Uddannelsessystemet svigter

Af
| DMT Årgang 73 (1998-1999) nr. 07 - side 244-245

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Musikundervisningen i folkeskolen var på dagsordenen ved en høring i Danmarks Radio den 21. april. Musikpædagog Inge Marstal holdt et oplæg om enmet, som gengives her.

Det er ved at være på høje tid, at vi får talt sammen og taget stilling til, hvad det er for et fremtidssamfund, vi ønsker os - hvad det er for grundlæggende kundskaber og færdigheder vores børn skal have - også i musik. Det vil jeg fra mit hjørne af musiklivet gerne give mit besyv med om.

Op gennem hele historien - fra Platon over Comenius og Goethe har man været sig musikkens menneskeformende kraft bevidst og betragtet sang og musik som et grundlæggende, folkeligt opdragelses- og dannelsesmiddel. Nu er vi i en situation, hvor vi skal være mere end opmærksomme på vores musikalske grundlag, for det er som om hverken politikere, skoleinspektører eller forældre for alvor længere forventer, at børn lærer noget i musik i folkeskolen, dvs. at de får færdigheder, at de udvikler sig og bliver dygtigere, at faghæftets intentioner opfyldes.

Det kniber for seminarierne at ruste de studerende godt nok, dels fordi uddannelsen gradvist er blevet forringet, og dels fordi de studerende møder med meget beskedne forudsætninger, fordi de heller ikke fik etableret et tilstrækkeligt grundlag, da de gik i skole. Det er ganske enkelt umuligt i løbet af uddannelsesforløbet at nå at udvikle de musikalske og håndværksmæssige færdigheder, som er nødvendige for at lærerne kan give børnene i folkeskolen en tilstrækkelig kvalificeret, musikalsk ballast. Med andre ord bliver både lærerne og børnene svigtet i uddannelsessystemet i musik i dag.

Det er meget eksklusivt af under-visningsministeren i et interview i det seneste nummer af Dansk Sang at mene, at den nye generation af liniefagsstuderende vil komme med en instrumental baggrund fra musik-skolen og så tro, at problemet dermed vil være løst.

Musikskolernes succes forleder måske politikerne til at tro, at musikskolen kan overtage det, der er folkeskolens opgave. Men det kan den ikke, for det er nu engang sådan, at det stadig koster penge at gå på musikskole og at det derfor stadig er børn fra bedrestillede miljøer, der kommer dér. Børn af forældre der prioriterer, motiverer og stimulerer.

Reel vilje lige nu

Folkeskolen er det eneste sted, hvor vi møder alle børn, og det skal der-for være det sted, hvor den mest kvalificerede, grundlæggende musikundervisning skal foregå. I et samfund som det danske, bør alle børn have lige muligheder - også i musik - lige muligheder for at udvikle deres musikalske potentiale og lige muligheder for at få musikalske oplevelser. Og det kræver naturligvis veluddannede lærere.

Vi må jo heller ikke glemme, at det er de børn, vi har i folkeskolen i dag, der skal bestemme, om der også fremover skal være et musik- og kulturliv i Danmark, om der fortsat skal bevilges penge til symfoniorkestre, musikskoler, osv.

Jeg fornemmer, at der nu, måske for første gang i historien, er en reel vilje til samarbejde om det, der er vores fælles fag og fælles sag. Tiden er ikke længere til fagpolitiske interesser og hensyn. Tiden er til at alle parter åbner sig, for kravene til musiklærerne skærpes på flere fronter. Eksempelvis fordrer Musikskoleloven, at alle musikskoler skal tilbyde undervisning fra 0 år. Og det er der god grund til, for det er efterhånden almindelig kendt, at de første 2 år i et menneskes liv danner basis for resten af livet - også i musik.

Ikke alle musikskoler kan endnu leve fuldt op til dette krav, men det er godt på vej, idet uddannelsen af musikpædagoger, der kan undervise i baby-musik, er i gang på landets konservatorier. Her i København udsender vi det første hold kandidater om 14 dage.

Det betyder, at man i fremtiden vil møde børn i folkeskolens 1. klasse, der måske allerede har modtaget kvalificeret musikundervisning i op til 6 år! Og det vil jo uundgåeligt få konsekvenser for musikundervisningen i folkeskolen.

Der vil blive endnu større spredning i klassen end der er i forvejen, ikke blot i musik, men også i andre fag, fordi beskæftigelse med musik som bekendt udvikler intelligensen og skærper koncentrationsevnen, indlæringsevnen og arbejdsdisciplinen.

Så udover at musiklæreren skal have det fornødne faglige overskud til at sikre, at børnene får en god musikalsk ballast, og at de får musikalske oplevelser, skal han også kunne tackle den store spredning i børnenes faglige forudsætninger. Og undervisningsdifferentiering i musik kræver sin mand - og sin kvinde, fagligt såvel som pædagogisk, fysisk såvel som psykisk.

Hvis vi for alvor skal have det her til at fungere, så skal der efter min mening fokuseres meget mere på fagligheden, på musiklærernes håndværksmæssige kunnen. Natur-ligvis er det vigtigt, at det didaktiske og pædagogiske værktøj er i orden, men det er ikke i sig selv nok.

Som betingelserne er i dag på linieuddannelsen, kan seminarierne ikke klare opgaven. Der må og skal naturligvis først og fremmest væsentlig flere ressourcer til, for udviklingen af musikalske færdigheder tager tid, det er en proces, som ikke kan forceres eller komprimeres. Men jeg mener samtidig, at det er nødvendigt at skærpe betingelserne for at kunne få musik som liniefag, eksempelvis i form af en test der godtgør, at kandidaterne er i besiddelse af visse musikalske færdigheder, at de fx kan læse noder, kan spille lidt klaver, og bruge deres stemmer fornuftigt. Og så skal man teste, om der er en naturlig musikalitet at bygge videre på. Det er jo trods alt den, der er forudsætningen for det hele.

