Konference om den indre lydhørhed

Af
| DMT Årgang 74 (1999-2000) nr. 02 - side 53-53

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

CMI-99. Conference on Musical Imagery. VI. International Conference on Systematic and Comparative Musicology. Universitetet i Oslo, 17.-20. juni 1999.

Der er ved at ske et paradigmeskift i musikvidenskaben. Det mener Preben von der Lippe, som sammen med Rolf Inge Godøy stod for organisationen af den musikvidenskabelige konference om 'musical imagery' i juni måned, arrangeret af International Society for Systematic and Comparative Musicology i samarbejde med Institut for musik og teater ved Universitetet i Oslo. Og jeg må erklære mig enig i, at denne konference repræsenterer en nyorientering, der samler vidt forskellige videnskabelige metoder om det fælles mål at udforske musik som bevidsthedsfænomen.

I oplægget til konferencen defineres musical imagery som »vores mentale evne til at forestille os musikalsk lyd i fravær af en direkte hørbar lydkilde, hvilket betyder at vi kan genkalde os, genopleve eller endda opfinde ny musikalsk lyd gennem vort indre øre.« Der er altså tale om klanglige forestillinger, som i en vis udstrækning kan forbinde sig med visuelle billeder og metaforisk billedsprog, men som ikke nødvendigvis altid gør det.

Den 'indre oplevelse' af musik har gennem århundreder været et centralt emne for musikfilosofiske og musikæstetiske betragtninger, og konferencens udfordring var at fremprovokere ny indsigt ved at lade den overleverede viden mødes med ny højteknologisk forskning. Filosofi stilles over for hjernescanning, der viser præcise snitbilleder af den arbejdende hjerne. Fænomenologi mødes med computermodeller af lydgivere og klangbevægelser. Musikæstetik konfronteres med perceptionspsykologi. Metaforisk beskrivelse af lytteoplevelsen sættes i perspektiv af komponistens beskrivelse af den kreative proces. Den erkendende ånd reflekterer over sine funktioner i en følende og handlende krop, der befinder sig i en verden af muligheder og modstand.

Af de mange konferencebidrag på højt niveau kan nævnes Preben von der Lippes koncentrerede fremstilling af relationer mellem klassisk fænomenologi og moderne teorier om direkte perception, dynamiske systemer og økologisk psykologi.

Rolf Inge Godøy demonstrerede computersimulering af 'den lydproducerende handlings lydløse koreografi'. Albrecht Schneider fra Hamburg gav et overblik over perceptionsfilosofiens historie fra Aristoteles og Descartes til Salvador Dali, Sartre og Ligeti. Mark Johnson fra Oregon viste, hvordan det musikbeskrivende metaforiske billedsprog udspringer af oplevelser af kropslig bevægelse og rumlig orientering. Andrea Halpern fra Boston gjorde rede for de nyeste metoder i den hjerneforskning, der frembringer præcise billeder af, hvilke områder i hjernen der aktiviseres ved musiklytning og ved forestillinger om 'indre musik'.

Marc Leman fra Belgien belyste relationer mellem psykoakustik, perceptionsteorier og neurobiologi. Jairo Moreno, ung forsker fra North Carolina, kastede lys over Rameaus brug af billedsprog i Traité de l'harmonie, og Hallgjerd Aksnes fra Oslo aflivede myter om nationalt prægede associationer i musikken. Rosemary Mountain, canadisk komponist, gav en mangefacetteret oversigt over de varierede billedforestillinger som en komponist kan bruge - eller undlade at bruge - i kompositionsarbejdet. Hun var den eneste på konferencen, der berettede om kompositionsprocessen indefra, og man kunne ønske at denne konference blev fulgt op af en omfattende dialog mellem komponister og musikforskere.

Udvalgte emner fra konferencen vil blive samlet til en bog med titlen Musical Imagery, som bliver den tredje i rækken af vægtige udgivelser fra det Internationale selskab for systematisk og sammenlignende musikvidenskab. De foregående er Music, Gestalt and Computing (ed. Marc. Leman), Springer-Verlag, Berlin 1997 og Music and Signs (ed. Ioannis Zannos), ASCO Publishing, Bratislava 1999.

Disse udgivelser vil jeg vende tilbage til ved en senere lejlighed.

Årgang 74/1999-2000, nr. 02