Skiftedag

Dansk kulturliv har fået et nyt musikråd. De sidste ministerudpegede medlemmer blev heldigvis fundet inden de officielt skulle begynde deres arbejde den 1. oktober. Der ligger sikkert ikke bestemte politiske motiver bag nøleriet, snarere kan man fristes til at tolke arbejdsgangen som et eksempel på simpel central-administeriel ligegyldighed over for området.

Musikkådets arbejdspensum er betydeligt, detaljekendskabet til de forskellige områder er krævende, den faglige kompetence må være omfattende. Rådet skal nu, umiddelbart efter tilstrædelsen, begynde at behandle ansøgninger fra et bredt og meget heteronomt ansøgerfelt. De nye musikrådsmedlemmer må regne med at få ørerne i maskinen uanset hvor grundige og dygtige de er til at løse opgaverne. Flere har betakket sig for at indtræde i en sammenhæng, der med rigsgaranti vil skaffe dem en hulens bunke arbejde og stribevis af prominente fjender. De sene ministerudnævnelser kunne tyde på, at det ganske enkelt er svært at finde kvalificerede personer, der orker at stå model til den statslige ikke-interesse for en økonomisk opgradering af området. Problematikken omkring spillestederne i forhold til Finansloven taler sit tydelige sprog.

»Det nye råd afspejler musikmiljøets mange stilarter. Det er et godt udgangspunkt for et råd, der skal uddele tilskud for 81,6 mill. kr. til musikformål«, siger kulturministeren. Måske en ønsket kabale gik op, så der er kvinder nok med i rådet, og helst også rigeligt fra Vest-danmark så geografien også bliver medbestemmende faktor. Beton-demokrati.

Det afgående råd er blevet beskyldt for at være helt uden evner til at skabe nye visioner for musiklivet (selvom det prøvede), og helt uden format til at udtænke nye ideologiske tankemodeller for en musikpolitisk debat (selvom det prøvede), og endelig ret så uduelige til at generere flere midler til området (selvom det prøvede). Det har ikke skortet på kritiske bemærkninger til det gamle musikråd. Men ret skal være ret: Musikrådet trådte for alvor i karakter omkring arbejdet med spillestederne, konferencen på Christiansborg og den dermed etablerede politiske opbakning. Der kom en bevilling på 10 mio. til spillestederne (fra Tips- og Lottomidler). Desværre er de gode takter fra konference og spillestedsrapport ikke blevet fulgt op. Og ret skal være ret: Det afgående musikråd har haft en sympatisk ledelse, der har vist, at koncensus-søgende godt kan være et plusord. Hatten af for den positive tænkning, som i sandhed gerne må gå i arv til det nye råd. Denne holdning har ført til adskillige gode resultater i det råd, der havde Lennart Ricard som formand.

I tillæg til de ovenfor nævnte godt 80 mio. kroner skal musikrådet uddele 62 mio. kroner til driften af landets musikskoler. Der forestår et stort arbejde for det nye råd, og medlemmerne får lys på beslutningerne fra første møde. Udnævnelsen af Finn Slumstrup som ny formand har med rette mødt anerkendelse i musikkredse. Med sig i rådet får han Dicte W. Madsen (sanger og sangskriver), Ansa Lønstrup (lektor), Karen Andersen (solo-fagottist), Ivan Pedersen (musiker), Kirsten Værgmann (musikskoleleder), Niels Marthinsen (komponist), Steen Meier (formand for sammenslutningen af spillesteder) og Inger Allan (prorektor).