Lysglimt i musikperceptionens sammentrykte hjernemasse

Af
| DMT Årgang 74 (1999-2000) nr. 02 - side 71-71

Artiklen er indscannet fra det trykte magasin; der tages forbehold for fejl

Annonce

Edition s

Annonce

Annoncér hos Seismograf

Proceedings of the 5th International Conference on Music Perception and Cognition (ICMPC), Seoul 26.-30. August 1998. 'Music, Mind and Science'. Udgivet af Western Music Research Institute, Seoul National University 1998. 485 sider.

Det kræver udholdenhed og stædighed at få udbytte af en musikvidenskabelig konference, hvor man løber fra det ene foredrag til det andet og gang på gang mobiliserer sin opmærksomhed i håbet om at blive vakt af en aha-oplevelse og gennemskinnet af erkendelsens lys. Det kræver ikke mindre udholdenhed og stædighed at læse en rapport fra en konference, man ikke har deltaget i. Her kan jagten på indsigtsfuld erkendelse minde om at lede efter en cykellygte i en høstak.

Musikperception og kognition er et nyt og hastigt voksende forskningsfelt. Siden 1989 har det USA-baserede Society for Music Perception and Cognition (SMPC) arrangeret fem ICMPC-konferencer, og søsterselskabet European Society for the Cognitive Sciences of Music (ESCOM) har bidraget med supplerende konferencer. Derudover publiceres forskningsresultater bl.a. i tidsskrifterne Music Perception, Psychology of Music, Contemporary Music Review og Musicae Scientiae.

Forskningen i musikperception og kognition sigter på formulering af testbare videnskabelige teorier om sansning, oplevelse, hukommelse og erkendelse af musik. De dominerende psykologiske metoder er naturvidenskabeligt inspirerede, baseret på målinger af forsøgspersoners respons på veldefinerede musikalske stimuli og matematisk-statistisk behandling af forsøgsresultaterne. Hertil kommer nogle mere humanvidenskabeligt orienterede tilgange med baggrund i musikæstetik og musikanalyse, hermeneutik, udviklingspsykologi og socialpsykologi.

Den aktuelle konferencerapport omfatter 75 artikler, som fordeler sig over emneområderne 'Lytning, fortolkning og hukommelse', 'Musikoplevelse og følelser', 'Musik, sprog og kultur', 'Læring og udvikling', 'Tidsopfattelse, metrum, tempo og udtryk', 'Toneart, modus og metafor', 'Absolut gehør og intervalperception', 'Kybernetik og computermodeller', 'Psykoakustik, fysiologi og neurologi'.

Emneområderne er interessante, men kun få bidrag lever op til læserens ønske om ny indsigt. På positivsiden kan fremhæves den tiltagende interesse for forskning i musik, følelse og oplevelse.

Herom vidner artikler af svenskeren Alf Gabrielsson, der har igangsat et forskningsprojekt i Strong Experiences of Music, englænderen John Sloboda, der undersøger musikalsk følelsesudtryk og brug af musik i dagligdagen, Günter Kreutz fra Frankfurt, der lader forsøgspersoner beskrive et klaverstykke af Debussy som en rejse i følelser og billeder, og Annabel Cohen fra Canada, der giver et overblik over musiks funktion i multimedier: Hvordan musik styrer opmærksomhed, skaber sammenhæng, associerer betydninger, fremkalder stemninger og vækker erindringer. Andre artikler er interessante ved at vise ud over sig selv og relatere musikken til beslægtede emner: Den klassiske gestaltspykologi, Pierre Bourdieus studier af social identitet, Csikszentmihalyis teori om 'flow', der opleves når et menneske bringer sine evner til fuld udfoldelse, Edwin Gordons teori om hvordan nyfødte børn lærer musik, Roland Barthes' teori om tolkning og betydning.

På negativsiden er to problemer iøjnefaldende: Den altovervejende fokusering på tonal musik og troen på nodebilledets autoritet. En række artikler forudsætter stiltiende, at den noterede musik er den 'korrekte' og beskriver klingende musik som afvigelser herfra. Kun fire af de 75 artikler refererer til musik uden for Europa og Nordamerika, og kun en handler om ny musik (af østrigeren Alexandra Hettergott). Ingen af de japanske bidrag nævner Gagaku og shakuhachi, og ingen af de australske beskæftiger sig med didgeridoo. Jazz og rock synes at være ikke-eksisterende. Hertil kommer spørgsmålet, om de eksakt kontrollerede perceptionseksperimenter har relevans uden for laboratoriet. Dette problem diskuteres kun sporadisk.

Mit lyspunkt i bogen er en artikel af to forfattere, J. Pieter Jacobs fra Pretoria University i Sydafrika og Daniel Bullock fra Boston University i USA. Titlen er uspiselig: Philosophical and Cognitive Neuroscience Considerations for Studying Affect in Music, men forfatterne stiller et klart spørgsmål: Hvorfor har nogle melodier en slående følelsesmæssig virkning, mens andre er relativt virkningsløse ? De to forfattere konstaterer, at spørgsmålet om en melodis 'godhed' ofte er stillet, men stadig er spørgsmålet ubesvaret både af den empiriske og den teoretiske forskning. De præciserer, hvor der findes huller i de gængse teorier og lægger planer for at udfylde dem, de fremhæver de mest lovende synspunkter og modeller i 1990ernes perceptionsforskning, de åbner perspektiver tilbage til Johann Matthesons Der vollkommene Kapellmeister fra 1739 og henter tankevækkende musikeksempler fra en 119 år gammel bog, der indeholder »en af de mest omfattende fænomenologiske kommentarer til dette gådefulde spørgsmål.« Bogen er The Power of Sound af Edward Gurney, udgivet i London i 1880 - en bog det er værd at få fingre i.

I sin helhed fremtræder rapporten fra ICMPC 1998 som en samling arbejdspapirer, der ikke har været underkastet nogen særlig kritisk redaktion, en sammenstilling af stort og småt, væsentligt og uvæsentligt. Nogle artikler er vanskeligt læselige, fordi computertypografiske fejl ikke er rettet. Rapporten har berettigelse som dokumentation, men den giver ikke et dækkende indtryk af den aktuelle forsknings niveau og resultater.

En læser, der søger indsigt i musikperception og kognition, vil finde mere substans og kvalitet i rapporten fra den foregående konference, Third Triennial Escom Conference, 7-12 June 1997, Uppsala University, redigeret af Alf Gabrielsson (omtalt i DMT 1997/98 nr. 1). Måske har de to konferencer med kun et års mellemrum ligget for tæt på hinanden, så der ikke har været så meget nyt at tilføje. Næste chance er den 6. ICMPC konference, som finder sted i England på Keele University d. 5.-10. august 2000 under ledelse af John Sloboda.

Årgang 74/1999-2000, nr. 02