Der er også den mulighed at indgå et samarbejde om uddannelsen af musiklærere til folkeskolen, eksempelvis seminarierne og kon-servatorierne imellem og dermed bruge hinandens ekspertice. Konservatoriernes erfaringer fra AM-uddannelsen vil givetvis kunne bidrage konstruktivt til læreruddannelsen.

Måske kunne man også overveje en helt ny uddannelsesstruktur, som placerer alle typer musiklæreruddannelser under samme tag - som man gør det andre steder i Europa og i Norden, eksempelvis i Sverige, hvor alle musiklæreruddannelser til folkeskolen og til gymnasiet foregår på Musikhögskolarne, som svarer til vores konservatorier.

Selv har jeg på konservatoriet igennem mange år arbejdet med svenske sangstuderende og oplevet, hvor meget bedre de generelt er rustet i de almene discipliner som klaver, hørelære, teori og musikhistorie. Det er det obligatoriske skolesystem, der har rustet dem.

Jeg vil også foreslå, at man samtidig overvejede at arbejde på at placere musik inden for det humanistiske fagområde i stedet for det praktisk-musiske.

Musikfaget er også kunst, kultur og historie og faktisk mere beslægtet med de humanistiske fag end det er med hjemkundskab, håndarbejde og sløjd. Fx rummer danskfaget både litteratur og poesi, som er et kunstnerisk område ligesom musikken, og i dansk såvel som i musik handler det også om, at kunne læse og skrive for at kunne tilegne sig 'sproget'.

Tænk, hvis børnene fremover kunne blive lige så fortrolige med Bachs og Carl Nielsens musik, som de er med H.C. Andersens eventyr og historierne fra det gamle testamente. Gennem musikværkerne og musikhistorien vil børnene lære deres musikalske og kulturelle arv at kende og deres forståelse for forskellige musikalske udtryksformer og for andre kulturer vil blive udviklet. Børnene vil opleve, at musik er mere end lyd, at musik er ånd, følelser, selvrealisation, eksistens.

Samarbejde!

Tilbage til undervisningen i folkeskolen. Jeg finder det oplagt, at folkeskolen og musikskolen indgår et samarbejde - ikke mindst på korområdet og på det instrumentale område. Det er mit indtryk, at der i flere kommuner allerede er taget initiativer af en sådan art. Fx ved jeg, at i Birkerød Kommune er bevillingerne til et projekt med kompagnon-ordninger i børnehaveklassen og 1. klasse gået igennem på to skoler.

Med den store mangel på musiklærere, der er, synes jeg også, at det må være oplagt at åbne dørene for de konservatorieuddannede musiklærere, eksempelvis AM'ere, som måtte have lyst til at arbejde i folkeskolen. Jeg tror, at AM'erne ville kunne give folkeskolen et kvalitativt, fagligt løft og være et friskt pust og et inspirerende indslag i skolens liv. Og så synes jeg, at folkeskolen skulle indlede et formaliseret samarbejde med landets symfoniorkestre, så alle børn med sikkerhed møder den ægte vare og oplever musikken åbenbare sig foran dem. Ofte kan en enkelt musikalsk oplevelse i barndommen være nok til at vække forståelse for hele livet. Men opnåelsen af en sådan oplevelse må ikke overlades til tilfældigheden.

Eksempelvis har Ålborg Symfoniorkester allerede på forbilledlig vis taget initiativ til et samarbejde med folkeskolerne for at sikre, at alle børn får adgang til levende kvalitetsmusik, spillet af rigtige mennesker, på rigtige instrumenter.

Før i tiden hed faget sang, så blev det ændret til musik. Jeg synes at man skulle lade fortid og nutid mødes og i fremtiden kalde faget for sang og musik. Undervisningen skal koncentrere sig om 3 ting: At børnene får musikalske oplevelser, musikalsk viden og musikalske færdigheder, og fokus skal sættes på sang- og stemmedannelse, hørelære, dans og bevægelse og musikkundskab.

Så må der gerne indføres årsprøver i musik, bestående af en sang fra repertoiret, lidt om et af de musikværker, der er gennemgået og så en lille prøve i musikalske færdigheder i overensstemmelse med undervisningens indhold.

Det er ikke for at vende tilbage til den sorte skole, det er for at opmuntre børnene, for jeg er overbevist om, at de vil synes, at det er sjovt. Børn elsker, at der stilles krav til dem, at der forventes noget af dem, og de har behov for at mærke at de bliver dygtigere, at de virkelig kan noget - det er deri hele motivationen ligger. Så vil det i øvrigt medvirke til at øge respekten for musikfaget.

Jeg vil slutte mit indlæg med at appellere til politikerne og de faglige organisationer om at lytte med åbent sind. Det drejer sig om vores børn og vores fremtid, om vores kultur og vores traditioner og det er vi mange, der er parate til at smøge ærmerne op for.

Hør høring

P2musiks høring om folkeskolens musikundervisning kan høres på nettet. Her vil De kunne få oplysninger om bl.a. de svingende udbud i soloundervisningen på seminarierne - hvem har ansvaret for det og hvad der kan gøres; om vilkårene i folkeskolen, om de alt for ringe lokaler, for få timer og store klassekvotienter; om hvor-for der går uddannede musiklærere rundt, der har valgt ikke at undervise i musik.

Høringen ligger som en lydfil, der kan downloades fra hjemmesiden: www.dr.dk/p2musik/nyt/høring, hvor man kan lytte til høringen i sin helhed eller vælge at høre udvalgte indlæg. Red.

Årgang 73/1998-1999, nr. 07