danske Musikkonservatoriums Børnekor - 20 år. Det er en udgivelse, som dokumenterer et imponerende pædagogisk arbejde med børn og unge - i alle årene med Margrete Enevold som leder og inspirator. Fremstillet i en læseværdig og smuk bog med stemningsbefordrende fotos af Marianne Grøndahl. (Vi har gengivet et par af dem i dette nummer af DMT - opslagene side 182-183 og 186-187). Men bogen er ikke kun en markering af et jubilæum, den er et vidnesbyrd om en kunstnerisk og pædagogisk succes, som bør bakkes op institutionelt, hvilket Det kgl. danske Musikkonservatorium også har gjort. Men indsatsen kan formodentlig gøres endnu mere helhjer-tet, således at korets videre eksistens ikke afhænger af enkeltpersoners enorme arbejdsindsats. De centralt involverede personer - institutionelt såvel som politisk - vil vide at sikre denne pædagogiske bastion i dansk musikliv.

Rektor for Det kgl. danske Musik-konservatorium, Steen Pade, er i sin artikel i bogen inde på det ansvar og arbejde, som pædagoger påtager sig med børn. Han skriver bl.a.: »... pæda-gogiske aktører har ofte travlt med at skubbe ansvaret for børns musikalske opdragelse andre steder hen. Alle skælder ud på folkeskolens musikundervisning, og i folkeskolen synes man formodentlig, at ansvaret bedst ligger i musikskolerne. På konservatorierne trives ofte en opfattelse af, at musikskolernes indsats ikke forbereder børnene tilstrækkeligt med henblik på en professionel holdning til musik...«

Med denne formulering bekræfter Pade en holdning, som kommer til udtryk i andre af dette nummers artikler: Den udtalte mistillid til kompetencerne i de forskellige uddannelsesgrupperinger inden for samme fagområde.

På trods af de institutionelle og fagpolitiske uenigheder og konflikter, har nogle områder haft held til at skabe intierende undervisning af børn, som billedligt talt antager karakter af første led i en musikalsk fødekæde. Der tænkes på det første vigtige undervisningsled, som dels skaber basis for det en forfatter i dette num-mer beskriver som et sted »... hvor vi kan udveksle tanker og ideer, blive inspireret af hinanden og måske også forsigtigt formulere de idealer, der gør livet sjovere, mere farverigt, bedre. Et kvalificeret fællesskab.« Dels fordi der fra disse musikalske øer i musiklivet rekrutteres talentfulde børn, der senere vier deres liv til en professionel musikkarriere. Der tænkes fx på resultater, der er opnået i institutioner som Holstebro Musikskole, Tivoligarden, Suzuki Instituttet, Københavns Drengekor og Konservatoriets Børnekor. På baggrund af disse institutioners beviselige succes, kunne man tro at deres eksistens var en selvfølge i et fremsynet dansk musikliv. Dette er ikke tilfældet. Det synes at gælde for aktiviteter for såvel ældre som børn, at det er 'bløde' områder, befolket af personer uden kulturpolitisk gennemslagskraft, hvorfor de ikke altid tages alvorligt.

Konferencen på Christiansborg, Fundamentet for musiklivet i Danmark, omhandlede disse problemstillinger (og mange andre). Det var en positiv konference, fordi der er taget hul på problemstillingerne i et meget vigtigt område i formidlingen af musik. Man kan kun frygte at der ikke følges op med konkrete initiativer, at sagen bliver ved med at være ord og fine hensigtserklæringer.

Når det gælder denne anmeldelses genstand, konservatoriets Børnekor, må man fastholde Pade på sine afsluttende bemærkninger i artiklen: »Når Det kongelige danske Musikkonservatorium i de kommende år sætter kræfter ind på at møde den vigtige udfordring, som det er at uddanne musikpædagoger til det brede arbejdsmarked for undervisning af de helt små børn, håber jeg, at den ekspertise, der er opsamlet omkring Børnekorets virksomhed kan være medvirkende til, at vi kan løse opgaven med succes.«

Ordene hører forhåbentlig ikke til i afdelingen for festtalepanegyrik, men er udtryk for en oprigtig vilje til at sikre korets eksistens. Begrundelsen finder man bl.a. i korets jubilæumsbog, der bl.a. bringer artikler af Victor Borge, Margrete Enevold, Bo Holten, Christina Bjørkøe og Eva Malling.